Algarve 5 - Aljezur, en tur mod nord

En tur mod nord
Aljezur og Fortaleza da Arrifana

Anden juledag 2025

På denne anden juledag, (som ser ud til at være en almindelig hverdag i Portugal,) kørte vi på vores hidtil længste tur.
Vi har indtil nu ikke været langt fra Sagres. Der har været rigeligt med flotte kystlandskaber omkring Sagres og mindre end 25 km væk.

I dag ville vi se noget andet, og vi kørte mod nord de 44 km op til byen Aljezur, som ligger lidt inde i landet.

Fra Sagres til Aljezur

 

Fra www.visitportugal.com: 

Grænset af havet og af bjergene afspejler kommunen Aljezur denne dobbelte påvirkning i sine landskaber. Kystlinjen er præget af høje klipper, hvor sand og klitter ligger, mens det indre område er en række af horisonter dækket af vegetation.
...
Aljezur er en lille by på den vicentinske kyst med huse, der er typiske for Algarves landlige arkitektur, hvor farvede vinduesåbninger og dekorative rammer fremhæver de hvide facader. Byens snoede, smalle gader transporterer besøgende tilbage til de fjerne tider af den arabiske medina. 

På toppen af bakken minder borgmurene om byens historiske fortid, et symbol på kampene mellem maurerne og kristne. I det 10. århundrede ville byen Aljezur næsten have været en ø - deraf dets arabiske navn al-Yazira (øen) -, grænset af Ribeira de Aljezur, som engang var en flodhavn for det gamle Almoravidiske rige. 

Her er nogle billeder, der viser den hvide by, som er opdelt i to dele af floden Ribeira de Aljezur. På vestsiden den gamle del med borgruinen og på østsiden den "nye" bydel med kirken i centrum.

Vejen op mod borgruinen er meget stejl.
Vi opgav at køre denne vej op.

Her var der nogle beboere, som lige havde fået plads til en lille terrasse
med udsigt over gaden og den nyere østlige bydel.

Der er ikke meget tilbage af borgen,
men udsigten inde fra borggården er fin.

Udsigt mod vest.
Man kan godt forestille sig, at der har været forbindelse ud til havet.
Det var der i det 10. århundrede.

Udsigt mod øst med den lidt nyere bydel.
Floden mellem de to bydele er nu nærmest en lille å med engarealer

Kirken er centrum i den østlige bydel

Efter en lille byvandring, det vil sige op til kirken og rundt i de tilstødende gader, hvor der mildt sagt ikke var meget liv, fik vi en kop kaffe udenfor Intermarche. Supermarkedet var vist det livligste sted i byen.

Så var vi klar til lidt mere natur: 10 km og vi var igen ude ved havet, hvor der højt oppe lå en lille fæstningsruin, Fortaleza de Arrifane. Et flot sted, så den lille omvej var værd at tage med.

Her er vi ved udsigten mod nord

Udsigten mod nord uden forstyrrende elementer

Indgangen til fæstningen.
Der er ikke andet tilbage, og indgangen er kraftigt renoveret.

Fortaleza de Arrifana er en historisk ruin beliggende på klipperne over Praia da Arrifana nær Aljezur i det vestlige Algarve, Portugal.

Her er de vigtigste fakta om fæstningen:

• Historie: Fæstningen blev oprindeligt bygget i det 17. århundrede (omkring 1635-1640) for at beskytte kysten og det lokale fiskeri mod piratangreb. Den blev ødelagt af det store jordskælv i 1755 og efterfølgende genopbygget, men blev endeligt forladt i det 19. århundrede.
• Besøget: I dag fremstår den primært som en ruin, hvor kun indgangsporten og dele af murene stadig står. Den er et populært stop for vandrere på den berømte kyststi Rota Vicentina.

Udsigten mod syd

Inde i bugten lige syd for fæstningspynten findes en lille fiskerihavn,
og en strand fyldt med surfere.

Det blev så den sidste naturoplevelse i det allersydvestligste Portugal.

Dagen efter, den 27. december, var det tid at flytte fra Sagres og tage ophold længere mod øst. 

Vi skiftede fra lejligheden i Sagres til en lejlighed midt på sydkysten, tæt på Albufeira. Den tur kan nemt beskrives: Det regnede! Noget af en forandring efter det flotte vejr dagen før. Vi havde i det hele taget været heldige med vejret, da vi var ved "verdens ende."