Færøerne 4 - Gjogv og Gøta museum

Svinair den 17.07.2011

I dag var vejret flot med delvis sol fra morgenen af. Vores naboer foreslog at nyde det, så længe det ville vare. Der ville komme stærk blæst og regnbyger hen mod aften.

(- Vi så en lokal beboer tage solbad i haven! Men temperaturen var også på et tidspunkt oppe at røre ved 14 grader.)
De spredte skyer hang dog over fjeldtoppene, så det var ikke i dag en god dag at kravle opad på stierne. Vi kørte en tur til Gjogv og Gøta:

Først kørte vi af sted mod nord langs vores side af sundet frem til Eidi. Flot udsigt over "vores sund"

"Vores" sund

Eidi

Bente holder formiddagspause ved et solidt bord

I baggrunden ses indsejlingen til Tjørnuvik, hvor vi var i går

Efter Eidi kørte vi over fjeldet og ned til Gjogv. Gjogv har en usædvanlig naturhavn i en slugt.
Udsigten over bygden og ud over havet med Kalsoy lige ud for er nok værd at kigge på et stykke tid.

Panorama 

Bemærk Bente nederst til venstre og slugten til højre. Klik for at forstørre billedet.

 Naturhavnen i Gjogv

 - og Bente bemærkede de mange abeblomster ved ophalingspladsen

Udsigten mod Kalsoy

Videre gik turen. Op i fjeldet igen og ned mod Funningur.

I Gøta har der lige været en festival, som hedder G!

Den varede 3 dage. Ved indkørslen til området lignede det stadigvæk Roskildefestivalen efter lukketid. De mange unge mennesker var ved at blive afhentet eller ventede på bussen.



En festival er slut, og det ser ud derefter

Vores besøg i de tre sammenvoksede bygder Nordgøta, Gøtujogv og Sydragøta gjalt det lokale museum, Blasastova. Det består af en kirke og to bygninger, som tidligere var områdets største gård.

Normalt er der rundvisning, men på grund af festivalen, havde man bestemt bare at holde åbent hus, - gratis!

Vi fik dog en del oplysninger  af den meget venlige kustode, som gerne ville fortælle om livet i det forrige århundrede. Det var hårde tider under det danske regime.

Museumsbygningerne

Fra udstillingen

Kirken

Der kun er vinduer i sydsiden. De gamle bygninger i bygden kravler nærmest ned i jorden mod nord og får kun lys fra sydsiden. Vinden fra nord var barsk.

Og så til sidst lidt om vikingehøvdingen Trond:

Tróndur í Gøtu, også Tróndur Gøtuskegg, Gøtutróndur eller Trond på dansk (omkr. 945-1035) var en vikingehøvding på Færøerne. Han er sammen med Sigmundur Brestisson den centrale figur i Færingesagaen.

Tróndur var en af de mægtigste mænd på Færøerne. Han boede i Gøta (derfor hans efternavn í Gøtu - gøtu er i dette tilfælde dativ af gøta, hvilket også betyder gade på færøsk). Han er søn af Torbjørn Gøtuskegg (døde før 970) og hans kone Guðrun, som var en søster af Svínoyar-Bjarni (Svinø-Bjarne).

Færingesagaen beskriver ham sådan:

Trond var en høj mand med rødt hår og rødt skæg, fregnet og barsk af udseende, med en skummel tankegang, durkdreven og lumsk i alle sine planer, uselskabelig og ond over for almindelige mennesker, men honningsød over alle, der stod over ham, men altid svigefuld i sit hjerte.

(Hentet fra Wikipedia,
Artiklen omTróndur í Gøtu)



 Han var altså en mand, der var noget på tværs. Det ses også tydeligt på den statue, som findes i bygden: