Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

mandag den 16. oktober 2023

Albuquerque igen - 11 Intermission

 


14.10.2023

Intermission

med balloner, solformørkelse, ny bil og koncert


Overskriften "Intermission" er taget fra ovenstående program for aftenens koncert.
Intermission er en pause i begivenhederne. Sådan ville denne dag også være. Vi skulle ingen steder, bare hente vores lejebil ude i lufthavnen, så vi var forberedt på at køre længere ture den sidste uge.

Men der kan være meget at se til sådan en almindelig dag, hvor man ikke skal noget.
Om morgenen kom varmluftballonerne fra ballonfestivalen drivende lige hen over huset, som vi bor i.





Knap var ballonerne drevet forbi boligen, før vi måtte se på den næste begivenhed. Der var en solformørkelse på vej.


Selv om lyset ikke forsvandt, (månen dækkede ikke helt for solen, men efterlod en såkaldt "Ring of fire",) kunne det mærkes på temperaturen. Vi fik ved hjælp af flere lag solbriller et fint indtryk at fænomenet, men det er ikke muligt at tage billeder med almindeligt udstyr.

Bemærk de to spejlinger nedenfor solen. De viser meget godt, hvordan solen blev dækket
på vej mod "Ring of fire"


Da solformørkelsen var ovre, var det tid at få hentet lejebilen hos Avis ude i lufthavnen. Der er kun 3,2 miles/5 km derud, så hvorfor ikke bare gå strækningen. Det gjorde vi, at det var sjov at se, hvor forskelligt folks forhaver er indrettet, og hvor meget man har gjort ud af den "naturlige" beplantning omkring Sunport lufthavnen.

På vej mod lufthavnen

Det blev så en længere affære. Der var laaang kø hos Avis, så afhentningen varede fra kl. 14 til kl. 16. - De har allerede sendt en undskyldende mail.
Men nu har vi en lejebil, som vi den sidste uge vil bruge til et par længere ture.

Så var der lige det med koncerten, hvor der var en intermission.
Vi kørte de 3 km hen til First Unitarian Church, hvor vi kom til en fin klassisk koncert, og i pausen var der hjemmebagte kager ad libitum - (donation!)


En lille bid af musikken:

Klik for afspilning

Og en bid kage:

Sådan kan en rolig dag i Albuquerque godt blive fuld af begivenheder.

Ingen kommentarer: