Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

onsdag den 30. marts 2022

Nord for Rom 9

 


Villa Farnese 
i Caprarola



Viterbo
den 29. marts 2022

En dejlig forårsdag i Caprarola.


Når man ser på de historiske bygninger i nærheden af Viterbo, kommer man ikke uden om familien Farnese.
Huset Farnese var en italiensk adels- og fyrsteslægt, der eksisterede fra 1100-tallet til 1731, og som var hertuger af Hertugdømmet Parma og Piacenza fra 1545 til 1766. Navnet stammer fra landsbyen Farnese i provinsen Viterbo i regionen Lazio, hvor slægtens stamborg ligger. (Wikipedia)

I byen Caprarola, der ligger sydøst for Viterbo havde slægten en "sommervilla," som de kunne trække sig tilbage til - eller søge tilflugt i, når de var kommet på kant med den regerende pave.

Caprarola er en by i provinsen Viterbo i Lazio-regionen i det centrale Italien. Landsbyen ligger i en række vulkanske bakker kendt som Monte Cimini. 
Byen er hjemsted for det store renæssance-palæ eller villa, der dominerer den omkringliggende landsby, Villa Farnese.

Vi besøgte byen og tilbragte nogle gode timer i denne pragtvilla
(læs: dette slot) 

Der var ikke overrendt, måske 10 mennesker i alt på besøg i bygningen og haven i de timer, hvor vi var der, og der er god plads.

Først en tur gennem byen:

Udsigt ned over Caprarola

Efter en tur gennem hovedgaden:
På vej tilbage gennem den nedre bydel med retning mod Villa Farnese.


Så besøget på slottet:

Det er umuligt at beskrive, hvor overvældende det var udsmykket. Væggene var malet næsten overalt. Her er et udvalg af billeder fra turen gennem etagerne:












Rummet ovenfor (som først på et senere tidspunkt er blevet forsynet med vinduer) gav et kig ud over byens hovedgade, inden turen fortsatte rundt:





Der var tavler med forklaring på alle rummenes anvendelse og motiverne på vægge og lofter. Meget interessant, - og overvældende.

Til sidst blev vi lukket ud på bagsiden af slottet, hvor der var en imponerende stor have med labyrinter, statuer og springvand. 
Så gik der også en god tid med det.



Det var en rigtig god oplevelse at komme til Caprarola og se denne renæssancebygning.

På vejen tilbage måtte vi lige omkring kratersøen Lago di Veco igen.
Vi tog turen syd om søen, og dermed opdagede vi, at hasselnøddetræerne på sydsiden var sprunget ud. Det var de stadigvæk ikke på nordsiden.

Caprarola med Villa Farnese ligger øst for Lago di Veco

Udsigt over Lago di Veco set fra den sydlige bred


søndag den 27. marts 2022

Nord for Rom 8



Kratersøer

Viterbo
den 27. marts 2022

De sidste dage har vi fået kørt nogle små udflugter til kratersøer nær Viterbo.

Første kratersø


Lago di Bolsena er en af Europas største kratersøer. 

Lago di Bolsena eller Bolsenasøen er en kratersø nord for Viterbo i regionen Lazio i Mellemitalien. Søen har et areal på 113,5 km2.

Søen blev dannet for 370.000 år siden, da et caldera styrtede sammen. De to øer i søens sydlige ende er opstået ved senere vulkanudbrud. (Wikipedia)


Her er vores første kig på søen, da vi efter en halv times kørsel kom frem til den midt på formiddagen:

Lidt efter kom solen mere klart igennem, og fremme ved Bolsena kunne vi nyde byen i solskin. Der var lidt folk nede ved havnen og også nogle enkelte på vandring gennem byen, men det var tydeligt, at det ikke var turistsæson.

Fra havnen i Bolsena med den gamle bykerne i baggrunden

Næsten alene i byen

Udsigt over Bolsena med søen ude til højre


Anden kratersø


Lago di Veco, som ligger sydøst for Viterbo, er meget mindre, kun 3,6 km lang og knap 13 km² i alt.
Den ligger til gengæld højt, hele 510 meter over havet, og det giver en klar fornemmelse af at køre op på en kraterrand og ned i krateret for at komme frem til søen.


Her er ikke nogen by nede ved søen. Derimod nogle campingområder og langs nordsiden var der (med EU-tilskud) blevet ryddet en 4 km lang sti langs vandet.





Her begynder stien. Den går mellem to P-pladser med bademulighed.
Vi kan sige helt bestemt, at den var støvet!

Dyr, vi så ved søen.
Ud over lappedykkeren og bæveren var der mange blishøns.

Oppe ved Lago di Bolsano blev der dyrket oliven og vin langs bredden. Vinbyen Montefiascone ligger lige ovenfor, så klimaet må være mildt.

Her ved Lago di Veco må klimaet være koldere. Ingen oliven eller vin men hele det nordlige område ned mod søen var fyldt med plantager med hasselnødder. Der må være millionvis af hasselnøddetræer, og de bliver åbenbart stævnet, så de kommer med skud fra roden.






Viterbo
den 28. marts 2022

Kratersøen Lago di Veco var vi nødt til at se en gang mere, så dagen efter kørte vi derop igen. 
Ikke for at gå nede ved søen, men for at se på den oppe fra kraterranden. Set oppefra får man en tydeligere fornemmelse af krateret, som søen ligger nede i.

Kraterranden ses tydeligt.
Der er "vilde træer" på de øverste stejle dele, men nedenfor er det hele plantagedrift med hasselnødder.

Lago di Veco i formiddagsdis


Blå anemoner i skovbevoksningen på krateret:





fredag den 25. marts 2022

Nord for Rom 7


Civita di Bagnoregio


Viterbo
den 25. marts 2022


I Italien kan de noget med at anbringe borge eller hele byer på vanskeligt tilgængelige steder. Det her er alligevel en af de mere ekstreme:

Civita di Bagnoregio


Bagnoregio med den gamle bydel Civita ligger 30 km nord for Viterbo.
Civita di Bagnoregio er et meget specielt sted. Lidt mere om det længere nede. Først lidt om en lille demonstration her i Viterbo.

Dagen begyndte med en lille tur op til domkirken og derefter rundt langs bymuren i Viterbo. Det var meningen at gå rundt om byen, men da vi kom til den sydlige del af bymuren standsede vi op, for hvad skulle den store politistyrke der?

Det viste sig, at de skulle dirigere vrede landmænd, som havde organiseret en demonstration med traktorer.

Op forbi domkirken meget tæt på vores lejlighed

Fremme ved den sydlige del af bymuren:
En række traktorer på vej ned mod byen.

Rundkørslen fyldtes med traktorer

Stort politiopbud. Der var helikopter i luften og rigtig mange politifolk.
De havde vist en god dag, for der var ikke optræk til ballade.

Protesterende traktorer på P-pladsen.
Vi fandt aldrig ud af, hvem demonstrationen var rettet imod.


Men dagens udflugtsmål var Civita di Bagnoregio. Det var et fint mål for en eftermiddagsudflugt. Beliggenheden er utrolig.

Byen opstod helt tilbage i etruskernes tid for cirka 2.500 år siden, men den har lidt en hård skæbne. Den kaldes ofte Den Døende By.
Klippen af sprøde tufsten, der afgrænser byen, nedbrydes langsomt, og år for år skrumper byen ind i en stadig mindre omkreds.

Civita di Bagnoregio er en by i provinsen Viterbo i det centrale Italien, en forstad til Bagnoregio, 1 kilometer øst fra den. 
Det er omkring 120 kilometer nord for Rom. Den eneste adgang er en gangbro fra den nærliggende by med en vejafgift, der blev indført i 2013
(Wikipedia)

Vi kunne konstatere, at nok er byen "døende," men der var stadigvæk mulighed for at købe mad og souvenirs oppe i byen, så turismen holder lidt liv i byen på toppen.

Bilen er parkeret, og vandringen op til byen på toppen kan begynde


Bente er på vej rundt i byen, og hun tager et kig ud på omgivelserne

Her er udsigten

Her er en udsigt mere fra den fjerneste ende af byen.

Fra bymidten

På vej tilbage

Til sidst et panorama af Civita di Bagnoregio:

Zoom eventuelt mod højre på computer