Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

mandag den 2. november 2015

Valencia 8 - Sikke et vejr


Valencia den 2. november 2015

En specielt (vejr)dag

Sikke et vejr!
Vi har haft over en uge med fint vejr, men denne dag blev anderledes. 
Det havde regnet i løbet af natten, men om morgenen blev det til et regulært skybrud over Valencia. Da vi stod op, var udsigten sådan:

Ikke nok med det. Slagregnen sendte vand mod vores facade, og der stod vand på gulvet langs vinduerne. Det var en meget dårlig idé at gøre andet end at få det tørret op og holde vinduerne lukkede, selv om de ikke var tætte nok.

Nede på gaden listede biler sig gennem vandet, og en enkelt gik i stå midt på gaden i et forsøg på at køre gennem en stor vandpyt.
Vi bestemte, at vi ikke skulle køre nogen steder den dag!

Men det kan ændre sig hurtigt. Senere på dagen klarede det op, og vi kørte midt på eftermiddagen ud til kysten lige nord for Valencia ved Alboraya.

Der var over 20 grader, frisk vind, store bølger og surfere, der varmede op:


Vi nød den friske tur langs stranden, og kørte derefter gennem Alborayas landbrugsland med kål, løg og den specielle plante chufa (kaldes også jordmandel) på vejen hjem.

Sandelig om ikke dagen sluttede med lidt solskin, så vi kunne nyde denne udsigt:


Ingen kommentarer: