Kratersøer

Viterbo

den 27. marts 2022

De sidste dage har vi fået kørt nogle små udflugter til kratersøer nær Viterbo.

Første kratersø

Lago di Bolsena er en af Europas største kratersøer.

Lago di Bolsena eller Bolsenasøen er en kratersø nord for Viterbo i regionen Lazio i Mellemitalien. Søen har et areal på 113,5 km2.
Søen blev dannet for 370.000 år siden, da et caldera styrtede sammen. De to øer i søens sydlige ende er opstået ved senere vulkanudbrud. (Wikipedia)

Her er vores første kig på søen, da vi efter en halv times kørsel kom frem til den midt på formiddagen:

Lidt efter kom solen mere klart igennem, og fremme ved Bolsena kunne vi nyde byen i solskin. Der var lidt folk nede ved havnen og også nogle enkelte på vandring gennem byen, men det var tydeligt, at det ikke var turistsæson.

Fra havnen i Bolsena med den gamle bykerne i baggrunden

Næsten alene i byen

Udsigt over Bolsena med søen ude til højre

Anden kratersø

Lago di Veco, som ligger sydøst for Viterbo, er meget mindre, kun 3,6 km lang og knap 13 km² i alt.

Den ligger til gengæld højt, hele 510 meter over havet, og det giver en klar fornemmelse af at køre op på en kraterrand og ned i krateret for at komme frem til søen.

Her er ikke nogen by nede ved søen. Derimod nogle campingområder og langs nordsiden var der (med EU-tilskud) blevet ryddet en 4 km lang sti langs vandet.

Her begynder stien. Den går mellem to P-pladser med bademulighed.
Vi kan sige helt bestemt, at den var støvet!

Dyr, vi så ved søen.
Ud over lappedykkeren og bæveren var der mange blishøns.

Oppe ved Lago di Bolsano blev der dyrket oliven og vin langs bredden. Vinbyen Montefiascone ligger lige ovenfor, så klimaet må være mildt.

Her ved Lago di Veco må klimaet være koldere. Ingen oliven eller vin men hele det nordlige område ned mod søen var fyldt med plantager med hasselnødder. Der må være millionvis af hasselnøddetræer, og de bliver åbenbart stævnet, så de kommer med skud fra roden.

Viterbo

den 28. marts 2022

Kratersøen Lago di Veco var vi nødt til at se en gang mere, så dagen efter kørte vi derop igen.

Ikke for at gå nede ved søen, men for at se på den oppe fra kraterranden. Set oppefra får man en tydeligere fornemmelse af krateret, som søen ligger nede i.