Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

mandag den 6. februar 2017

Napolibugten - Amalfikysten


7. februar 2017

AMALFIKYSTEN
med og uden udsigt

Kysten ved Amalfi er i toppen blandt turiststeder i Italien. Kystbyerne ligger noget så flot. Da afstanden fra vores placering ved Napolibugten til Amalfi kun er på godt 30 km, skulle vi selvfølgelig besøge området flere gange.
(Det skal lige siges, at 30 km tværs over Sorrentohalvøens bjergområde kan tage en times tid.)
Den almindelige opfattelse af Amalfikysten.
Sådan vises den på husnumrene i Ravello ovenfor kysten.

Version 1 - med udsigt.

Det lykkedes at få Amalfi og den nærmeste omegn at se i rigtig postkortvejr, så området levede op til den idylliske forestilling.


Den 7. februar var en rigtig flot dag. Vi forlod Napolibugten tidlig formiddag og kørte op over Sorrentohalvøen med kurs mod Amalfi.
På vej op over bjergene. Der ligger temmelig store byer oppe på Sorrentohalvøen.
Her ses Vesuv i baggrunden.


Som sagt skuffede Amalfikysten ikke. Så flot var der, da vi kom ned til den sydlige kyst. Det er da lige til et panoramabillede:
Panorama af kysten lige øst for Amalfi
Selv om vi brugte en hel dag på turen, opholdt vi os kun i to byer, Amalfi og Maiori

Fra Amalfi:

Havnen i Amalfi


Indgangen til katedralen, Sant'Andrea,
hvor apostlen Andreas er begravet i krypten.


Domkirkens indre

Tårnet set fra den indre gård, Chiostro del Paradiso.

Udsigt ned over Amalfi fra den øverste del af byen

Et sidste kig på Amalfi,

inden turen gik videre mod øst
Fra Maiori:

Maiori er en by med lidt mere plads end Amalfi.
Her er gågade oven over flodløbet. Der er en stor strand og strandpromenade.
Fra strandpromenaden.

En lille smart model ved stranden.
Udsigten var fin, vandet var flot smaragdgrønt, men der kom med mellemrum store bølger, som dækkede hele stranden og ramte strandpromenaden. 
Efter en tur langs promenaden og en kop kaffe i gågaden, kørte vi igen op over Sorrentohalvøen. Vi følte os næsten hjemme, da vi fik panoramablik over Vesuv.
(Men der ventede en god omgang myldretidstrafik, da vi kom ned og kørte på vejen mod Castellammare di Stabia.)
Så ser vi Napolibugten og Vesuv til venstre.
Hvor bor der dog mange i lavlandet omkring vulkanen! 

Version 2 - uden udsigt.

Det var en flot tur, vi havde til Amalfikysten den 7. februar. Man skal dog huske at tænke på vejret. Hvis der loves let regn, betyder det ikke bare let regn, det betyder også risiko for tåge. Den kan være tæt både oppe i bjergene på vej derned og der, hvor den fine udsigt over havet skulle være. 

Det oplevede vi to dage tidligere, da vi kørte til Ravello lige ovenfor Amalfi.

Besøget i Villa Rufolo, var sådan set udmærket.
På vej ind til Villa Rufolo

Stuer en suite,
og alle med udsigt over haven og kysten


Men udsigten fra haven ud over kysten var det, man kan kalde stærkt begrænset.



Så vi bestemte os for at køre hjem og vente med Amalfi.



Ingen kommentarer: