Koalaer i Botanical Gardens
Så blev det vores anden morgen i Canberra. Igen var "Freddie the cockatoo" på plads uden for køkkenvinduet i forventning om at blive fodret.
Ikke nok med det, der kom også en del af Freddies venner for at spise med. Hele 10 store gultoppede kakaduer var der på et tidspunkt.
Ikke nok med det, der kom også en del af Freddies venner for at spise med. Hele 10 store gultoppede kakaduer var der på et tidspunkt.
Vores nye ven på plads ved køkkenvinduet |
Nogle af vennerne på muren |
Endnu en tur til Black Mountain
Dagen før var vi oppe i Telstra tårnet på Black Mountain. Nede for foden af bjerget ligger den botaniske have, derfor kørte vi igen til Black Mountain.
https://www.anbg.gov.au/gardens/ |
Der tilbragte vi nogle timer med at følge hovedstien samt nogle afstikkere.
Vi så på træer og buske, men vi kiggede også efter koalaer. Ikke rigtige koalaer, men store malede figurer, som midlertidigt var anbragt rundt om i haverne. Det var vist mest beregnet på børn, men det var nu meget sjovt at finde dem undervejs.
Fra turen gennem de botaniske haver:
På vej gennem regnskoven, som er lavet med sprinkleranlæg i en tidligere tør creek. |
Bente har fundet koalaen Buzzy, der er en hyldest til bierne. På koalaen er malet 20 bier og alle Australiens statsblomster. |
Koalaen Bushby, der står under eukalyptustræer, er malet som eucalyptusblade. Der findes over 850 eucalyptusarter, men koalaerne bryder sig kun om 10 af dem. |
Eukalyptusblade kan se meget forskellige ud. Her er en ret speciel variant. |
Fra den røde have, der viser planter fra Australiens røde indre område. Her ses statsblomsten for South Australia, Sturt's Desert Pea. |
Fra lejr til lejr, fra vandhus til vandhul. Koalaen i den røde have var dekoreret af kunstneren Isabell Moran, en aboriginer. |
Koalaen Komorebi Komorebi er et japansk ord, som betyder sollys filtreret gennem bladene på træer. Som der stod i programmet: Når du prøver at se koalaer oplever du komorebi. |
Bente ved afdelingen for grasstrees |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar