Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

onsdag den 25. januar 2017

Napolibugten - To kystbyer



25. januar 2017
De sidste par dage har vi besøgt nogle kystbyer her på Sorrento-halvøen.
Den første var Sorrento, en by med 17.000 indbyggere, og den næste var den meget mindre, men meget charmerende Positano nede på Amalfikysten.

Sorrento
På kystvejen mod Sorrento, og ikke mindst da vi kom frem til selve byen, fandt vi ud af, at der kan være meget trafik en ganske almindelig mandag formiddag i januar.
Men vi nåede det lokale marked. Her ses Bentes samlede indkøb:
Indkøb for € 5
Efter markedet gik vi en tur igennem byen. Den ligger dramatisk på kanten af nordkysten. 

Her et panoramabillede over havnen i Sorrento med Vesuv ude til venstre.

Det, som gjorde størst indtryk på os i byen, var næsten juleudsmykningen. En meget fin udsmykning, som de først var ved at fjerne her den 24. januar.





Ikke bare jul, også Disney

Positano
Dagen efter kørte vi ned til den sydlige kyst, Amalfikysten.
Der er ikke langt fra Castellammare di Stabia ned til Positano, kun 25 km, men der er bjerge og mange sving på vejen, så det tager alligevel omkring en time at komme frem.

Tæt på Positano:


Vi fik (mod betaling) parkeret. Det må være næsten umuligt om sommeren? - Derefter en tur på stranden og gennem byen, hvor der var meget fredeligt. Kun en del af butikkerne havde åbent i januar.

Positano set fra stranden


Positano set fra stranden - i panoramaudgave:
Amalfikysten er rigtig flot, og vi stoppede flere gange for at nyde synet, da vi kørte op fra stranden for at køre hjem tværs over halvøen.






Ingen kommentarer: