Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

torsdag den 2. maj 2019

Canberra 17 - Ingen udflugter


Ingen udflugter

Det er ikke hver dag, man behøver tage på udflugter.
Sådan må det være, når man opholder sig et sted i over 40 dage. Nu har vi været her i 35 dage, og disse dage har noget til fælles:
  • 29. marts
  • 1. april
  • 2. april
  • 4. april
  • 7. april
  • 14. april
  • 18. april
  • 20. april
  • 22. april
  • 24. april
  • 1. maj
Dagene har det til fælles, at vi ikke har kørt nogen steder i bilen. Bilen var slet ikke ude af garagen.

Vi har nøjedes med at gå ture i Red Hill Nature Reserve bag huset eller gået nogle småture ned til de nærmeste indkøbssteder.

Alligevel er det ikke dage uden, at vi har set noget. Her er billeder af lidt forskelligt:


Først og fremmest er der husdyrene.
Katten Tofu, som efterhånden gør tydeligt opmærksom på, at den vil have opmærksomhed.
Dernæst duerne og de gultoppede kakaduer, der bliver anført af Freddie, som tit sidder på sålbænken og kigger efter foder om morgenen.

Tofu

Freddie ved havedøren

Kakaduerne kommer mange gange også sidst på eftermiddagen.
Lige inden de i store flokke finder et sted for natten. Vi har fodret mere end 10 på en gang.

Det her er en red wattlebird, som kommer hver morgen og tager bad i vandbassinet.



Vi kan også altid gå en tur op på Red Hill bag huset og kigge efter fugle og kænguruer. Det lykkes altid at få øje på mindst én kænguru, og når vi har spottet én, kan vi være sikre på, at der er flere i nærheden.



På den sidste vandring i Red Hill gik vi ned mod golfbanen med det grønne græs. Den ligger lige i udkanten af Red Hill Nature Reserve.
Det gav denne lille beretning på Facebook:



1. maj på golfbanen

Vil du med mig en tur ud på golfbanen?

Vi er en god lille flok her på banen
Bare følg mig...
Så er vi alle klar på banen...
En god gang græs

Vi vender bare ryggen til, hvis de kommer forbi med deres små dumme vogne...,

Så har vi igen banen for os selv.
Udefra bliver vi overvåget af... gang-gang cockatoos


De kaldes virkelig gang-gang cockatoos, - på dansk hjelmkakadue. 
Byttefamilien har fortalt os, at de har set dem i haven, men det er vist sjældent. Vi så to par på Red Hill.

søndag den 28. april 2019

Canberra 16 - Markedsbyer


Markedsbyer

Det er altid interessant at besøge et marked. Ikke altid for at købe noget - men bare for at se, hvad der sælges. Samtidig kan vi på den måde besøge nogle mindre steder i udenfor Canberra.

Derfor kørte vi ud for at se et par markeder udenfor Canberra.
For 14 dage siden besøgte vi en mindre landsby nord for Canberra, og nu har vi besøgt en lidt større by nordøst for Canberra, hvor der oven i købet var høstmarked.

Her er nogle billeder med indtryk fra de to steder.

1


Markedet i Murrumbateman var et lille lokalt marked,
men der blev solgt lidt af hvert. Her er det "jernkunst"

Her er det grøntsager - og lige bagved har en lokal vingård en stand
Der skal være valg i Australien.
Nogle kandidater var også til stede på markedet.

Vinmarker så vi udenfor Murrumbateman. Her vingården Four Winds Vineyard.
Four Winds Vineyard havde dog mest travlt med at sælge pizza denne lørdag.

2


Bungendore kunne være blevet verdenskendt!
Så ville Canberra være en ukendt fårestation.

Da Australien skulle vælge stedet for den nye hovedstad, og man havde bestemt, at der skulle bygges en helt ny by mindst 160 km fra Sydney, var Bungendore et af forslagene.

Nu blev Bungendore i stedet en lille stationsby, som gik lidt i dvale efterhånden, som Canberra udviklede sig.
I dag er det en lidt gammeldags stationsby med godt 4.000 indbyggere. Men den er ved at udvikle sig til en soveby for folk, der arbejder i Canberra - 40 km mod sydvest.

Vi tog til høstmarked i Bungendore. Det var interessant både at kigge på produkterne, som var til salg og gå en tur gennem byen.


Queanbeyan Pipes and Drums
var det første vi så og hørte på markedet
 Her kommer en video!

Det næste, vi så, var muligheden for en tur med diligence gennem byen.

Alpaca på markedet.
Der er ofte lamaer eller alpacaer sammen med fårene på markerne.

Mulighed for at købe alpaca-produkter
En række vingårde havde test- og salgsboder på markedet.
Her tester Erik produkter fra Lake George Winery

Royal Hotel Bungendore, 1886, havde vist en del besøgende denne markedsdag

Derfor!

Country Women's Association 

Videre gennem Gibraltar Street i Bungendore

Postkontoret (1882) er stadigvæk i brug

Jernbanestationen i Bangendore (1885) har været brugt til flere filmoptagelser

Bente på stationen
Det var efter sigende samme sted Mick Jagger
fik ødelagt sin filmkarriere ved at spille Ned Kelly i 1969.
Der kom faktisk et tog.
Der er 3 daglige forbindelser til og fra Sydney.

Hovedgaden gennem Bungendore

fredag den 26. april 2019

Canberra 15 - ANZAC Day


Anzac Day

En fridag - en mindedag.The Australian and New Zealand Army Corps (ANZAC)
Oprindelig til minde om de faldne i Gallipoli i Tyrkiet 1915, men i dag en national mindedag for alle Australiens krige.

Selvfølgelig markeres det på Anzac Parade i Canberra. Som avisen The Canberra Times skrev:


APRIL 25 2019 - 1:30PM
Canberra Anzac Day march 2019 attended by all generations

ABC News har endda lavet en video, som er lagt på nettet i en længde af 2 timer og 20 minutter. Den er her: Anzac Day March Canberra 2019 

Vi tog ind for at se lidt af begivenheden, og man må nok sige, at der var folk på gaden Anzac Parade denne formiddag.


Det første vi så nederst i et hjørne af paradegaden var bemærkelsesværdigt. Det var aboriginere, der havde forberedt sig på at deltage i marchen - for at mindes deres faldne i krigen mod de hvide erobrere.


Da de forskellige korps og foreninger senere marcherede op mod pladsen øverst i gaden, kom disse skilte dog kun frem til afspærringen i god afstand af de officielle talere, som det kan ses på billederne her:


Det blev omtalt i The Canberra Times således:
Thousands gathered on a warm Anzac Day morning to watch and take part in the national remembrance ceremony at the Australian War Memorial.
The parade took an hour to file into the arena in front of the memorial. There were banners representing every aspect of Australian military involvement over more than a century. 
... 
There was a protest at the edge of the ceremony by Aboriginal people who thought that the "Frontier Wars" between their ancestors and white settlers should also be acknowledged.The dissident marchers walked unofficially at the end of the veterans' march but were then barred from entering the closed off area where the formal ceremony happened.
One of the protesters, Wannganar, said, "We are just making people aware that we did fight in the wars but our people never got humane treatment.

De officielle taler blev holdt, og det var rigtigt, at mange generationer var til stede for at se på det militære opbud.


Da vi forlod pladsen fik vi en hyggelig slentretur gennem byen ud af det.
Vi kom gennem et område med mange pæne ældre - men mindre - huse, formodentlig bygget i byens første år. Vi bemærkede, at alle gaderne havde forskellige typer af høje træer. Det er virkelig en Garden City.





På vejen tilbage mod bilen, som vi havde parkeret i Lennox Park på den modsatte side af Lake Burley Griffen, så vi i Commenwealth Park et syn, vi aldrig havde set før.
Oppe i træerne hang flokke af store flagermus, flying foxes. Flyvende hunde kaldes de på dansk.
Så tæt hang de i flere af træerne


Lake Burley Griffen West Basin - hvor dagens lille tur begyndte og sluttede.