Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

torsdag den 2. maj 2019

Canberra 17 - Ingen udflugter


Ingen udflugter

Det er ikke hver dag, man behøver tage på udflugter.
Sådan må det være, når man opholder sig et sted i over 40 dage. Nu har vi været her i 35 dage, og disse dage har noget til fælles:
  • 29. marts
  • 1. april
  • 2. april
  • 4. april
  • 7. april
  • 14. april
  • 18. april
  • 20. april
  • 22. april
  • 24. april
  • 1. maj
Dagene har det til fælles, at vi ikke har kørt nogen steder i bilen. Bilen var slet ikke ude af garagen.

Vi har nøjedes med at gå ture i Red Hill Nature Reserve bag huset eller gået nogle småture ned til de nærmeste indkøbssteder.

Alligevel er det ikke dage uden, at vi har set noget. Her er billeder af lidt forskelligt:


Først og fremmest er der husdyrene.
Katten Tofu, som efterhånden gør tydeligt opmærksom på, at den vil have opmærksomhed.
Dernæst duerne og de gultoppede kakaduer, der bliver anført af Freddie, som tit sidder på sålbænken og kigger efter foder om morgenen.

Tofu

Freddie ved havedøren

Kakaduerne kommer mange gange også sidst på eftermiddagen.
Lige inden de i store flokke finder et sted for natten. Vi har fodret mere end 10 på en gang.

Det her er en red wattlebird, som kommer hver morgen og tager bad i vandbassinet.



Vi kan også altid gå en tur op på Red Hill bag huset og kigge efter fugle og kænguruer. Det lykkes altid at få øje på mindst én kænguru, og når vi har spottet én, kan vi være sikre på, at der er flere i nærheden.



På den sidste vandring i Red Hill gik vi ned mod golfbanen med det grønne græs. Den ligger lige i udkanten af Red Hill Nature Reserve.
Det gav denne lille beretning på Facebook:



1. maj på golfbanen

Vil du med mig en tur ud på golfbanen?

Vi er en god lille flok her på banen
Bare følg mig...
Så er vi alle klar på banen...
En god gang græs

Vi vender bare ryggen til, hvis de kommer forbi med deres små dumme vogne...,

Så har vi igen banen for os selv.
Udefra bliver vi overvåget af... gang-gang cockatoos


De kaldes virkelig gang-gang cockatoos, - på dansk hjelmkakadue. 
Byttefamilien har fortalt os, at de har set dem i haven, men det er vist sjældent. Vi så to par på Red Hill.

Ingen kommentarer: