Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

tirsdag den 23. december 2025

Algarve 2B - Vandring ved Praia do Amado

 Den 23. december 2025

Da vi for to dage siden, efter gudstjenesten i Vila do Bispo, kørte op til Praia do Amado var vejret noget ustabilt, så det blev ikke til nogen længere vandring.

Men det var helt sikkert, at vi ville komme igen, så vi kunne få foretaget en vandring mod syd oven for stranden. 

Det blev så to dage senere, og vejret var nu perfekt til en vandretur ovenfor kysten: 16 grader og mest solskin.


Oversigt over kystvandringen
fra vandreapp'en Komoot

Solen skinner over stranden, og vi er klar til opstigningen

Så går det opad i nærmest flyvende stil

Videre går det
Bente kan skimtes midt på stien, hvis man ser efter. 

Efter nogen tid blev vi vist væk fra stranden.
En rundtur i bakkerne på 4,5 km ud af de i alt 6,6 km

Så går det opad
Bente øverst i billedet

På panoramabilledet ses Bente yderst til højre - oppe på toppen

Et fint bakkelandskab

Nå ja, der var en enkelt hindring undervejs på ruten

Rundturen ind i baglandet sluttede med vandring ovenfor kysten tilbage til udgangspunktet.


På vej ned mod kysten og stranden igen.
Ruten havde ført os et godt stykke op ovenfor kysten.

Nogle enkle surfere havde travlt på stranden

Modlysbillede fra stranden - et flot lys i den sene eftermiddagssol

Det var en rigtig god eftermiddagsvandring langs Portugals sydligste vestkyst.
Så blev det lillejuleaften. Vi har ikke noget grantræ i lejligheden, men en lille dekoration af fundne ting fra naturen, og indkøb i Lild og Aldi gør, at der ikke manglede noget.

Ingen kommentarer: