Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

torsdag den 4. april 2019

Canberra 6 - Mt. Ainslie og Anzac Parade


Mt. Ainslie og Anzac Parade

Canberra er en ny by. Den blev grundlagt i 1913 alene med det formål at skabe en ny hovedstad. Et kompromis mellem Sydney og Melbourne. Derfor er linjerne i byplanen meget tydelige.

Den brede gade Anzac Parade er en gennemgang af Australiens krigshistorie. 
(ANZAC betyder 
Australian and New Zealand Army Corps.)

Paradegaden har mindesmærker for de forskellige krige og hærafdelinger langs begge sider. Der er en del at mindes. Australien har deltaget i adskillige krige fra 1901 til i dag.

Vi kørte først op på Mt. Ainslie (842 m) og fik et kig ned over byen og paradegaden.


Udsigt fra Mt. Ainslie ned over Canberra.
Anzac Parade ses til venstre i billede og Canberra centrum ses til højre.

Fra udsigtsplatformen på Mt. Ainslie ser man meget tydeligt, at Anzac Parade ligger på en akse fra bjerget, der fortsætter på den anden side af søen.
Den opdæmmede sø, der hedder Lake Burley Griffen efter byplanlæggeren, danner en tværgående akse.

På den anden side af søen ligger først den gamle parlamentsbygning og derefter den nye parlamentsbygning.



Vi var ikke alene om at nyde udsigten.
En skoleklasser på Mt. Ainslie.
Mt. Ainslie gav også en god udsigt over Canberras omegn. Her er området med lufthavnen:

Her er Canberras centrale del i panoramudgave:


Efter besøget på bjerget kørte vi ned og gik turen langs begge sider af Anzac Parade og fik kigget på alle mindesmærkerne. Det er tydeligt, at gaden er beregnet på at imponere.

En god varm tur, da vi kom over på solsiden. Denne efterårsdag blev der solskin og 24 grader.

Så er vi nede i byen.
Anzac Parade set fra Australien War Memorial

Fra turen langs Anzac Parade:
Simpson med æslet ved siden af War Memorial


Lone Pine - Et træ med en historie.
En kogle, der blev taget fra grene, som dækkede skyttegravene, blev sendt hjem af en soldat efter Lone Pine slaget ved Gallipoli 1915. Det skulle være til minde om broderen, der var faldet. Senere plantede moderen frøene, og en plante blev givet til museet.
I dag er der nye efterkommere fra træet overalt i Australien.

Fra mindesmærket for deltagelsen som kolonihær i Boerkrigen i Sydafrika, 1899-1902.
Australien fik selvstændighed i 1901

Mindesmærket for Koreakrigen 1950-53

Fra mindesmærket for Vietnamkrigen
Teksterne om Vietnamkrigen fortæller om blandede følelser,
Fx. "I don't seem to have many friends since I came home"
"Our family found itself divided over Vietnam"

Et specielt monument ved War Memorials Cafe
En skulptur for hunde i krigstjeneste.

Anzac Day er den store mindedag i Australien. Det er den 25. april. Da er vi her stadigvæk, så måske tager vi ned for at se Anzac Parade fyldt med mennesker.

Ingen kommentarer: