20.-21. marts 2016
Et par dage med vandreture i Hunsrück.
Hunsrück er et rigtig fint sted til vandreture. Landskabet er bakket og veksler mellem mark, skov og bindingsværksbyer.
Stierne er afmærket med tysk grundighed. Der er ikke mere end 200 meter mellem skiltene, der viser stiernes forløb.
1) Mittelalterpfad
Den såkaldte Mittelalterpfad kan man komme ind på lige uden for Breitenthal, og den fører ned omkring bindingsværksbyen Herrstein.
En rigtig god rundtur med varieret landskab, - også egnet til en vandretur i diset vejr, som vi havde denne søndag.
|
Udsigt over landskabet lige syd for Breitenthal |
|
Bindingsværk i Herrstein |
|
Mere bindingsværk i Herrstein |
|
Detalje ved byporten i Herrstein |
|
På vejen rundt kan det være godt med en lille pause, og der er store bænke langs stien. |
2) Europas længste hængebro
Fra Mörsdorf i det østlige Hunsrück fører en vandresti over Europas længste hængebro. Den blev indviet i 2015.
Det skulle selvfølgelig prøves, så vi kørte til Mörsdorf.
|
Fremme ved hængebroen |
|
Bente ser på broen, |
|
og Erik ser på broen |
|
Så er Bente på vej |
|
Et kig ned i dybet fra broen |
|
Så er vi ovre på den anden side og kan kigge tilbage på broen |
Vi valgte at gå videre af rundvejen, som førte os ned i dalen nedenfor broen. Knap 3 km tilbage til Mörsdorf, men stien var afvekslende.
2b) Retur via Mosel
Fra hængebroen ved Mörsdorf er der ikke langt til Mosel. (Selv om 10 km i luftlinje til en by ved Mosel, nemt kan være det dobbelte på vejene.)
Så vi kørte en lille omvej hjem til Breithenthal.
|
Udflugtsbådene er klar til sæsonstarten i påsken. |
|
De meget stejle vinmarker ved Calmont |
|
Bente ser på udsigten over Mosel ved Neef |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar