Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

mandag den 20. januar 2025

ALGARVE 9 - Marked og historiske bygninger

 


Den 19. januar 2025
Først et marked...
Det bliver aldrig til ret meget indkøb, men vi skal altid besøge nogle af de lokale markeder bare for at se på udvalget af tøj, frugt og brugte ting.

Det største af den slags markeder er det loppemarked, som afholdes et par gange om måneden nord for Faro på Estádio Algarves parkeringsplads.

Vi besøgte det sidste år, men da opgav vi at gå hele parkeringspladsen igennem. I år klarede vi det.



Tid at forlade markedspladsen.
Erik på vej hen mod bilen, der er parkeret lige foran Estádio Algarve


...så historiske bygninger i Estói

Ikke langt fra Estádio Algarve og stadigvæk kun godt 10 km nord for kysten ligger landsbyen Estói. I Estói ligger Palácio de Estói.

Uddrag fra Wikipedia:

Paladset har sin oprindelse i en Quinta fra det 18. århundrede grundlagt af marskal Francisco de Pereira Coutinho, som var forbundet med den høje adel og sandsynligvis var inspireret af Nationalpaladset i Queluz.

Estoi-paladset er et eksempel på en gammel herregård, der primært bruges i sommermånederne. Det kan klassificeres som en rekreativ ejendom på grund af dens sammensætning, som omfatter selve paladsbygningen og forskellige åbne rum, herunder omfattende haver. Begrebet en rekreativ ejendom opstod i det 18. århundrede i Algarve for at beskrive en ejendom, der kombinerede både økonomiske og fritidsaspekter. I tilfældet med Estoi Palace blev de produktive områder, såsom citruslundene, integreret med havens rum, som har forskellige rekreative strukturer og faciliteter, såsom freskomalerier, tepavilloner, en spilletribune og flere kunstige søer.

Vi købte os adgang til den del af paladset, som ikke bruges som et såkaldt pousada, eller som man siger i dag: "Small Luxury Hotel"




Nedgangen til haveanlægget



Haveanlægget strækker sig ned mod bymidten

Lidt afslapning i et havehus

Videre ned forbi kirken (16. årh.) i landsbyen

Vi havde parkeret et stykke udenfor Estói ved et noget ældre "hus" - 
Ruínas Romanas de Milreu.

En interessant udgravning af en romersk villa, som menes at have været beboet fra det 1. til det 11. århundrede.

Uddrag fra Lonely Planets rejseguide "Pocket Algarve":

Beliggende 850 meter vest for landsbyen er de romerske ruiner ved Milreu. 

Ruinerne er så store og storslåede, at de oprindeligt blev anset for at have været en by. Villaen, beboet fra det 1. århundrede e.Kr., har den karakteristiske peristylform, med et galleri af søjler omkring en gårdhave. 

Højdepunktet er templet viet til en vandgud, fiskemosaikkerne og den tidligere centrale pool.

Det var ikke ligefrem Pompei, men mindre kan gøre det, og vi brugte en del tid på at kigge på udgravningerne, inden vi kørte tilbage til Olhão.

Templets i dag. Det blev i det 6. århundrede ændret til en kirke.

Som man mener, at templet har set ud

Udgravede mosaikker foran en senere landbrugsbygning

Udgravet badeanlæg

Sådan mener man, at hele villaen har set ud

lørdag den 18. januar 2025

ALGARVE 8 - Skiftedag

Skiftedag 


Den 18. januar 2025

Så blev det skiftedag. Det vil sige, at vi efter 14 dage skiftede fra lejligheden i Lagos i det vestlige Algarve til en lejlighed i Olhão i Algarves østlige del.

Men på vejen dertil kørte vi ind omkring stranden ved Alvor, hvor vores tidligere kolleger, Inge Birthe og Hans Jørn, opholdt sig.
Derfor fik vi et sidste kig på de flotte røde klipper på stranden.

Udsigten fra lejligheden i Pestana Alvor Praia

Sjovt nok var der udsigt tværs over vandet til Lagos, hvor vi havde boet

Vi skulle da en tur ned på den lokale strand lige nedenfor

Det kan være lidt udfordrende at komme tæt på klipperne på stranden

Et flot strandområde

Midt på eftermiddagen var vi fremme i Olhão. Der boede vi også sidste år en uges tid, og vi vil gerne gense både byen og området. 
Det er et helt andet landskab. Ingen store barske klipper, men et interessant landskab med barriereøer, saltmarsk og saltdamme.

Udsigten fra hotellejligheden
ud mod saltmarsken og øerne

fredag den 17. januar 2025

ALGARVE 7 - Fóia, toppen af Algarve

 


Fóia, toppen af Algarve
902 m

Den 16. januar 2025

Helt på toppen, eller i hvert fald helt på toppen af Algarve.

Det højeste punkt i Algarve, (Fóia 902 m,) ligger knap en times kørsel nord for kysten. Det er et punkt i Monchique bjergkæden.

Vejen er smal, men man kan køre hele vejen op til toppen.
På toppen findes militære anlæg og en del telemaster samt et par butikker. Den ene med de sædvanlige turistting, mens den anden solgte lokalt kunsthåndværk. 
Derfor har vi nu noget mere julepynt:

Fra toppen af Fóia er der god mulighed for at gå tur ud i landskabet. Ned til Monchique eller bare rundt om toppen.

Nede ved kysten var der 18 grader, mens der kun var 13 grader på toppen, og det blæste. 
Men da solen skinnede, var det fint at gå en rundtur på bjerget.

Den lille blå bil en parkeret ved masterne på toppen af Fóia

Vi må erobre bjerget ligesom cykelrytteren


Ikke den vej i begyndelsen

60
Vi skal den vej ud i landskabet

Bente går foran

Find Bente i landskabet

Der var flotte udsigter

Tornblad

På vej tilbage mod toppen

Det var en god lille vandring rundt om toppen af bjerget - og der var fine udsigter hele vejen. Her nogle panoramabilleder fra rundturen.
(Klik for fuld størrelse og zoo mod højre)



onsdag den 15. januar 2025

ALGARVE 6 - Gode gensyn



Gode gensyn

Den 13. - 15. januar 2025

De sidste dage har vi haft nogle gode gensyn. Vi har genset tre steder, som vi sidst besøgte i januar 2022.
Men de gode gensyn begyndte med et besøg af tidligere kolleger fra Vestjylland.

Vi var blevet klar over, at Inge Birthe og Hans Jørn, som tidligere boede på Holmsland, og som vi hver især har været arbejdskolleger med, også var i Algarve i disse uger. Faktisk opholder de sig under 20 km fra vores feriebolig i Lagos.
De kom forbi, og vi fik snak og tid til en lille bytur i Lagos. Når vi nu ikke mødes i Jylland, er det fint, at vi kan mødes i Portugal.


Hans Jørn og Inge Birthe
nede ved det kendte grønne hus i den gamle bydel:



Og nede på havnepromenaden
ved pladsen Infante Dom Henrique
Inge Birthe, Bente og Hans Jørn


Som nævnt ovenfor har vi også de sidste dage genset 3 steder, som vi sidst besøgte i januar 2022.
Her er et link til det gamle besøg: 5. januar 2022 

Denne gang har vi brugt flere dage til at besøge de samme steder, og det fortjener disse steder.

1 Ponta da Piedade ved Lagos

Da vi denne gang bor i Lagos, er der ikke langt til Ponta da Piedade.
Afstanden er så kort, at det blev til en vandretur, og så kom vi oven i købet en tur ned på stranden Praia da Dona Ana på vejen derud.


På vej gennem byen så vi denne minigolfbane ved bymuren

Praia da Dona Ana set fra klippen

Nede på stranden
Endnu et strandbillede...

...og fremme ved trapperne ved Ponta da Piedade
Selve trapperne kan ses på titelbilledet øverst i opslaget.

-Her indsættes en video af bølgerne nede i slugten-

Efter et kig på fyret begyndte turen tilbage til Lagos

Både ude omkring fyret og hele vejen frem og tilbage kunne vi gå på de såkaldte "boardwalks" hen over klipperne. - Den slags flotte træklædte stier var der ikke for tre år siden.


Mon ikke disse "boardwalks" er blevet etableret for at undgå at den store mængde af turister skal erodere kystlandskabet?

Erosionen fra nedbøren kan være slem nok uden at menneskemylderet behøver forværre det.

Erosion i landskabet langs med boardwalk'en


Der er meget få turister her i januar, men der er nok overfyldt de kendte steder om sommeren. Det er ved at blive opfattet som et problem kunne vi se på skriften på dette skilt:

STOP TURISTIFICACION


2 Fortaleza de Sagres ved Sagres

Vi fik igen gået en tur rundt på halvøen ved Fortaleza de Sagres. Det er stadigvæk et dejligt og meget specielt sted med fæstningen, som spærrer adgangen til halvøen. 


Det så også ud til at surferne nød bølgerne ved stranden i nærheden. Vi begyndte vores rundvandring ned ved den nærliggende strand Praia da Mareta.


Praia da Mareta

Surfere på stranden

Udsigt fra fæstningen

Fyrtårnet yderst på halvøen - et meget øde og stenet landskab

Bølgerne slår hårdt ind mod halvøen og ind imellem kommer et drøn fra et "blowhole"

3 Cabo de São Vicente

Da vi ude fra fæstningshalvøen ved Sagres kunne se fyrtårnet ude ved det, som engang blev opfattet som Verdens Ende, så skulle vi da også lige have det med.
Fra Sagres er der kun godt 6 km ud til Farol do Cabo de São Vicente, det absolut sydvestligste punkt i Algarve.

Det sydvestligste fyrtårn set fra Sagres fæstningen
- kraftigt zoom

Vestkysten ved Verdens Ende