Rocca di Tolfa
30 km fra kysten
Santa Marinella
den 18. marts 2022
den 18. marts 2022
Når man kører ind i landet fra Santa Marinella, kører man igennem et landskab, som ikke ser særlig frugtbart ud. Det er af vulkansk oprindelse kan man se på de ruflede sten, som stikker op mellem græsset. Markerne langs vejen er indhegnede, og der ses noget græssende kvæg, men der dyrkes ikke mange afgrøder.
Vejen op i højderne er overraskende bred, men den er fyldt med huller, så farten er begrænset til 30-50 km/t det meste af tiden.
Kun 30 km oppe i baglandet ligger bjergbyen Tolfa, og det er et fredeligt sted med god udsigt. Det er næsten overraskende, at en by med 5.000 indbyggere pludselig dukker op på en bjergtop.Ved besøget fik vi fornøjelse af fredagsmarkedet, en vandretur gennem byens stejle gader og en vandring op til Rocca di Tolfa med kirke og borgruin på toppen.
Bilen blev parkeret lige ved dette skilt med teksten "Scopri la Rocca di Tolfa" Oplev Tolfas fæstning |
Inden oplevelsen af fæstningen ovenfor byen, gik vi en tur gennem byen. Her gør Bente ophold efter at have set på fredagsmarkedet med sko, tøj og mad. |
Der ovenfor byen ligger la Rocca di Tolfa, som kun kan nås til fods. |
Stien var fint skiltet |
Bente på vej op |
Udsigt over en del af byen nedenfor fæstningen. Bemærk de sjove engle på kirken i forgrunden. |
Der flages med det ukrainske flag på grund af krigen mod Ukraine.
Udsigt over landskabet |
En udsigt mere fra fæstningen |
Nede igen... Vandringen op og ned var overraskende let. |
På hjemvejen tog vi den nordlige rute, så vi kom ud til kysten ved Civitavecchia nord for Santa Marinella. Vi kunne være kørt udenom byen, men vi så et skilt mod Lidl!
Der lå nogle enorme krydstogtskibe i havnen. Vi har vist ikke set dem så store før. Skibene lægger til i Civitavecchia og passagererne betaler for en udflugt udflugt til Rom og steder langs kysten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar