Valencia den 6. november 2015
Dette opslag indeholder både reklame og foto af mad, vi har spist. Så det er næsten det samme som at læse på Facebook.
Så kom vores sidste dag i Valencia. Og hvilken dag? Solskin fra tidlig morgen og 24 grader midt på dagen.
Det er da en november, der vil noget!
Efter lidt rengøring i lejligheden kørte vi så den sidste tur. Det var for længst bestemt, at vi igen skulle til Albufera Naturpark, som vi besøgte en af de første dage.
Målet var El Palmar med de mange restauranter.
Den sidste dag i Valencia
Advarsel:Dette opslag indeholder både reklame og foto af mad, vi har spist. Så det er næsten det samme som at læse på Facebook.
Så kom vores sidste dag i Valencia. Og hvilken dag? Solskin fra tidlig morgen og 24 grader midt på dagen.
Det er da en november, der vil noget!
Efter lidt rengøring i lejligheden kørte vi så den sidste tur. Det var for længst bestemt, at vi igen skulle til Albufera Naturpark, som vi besøgte en af de første dage.
Målet var El Palmar med de mange restauranter.
Ja, hvilken dag til et gensyn med Albufera. Her er et par kig på søen på vej mod El Palmar.
Fremme i El Palmar tilbød restauranterne sig langs kanalen:
 |
| Restauranten "Isla" |
Forkundskaber er jo nyttige. Den restaurant havde vi læst om. Den blev omtalt i Politikens rejsesektion under overskriften "
Top 5: El Palmars bedste paellarestauranter
Restaurante Isla
Det er den ældste restaurant i byen, og her anvender de altid kvalitetsprodukter. Man kan sidde udenfor og nyde ’Paella Valenciana’, som er den bedste paella på restauranten. Som forret er ’All i pebre’, der er ål i hvidløg og paprikamarinade, i topklasse.
Da der var så utrolig mange restauranter at vælge imellem i El Palmer, lod vi denne omtale være afgørende.
Vi fik et god og rigelig frokost med "All i pebre" og "Paella Valenciana"
Vi fik et god og rigelig frokost med "All i pebre" og "Paella Valenciana"
 |
| Så er vi i gang Ristet brød med tomat og aioli |
 |
| Så er der All i pebre Ål i hvidløg og paprikamarinade |
 |
| Og så er der paella med kylling og kanin.
Bemærk at vores paella valenciana også er med snegle!
Efter tjenerens mening et rigtigt valg.  |
Det ville være en underdrivelse at sige, at vi var mætte efter "All i pebre" og "Paella Valenciana" + en espresso.
Men vi tog videre igennem landskabet med rismarker og højhushoteller ude i baggrunden.
Panorama:
Hvad så, når man er stopmæt?
Den sædvanlige recept: En vandretur på stranden. Denne gang blev det ved stranden lige syd for en af Albuferas udløb i Middelhavet.
Her var noget så usædvanligt som et genskabelsesprojekt uden veje, højhuse og hoteller i strandkanten.
Nej, der var ligefrem blevet gendannet klitter med bevoksning.
Den sædvanlige recept: En vandretur på stranden. Denne gang blev det ved stranden lige syd for en af Albuferas udløb i Middelhavet.
Her var noget så usædvanligt som et genskabelsesprojekt uden veje, højhuse og hoteller i strandkanten.
Nej, der var ligefrem blevet gendannet klitter med bevoksning.
 |
| På vej gennem de bevoksede klitter |
 |
| Stranden var bag klitterne. Igen næsten mennesketom, selv om der var sol og 24 grader. |
 |
| Der er ikke langt til Valencia |
Det var så vores sidste oplevelse i Valencia. For der er jo ingen grund til at omtale trafikken på vejen tilbage eller vores besøg i Carrefour.
Området kan anbefales!
Området kan anbefales!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar