Red Fort i Agra
Efter at have besøgt Taj Mahal om morgenen, skulle vi efter morgenmaden se endnu en seværdighed.
Citat fra programmet:
I dag besøger vi Red Fort i Agra, som blev bygget i tre stormogulers herskabsperioder. Det er et af UNESCO-verdensarvstederne. Om eftermiddagen kører vi tilbage til Delhi, hvor vi slutter dagen på vores 4-stjernede hotel
Red Fort i Agra ligger ned til floden Yamuna og Taj Mahal kan ses ude langs floden. Det var på Red Fort at Taj Mahals bygherre, stormogul Shah Jahan, sad fængslet, da hans søn havde taget magten.
Han har altså haft denne udsigt fra fortet:
Men han har ikke kunnet gøre sig forhåbninger om at undslippe. Murene er høje og voldgraven nedenfor Red Fort var på den tid fyldt med vand med krokodiller.
Red Fort, eller Agra Fort, er i det hele taget en stærk massiv bygning. Det ses tydeligt på disse billeder fra indgangen og inde fra slottet:
Efter Red Fort i Agra skulle vi efter programmet køre tilbage til New Delhi, hvor rundturen begyndte 12 dage tidligere.
Men det er jo TSS-travel. Så der skulle lige et fabrikssalg og en frokost placeres inden køreturen.
Men det er jo TSS-travel. Så der skulle lige et fabrikssalg og en frokost placeres inden køreturen.
Udsalg og demonstration drejede sig om indlagt marmor. Flotte ting, men det gav ikke meget salg.
Frokostpausen mente Erik passende kunne bruges på at kigge på trafikken i det nærliggende kryds.
Trafik...
Det fik vi nok af, da turen gik mod New Delhi, og vi sidst på eftermiddagen og først på aftenen kom med i den ekstra kraftige myldretid.
Nærmere på New Delhis yderområder var der mange kilometer med nye (nogle stadig under opførelse) blokke af højhuse. Der var også high tech virksomheder. Det må være syd for Delhi, at den moderne indiske teknik udvikles.
Så tæt var trafikken hen under aften på vej mod hotellet:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar