Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

torsdag den 9. februar 2017

Napolibugten - Vico Equense


8. februar 2017

Vico Equense

Den første by mod vest, - kun 4 km ud langs nordkysten af Sorrentohalvøen, - er Vico Equense. 

Den ligger 90 meter over havet på en tufklippe, og den har nedenfor byen en lille havn med fiskerjoller og turistbåde. - De er dog ikke aktive her i februar. Restauranterne nede ved havnen er også lukket for sæsonen.

Der bor godt 20.000 personer i Vico Equense, og vi bemærkede, da vi gik en tur gennem byen, at der var livlig handel. Vi købte dog for et beløb, som var mindre end det, vi måtte betale for parkering. Byen er påfaldende velholdt. Mange huse er nymalede, og der er ikke affald nogen steder. Mærkeligt nok var der heller ikke meget vasketøj til luftning.

Efter en tur gennem byen gik vi turen ned til og op fra havnen/stranden.
Udsigten fra Vico Equense mod øst. Til venstre ses Vesuv og til højre kystlinjen.
 4 km længere fremme ligger vores airbnb og Castellammare di Stabia.

Et kig direkte ned mod vandet nedenfor byen.
Man kan se kalk blive skyllet ud i bugten og farve havet grønt.

Her begynder vejen ned mod havnen

Havn/strand

Panorama fra havnen



Ingen kommentarer: