Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

søndag den 15. oktober 2023

Albuquerque igen - 10 Vandring og kunst

 


13.10.2023

Vandring og kunst

1. Vandring

Der er mange muligheder for gode vandreture omkring Albuquerque. Vi har vandret mellem de udslukte vulkaner vest for byen, langs Rio Grande og oppe på Sandia Mountains øst for byen.

Men også lige nedenfor Sandia Mountains er der dejlige områder. De såkaldte Sandia Foothills, hvor byens østgrænse kommer tæt på bjergene, er et rigtig dejligt område til vandring.

Til den ene side: Foothills og Sandia Mountains


Til den anden side: Albuquerque med grønne områder langs Rio Grande og vulkanerne bagved

Klar til en vandretur i området!

En vandrerute fra Komoot.
På Komoot (app til mobilen) kombineres
stier i området til en god rundtur.

Laveste punkt på denne rute: 1.890 meter
Højeste punkt på denne rute: 1.970 meter

Så begynder vandringen i Foothills

En flot kaktus langs stien

Et kig tilbage - kom nu med!

Længere fremme på vandringen, tættere på foden af bjergene

Et smukt området ved bjergenes fod


Selv i dette tørre område kan der gro squash, her Coyote Gourd.
Måske er det forklaringen på navnet Sandia, som betyder vandmelon?
Eller også har bjergene fået 0navnet på grund af den røde farve, som solen giver dem?

Det er påfaldende så mange store villaer, der ligger lige nedenfor Sandia Foothills.
De har udsigt over byen til den ene side og udsigt mod bjergene til den anden side.
High Desert Living, som der stod ved en af udstykningerne.

Store villaer ved Sandia Foothills - kræver nok mere end en gennemsnitsindkomst.
Ikke værst med byen nedenfor og bjergene med skisport om vinteren lige ovenfor.

Et par panoramabilleder:



2. Kunst

Samtidig med den store Rio Grande Balloon Fiesta, benytter en kunstforening lejligheden til at holde en Rio Grande Arts and Crafts Festival. 

Det foregår i et stort telt ude ved Sandia Casino, lige nord for byen.

Det var nemt at køre til, nu vi var ude ved foden af bjergene, og omfartsvejen Tramway går langs bjergene op til Sandia Casino.
Den nordlige del af Albuquerque:



Der kan være forskellig grund til at tage til sådan en kunstudstilling. Der er kunsten, og så er der musikken på scenen ved spiseområdet.

Indgang til kunsten og musikken

Musik på scenen
The Turquoise Blues Band, som var værd at høre på en god times tid.

Sådan lød The Turquoise Blues:

Klik for at se videoen

Så var der det med kunsten. Det var en blandet forestilling. Fra det, som Erik kalder fiduskunst og effektmaleri, til det mere seriøse med høje priser.

Døm selv:



Da vi kom til billederne nedenfor, kunne Bente straks se, at her var noget af det rigtige. Det viste sig da også, at det var hende, der havde malet motivet på årets plakat for udstillingen. (Se ovenfor)

Desværre havde vi kun mulighed for at tage årets plakat med hjem.


Kunstneren hedder Krysteen Waszak
www.krysteenwaszak.com

Ingen kommentarer: