Smykkebyerne Idar-Oberstein ligger i det sydlige Hunsrück (Naheland)
22.-23. marts 2016
Idar Oberstein ligger kun 15 km syd for Breitenthal, så det er ikke nogen stor udflugt at køre dertil. Vi har brugt et par dage på små udflugter ned til byerne.
Først et uddrag fra Wikipedia, som forklarer, hvorfor ædelstene og smykker er så vigtige i Idar Oberstein:
Idar-Oberstein er en by i bjergkæden Hunsrück i delstaten Rheinland-Pfalz i Tyskland. Den ligger i Landkreis Birkenfeld og er sammenvokset af de to byer Idar og Oberstein. Byen er kendt i hele Tyskland som smykkebyen (Der Schmück-Stadt) for sin centrale plads i europæisk smykkeindustri og er også garnisonsby.
Idar-Oberstein har 30.759 indbyggere (2009) og ligger på en skråning i den sydlige del af bjergkæden Hunsrück i 200-450 meters højde over havet. FlodenNahe har sit udspring her og løber gennem byen.
Slottet Schloss Oberstein er fra 1325, og byen var et vigtigt militært støttepunkt. I senmiddelalderen blev den berømte Felsenkirche bygget ind i bjergsiden over byen på resterne af en borg, opført i 1482.Både Idar og Oberstein fremtræder som vigtige byområder omkring 1790, og tilvirkingen af lokale ædelsten i smykker havde været vigtig i længere tid. Nær 1800 var smykkeindustrien i nedgang, der var til tider hungersnød i Hunsrück, og mange udvandrede. Flere af byens håndværkere emigrerede til Brasilien og slog sig op som ædelstensarbejdere der, og der blev senere importeret sten fra Brasilien til Idar-Oberstein.I 1827 gjorde udvandrere fra Idar-Oberstein verdens hidtil største fund af ædelstenen agat, i Rio Grande do Sul i Brasilien, og importen af råædelsten herfra begyndte i 1834.
Man er ikke i tvivl om, at det drejer sig om ædelstene her på egnen. Her ses en rundkørsel i Idar.
Først besøgte vi Edelsteinmuseum i Idar.
Her viste man historiske forklaringer om værkstederne i området. På en 15 km lang strækning var der på et tidspunkt 57 slibeværksteder, drevet af vandkraft.
Men især fremviste museet en masse flotte ting fremstillet af ædelsten. Her er et par eksempler:
Model af arbejdet på et slibeværksted |
Rød jaspis i overstørrelse Optaget i Guinness Book of Record som den største kugleform |
Skål af bjergkrystal 48 cm i tværsnit Vægt 7,110 kg, råsten 631 kg |
Det var påsketid, og museet havde en særlig udstilling i den anledning. Den nederste etage i museet var fyldt med "påskeæg"
Sonderausstellung 11.03. - 05.06.2016: Ostereier aus Edelsteinen |
Agat |
Ædelstene, der breder sig udenfor æggene |
Agat |
Tyrkis og såkaldte Tiger's Eye (kvarts) |
Idar er sammenvokset med byen Oberstein ved floden Nahe. I den by er der virkelig gang i salget af ædelstene. Hver anden butik i gågaden sælger sten i forskellige udgaver.
Det var selvfølgelig en udfordring at gå en tur op oven for byen.
Felsenkircke og ruinen af Schloss Bosselstein ovenfor Oberstein |
Panorama over byen Oberstein set fra ruinen Schloss Bosselstein
Længst til højre ses Schloss Oberstein:
Længst til højre ses Schloss Oberstein:
På vejen op fik vi dette flotte blik ned over Oberstein |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar