Den 26. februar 2024
LindosDen første udflugt gik til byen Lindos, der ligger 45 km længere mod syd på østkysten af Rhodos.
Det var en interessant udflugt, hvor vi efter orientering om byens historie og den indledende fællesvandring ned til byen fik god tid til at gå rundt på egen hånd.
Fra Wikipedia:
Lindos (græsk Λινδος) er en by og et arkæologisk udgravningsområde beliggende på østkysten af den græske ø Rhodos, 55 km syd for Rhodos by. Byen er et populært turistmål, da den er den eneste af Rhodos's tre antikke byer, der stadig består som bysamfund.
Ovenfor den nyere del af byen ligger Lindos' akropolis, som er et naturligt fort, som gennem tiderne er blevet successivt udbygget af antikkens grækere, romere, byzantinere, korsfarerriddere og osmannerne.
Byen er også kendt som "Den hvide by". Den har flere tag-restauranter.
Området blev i 1904 udgravet af de danske arkæologer Christian Blinkenberg og Karl Frederik Kinch. De fandt bl.a Lindos Tempelkrønnike fra 99 f.Kr. Korsridderne befæstede i 1300-tallet Akropolis, og fra denne tid ses de store mure og rester af enkelte bygningsværker.
Der er nogle oplagte steder at gå til, når man har mere end tre timer til rådighed i denne by.
1. Borgen 2. Udsigten over Lindos stranden 3. St. Paul's (Paulus) bugten
Fra borgen:
To panoramaer fra borgen mod St. Paul's bugten og byen:
Udsigten over Lindos stranden:
Udsigten mod borgen fra St. Paul's bugten:
Der var tid til også at slentre lidt rundt i byen og smutte ind på Kaptajnens Hus. Dette serveringssted havde de små strandsten, der også er brugt mange steder i gaderne, som gulvbelægning.
Der var truet med regn denne dag, men det blev ikke til noget særligt.
Overskyet og 14-15 grader kan også bruges.
Vi fik godt begyndt på udflugtsugen.
Overskyet og 14-15 grader kan også bruges.
Vi fik godt begyndt på udflugtsugen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar