Bikaner
Det er da lige til at blive glad over, når man om morgenen åbner døren fra det specielle værelse på The Great Haveli Resort og ser denne værelsesgang, hvor lyset kommer ned i den atriumlignende midte:
Bente lige udenfor vores værelse. |
Efter morgenmaden kørte bussen videre fra dette haveli-hotel. Vi skulle mod vest til byen Bikaner.
Det var lidt besværligt at komme derfra. De nærmeste gader fra hotellet var smalle, og da der skulle manøvreres omkring et skarpt sving, kom bussen for tæt på en markise. Markisen klemte på taget, og to vinduer splintredes. Bente sad lige op ad det ene vindue.
Inderne tog det nu meget roligt. Glasstumperne blev fejet op, og da vi kort tid efter holdt lidt udenfor byen for at få lavet en midlertidig løsning med krydsfinér, kunne vi imens se på en mand fra et lille fødevareudsalg på modsatte side af vejen.
Han stod i vejkanten og lod vinden skille avnerne fra hvedekornene. Der produceres meget hvede i området.
Inderne tog det nu meget roligt. Glasstumperne blev fejet op, og da vi kort tid efter holdt lidt udenfor byen for at få lavet en midlertidig løsning med krydsfinér, kunne vi imens se på en mand fra et lille fødevareudsalg på modsatte side af vejen.
Han stod i vejkanten og lod vinden skille avnerne fra hvedekornene. Der produceres meget hvede i området.
Da ruderne var dækket med plader, kørte bussen videre mod Bikaner. Efterhånden blev landskabet mere og mere det, som guiden Janak kaldte "semi-desert"
Ikke underligt at Bikaner kaldes Rajasthans kamelcentrum.
Fremme i Bikaner besøgte vi Junagarh fortet, som er en kongelig regentborg.
Fortet blev opført af Raja Rai Singh, den 6. regent i Bikaner, der regerede fra 1571 til 1612. Hele 20 regenter har boet på fortet frem til 1902.
Fortet tilhører stadig den kongelige familie, men størstedelen af fortet er indrettet til museum. Fortets rum er flotte, og samlingerne omfattende.
Fortet tilhører stadig den kongelige familie, men størstedelen af fortet er indrettet til museum. Fortets rum er flotte, og samlingerne omfattende.
Vi havde en sjov oplevelse på vej ind på fortet. En flok indere sad og kiggede meget interesseret på os, og de så ud til at more sig vældigt.
Til sidst spurgte Erik, hvorfor de morede sig. De fortalte meget venligt, at det var fordi, at vi så meget anderledes ud. For eksempel var der ingen af os, der havde sort hår.
Vi ville gerne have snakket mere med dem. De var simpelthen så søde og imødekommende.
Til sidst spurgte Erik, hvorfor de morede sig. De fortalte meget venligt, at det var fordi, at vi så meget anderledes ud. For eksempel var der ingen af os, der havde sort hår.
Vi ville gerne have snakket mere med dem. De var simpelthen så søde og imødekommende.
- Men sjovt for os pludselig at være nogen, der bliver lagt mærke til, fordi vi "var anderledes."
Her er nogle billeder fra fortet:
Bort med tigerjagt |
Trone af sandeltræ |
Til sidst en panoramaudsigt fra slottet:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar