Napolibugten - Vulcano Solfatara og Cuma

29. januar 2017

Vi tager lige det teoretiske først. Solfatara er en geologisk betegnelse. Fra Wikipedia: 

Solfatara (af latin sulfa "svovl" og terra "jord") er en varm kilde eller en slags mudderpøl med geotermisk aktivitet. De kan typisk findes omkring vulkaner. Der er en karakteristisk lugt af rådne æg pga. svovlforbindelserne. 

For det meste er den udstrømmende gas varm og indeholder også carbondioxid (C + O₂ ⇔ CO₂ + 386 kJ) og vanddampe. Gennem den kemiske reaktion af svovlvandstof og svovl med ilt dannes svoldioxid, som opløser sig i vand, som danner den svovlholdige syre svovlsyrling (H₂SO₃). De forsurer stenarterne og bevirker, at de sammen med de varme vanddampe opløses i de mineralske bestanddele. Gennem denne opløsning og kondensation (vand, som skifter fase fra damp til væske) fra vanddampene, danner der sig ofte en slamkedel med gas og luftbobler.

Så til den faktiske oplevelse:

Vi kørte til byen Pozzuoli i Napolibugten nordvest for Napoli. Her er et sted, som hedder Vulcano Solfatara. Der kan man gå rundt i et landskab af form som et stort krater. Det så sådan ud:

I modlys kunne vi se de mange dampe på kratersiden tydeligt

150 grader - men ingen afspærring

En bestemt alge er i stand til at trives i de varme omgivelser

Erik så tæt på, som det er forsvarligt at gå

Her kigger vi begge ned i et svovlboblende hul.

Man havde tidligere hentet vand med mineraler fra brønde i området. Det blev brugt på stedet og solgt som sundhedsdrikke mod alle mulige dårligdomme.

Såkaldte ovne, en slags saunaer.
Inde i ovnen var der meget varmt øppe under loftet.

Inden besøget i Vulcano Solfatara, havde vi været lidt længere ude mod kysten. Der havde vi set noget, som ikke var så geologisk men derimod af stor historisk betydning. Udgravningerne ved Cuma. Fra Politikens Insight Guide:

I grækertiden var Napoli for en ren grønskolling at regne i forhold til moderbyen Cumae (Cuma) 30 kilometer vestpå. Den er grundlagt omkring 750 f.Kr. af aoler fra Lilleasien og var i det 6. årh. f.Kr blevet det førende politiske, økonomiske og kulturelle magtcenter på kysten ved Napolibugten og øerne ud for den.

Hertil kom Æneas for at søge råd hos Sibyllen (spåkvinden) før sin nedstigning til underverdenen. Den berømte Antro della Sibilla Cumana (den cumæiske sibylles grotte) er for ikke så lang tid siden blevet afdækket af arkæologer. Den består af en 44 meter lang, trapezformet dromos (korridor) med seks luftskakter, der fører til et rektangulært rum med nicher., hvor sibyllen formodentlig har siddet og ytret sine profetier ........... 

Fra grotten kan man gå op ad bakken til ruinerne af templer for Apollon og Zeus, hvorfra der er fin udsigt over kysten og øerne ud for den.

Sådan så vi Cuma:

Indgangen til Sibyllens grotte

Sibyllens rum

Tempeludgravning

Udsigt fra tempelområdet mod havet

Søndagstræning på stranden

I det kraftige modlys (klart solskin og 14 grader) ses kysten og øen Ischia

På vejen mellem kystområdet ved Cuma og det vulkanske område kørte vi forbi denne kratersø, Lago di Averno.
Mange benyttede stien rundt om søen til en fin søndagstravetur, men det tillod dagens program os ikke.