Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

torsdag den 19. januar 2023

Costa Blanca 9

 


Den 19. januar 2023

ELCHE / ELX
OG OMEGN

Byen Elche/Elx ligger kun 15 km (20 km kørsel) inde i landet, så det er et oplagt sted at besøge. I hvert fald hvis man gerne vil se nogle palmetræer!

Det var lidt overraskende at høre størrelsen på byen: Mere end 230.000 indbyggere er der i byen i dag. Kystbyen Santa Pola, hvor vi bor, er trods alt kun på 36.000.

Fra Wikipedia:

Elche (valenciansk: Elx) er en by og kommune i Spanien, der tilhører provinsen Alicante. Region: Valencia.
Ifølge data fra 2014 har Elche en befolkning på 228.647 indbyggere, hvilket gør den til den tredje mest befolkede kommune i regionen (efter Valencia og Alicante) og den 20. største spanske kommune. 
En del af kommunen er kystnær, men selve byen er omkring 15 km væk fra Middelhavet. En lille bæk kaldet Vinalopó løber gennem byen. 
Elche er centrum for fodtøjsindustrien i Spanien. 
Hovedlufthavnen i provinsen Alicante (Alicante–Elche Miguel Hernández Lufthavn) ligger inde i Elches kommune, og den betjener både Elche og Alicante, idet den er den femte-travleste lufthavn i Spanien. 


Ved besøget i Elche fik vi set "den lille bæk kaldet Vinalopó" - den samme såkaldte flod, som vi forleden gik langs med oppe ved Novelda.
I Elche er den blevet tæmmet og placeret midt i et betonløb. Det har man så brugt til kunstnerisk udsmykning.



Inde i centrum fik vi udsigt over byen og omegnen oppe fra Basilica de Santa Maria.
Vi fik også set nogle af de mange palmer i byens park. Byen er kendt for at have over 200.000 palmer.

Det gamle haveanlæg "Huerto del Cura" fik vi ikke adgang til.
Vi havde godt nok fornemmet, at det var blæst op, mens vi gik gennem byen, men da vi nåede frem til "palmehaven," var blæsten så voldsom, at haven var lukket. Man frygtede, at de gamle palmer kunne falde.

Basilica de Santa Maria
De næste billeder er fra tårnet

Udsigt over byens palmeral (palmelund)

Udsigt mod bjergene bag Elche

Elches centrale bydel med borgen og palmelunden

Ved indgangen til palmehaven Huerto del Cura = Præstens Have
Ret meget længere kom vi ikke. Der var lukket på grund af blæst.
Lidt mærkeligt da solen skinnede, og det føltes som en forårsdag derhjemme.

Tilbage ved udsmykningen ved "floden" Vinalopó

På parkeringspladsen ved Vinalopó, var det tydeligt, at det var blevet blæsevejr.
Så vi kørte ud til byens indkøbscenter og fik eftermiddagskaffe


Dagen efter, (blæsten var taget af, og temperaturen faldet til 16 grader, men stadigvæk med solskin,) kørte vi til området mellem Elche og kysten.
Det er et vådområde, hvor der er mulighed for at gå på stier mellem kanaler og søer med massevis af fugle. Området hedder Parc Natural el Fondo d'Elx-Crevillent.


Her er nogle billeder fra en lille vandretur i området:

På vej ud i naturområdet






Udsigt over området med søer og kanaler

Her et sidste kig på naturområdet med bjergene ved Crevillent i baggrunden.


Landskabet omkring Elche/Elx er spændende. Det må vi se mere på de næste dage.

Ingen kommentarer: