Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

mandag den 16. januar 2023

Costa Blanca 8




Den 15. januar 2023

CASTILLO DE LA MOLA
&
SANTUARI DE SANTA MARIA DE MAGDALENA



Mon det var denne turs største oplevelse?

Det var i hvert fald værd at køre 38 km ind i landet for at se borgen og kirken i La Mola 3 km ovenfor byen Novelda.

Når man i Barcelona har set Gaudis kæmpekirke Sagrada Familia, kan man straks se ligheden, selv om kirken her på toppen er meget mindre.

Fra Wikipedia (eng.):

Bygningen har en fjern lighed med Antonio Gaudís Sagrada Familia i Barcelona. Den er formet som en kande, der symboliserer krukken, som helgenen tog som balsam til Jesus. Denne originale form er også unik i verden.

Dens konstruktion, der blev påbegyndt i 1918, havde brug for tre faser (en af dem af stop) for at afslutte arbejdet i 1946. ......

På hovedfacaden står to sidetårne på 25 m høje kulminerende med et stenkors, som også er i kuplen og på facadens øverste buer. Dekorative motiver har fortilfælde i middelalderlige stilarter, barok og i naturen selv. Disse påvirkninger fik forfatteren til at kombinere småsten fra Vinalopó-floden, polykrome fliser, rødlige mursten, murværk osv., Som afspejles i hele bygningens ydre.

 Først kiggede vi på kirken både ud- og indvendigt. Det er mest udvendigt, at den er "pyntet." Det indre er efter katolske forhold meget afdæmpet.



Flot detaljeret ydre

Enkelt indre

Fra kirkens indre. Alteret med juleudsmykning og billedet af Jesus og Maria Magdalene.

Kirkens orgel er fremstillet i marmor. Der blev spillet på det, som man kan høre her:



Udsigten fra kirken ud over det omgivende landskab var også værd at tage med:

Udsigt mod øst. Midt i billedet ses floden Vinalopó, som løber mod Novelda 

Udsigt mod nord. Der ses 3 store vinmarker og til højre marker med artiskokker.
Der ses også stenbrud bag motorvejen. Der produceres marmorprodukter i massevis på egnen.

Men der var mere at byde på der oppe på toppen. Lige bag ved kirken ligger det gamle forsvarsværk, El Castillo de la Mola.
Det er bygget i flere omgange, og det sidste og bedst bevarede tårn er det eneste i Spanien, som er trekantet.


Udsigt over borggården og kirken set fra det trekantede tårn

Det trekantede tårn

Planen var ikke kun, at vi skulle se kirken og borgen, så efter en kort frokost (appelsiner!) fuldførte vi den oprindelige plan. Vi vandrede i landskabet nedenfor borgen/kirken. Der var mulighed for at følge stier rundt om bjergtoppen ved siden af la Mola eller gå langs floden.

Vi valgte at gå langs hver side af floden ind til byen Novelda og tilbage igen.

Vandreruten fra kirken til Novelda og retur.
Brun på vej ud, og blå langs floden Vinalopó på vejen tilbage.
Det skulle egentlig have været den blå rute både frem og tilbage,
men man kan jo gå lidt forkert i begyndelsen...

Over vandløbet



Bente og en stor krukke ved indgangen til vingården Casa Sicilia


Marmorfabrik i Novelda

På vej tilbage. Kirken (med parkeringspladsen!) ses i baggrunden

Ingen kommentarer: