Valencia 10 - En tur ind i landet

Valencia den 5. november 2015

Alpuente
En tur ind i landet

Vores dagsture fra Valencia havde bragt os mod nord og syd, men aldrig langt væk fra kysten.
Denne tur gik ind i landet. Målet var Alpuente, 90 km fra Valencia.

Før vi i Titaguas drejede af mod Alpuente, holdt vi en lille pause på en bakke nord for byen. Stedet hedder Ermita del Remedio. Ermita betyder et fritliggende kapel.

Det var et meget velorganiseret picnic-sted.

Så kom vi frem til Alpuente, som ligger i 1.000 meters højde.

Vi så ikke en lokalbefolkning, der så ud som på velkomstbilledet, men vi så en meget charmerende by med fantastiske udsigter i alle retninger.

Alpuente centrum
Der bor nu i alt 675 indbyggere i den lille by, som tidligere havde en stor fæstning på toppen.

Fra byvandringen

Floden Reguero løber øst om byen - langt nedenfor byen

Det mest dramatiske var kløften lige nord for byen

Vi fortsatte fra Alpuente mod La Yesa og kom gennem nogle lavere bjergområder med skov på vejen tilbage.

Der var vindmøller på toppen og vældig gang i stenbrud flere steder.

Dagens tur kunne være sluttet her. Vi havde været inde i landet, og vi havde set flotte landskaber.
Men gode vaner er...gode. Så vanen tro sluttede vi turen nede ved havet. Vi kørte ned til stranden ved Alboraya, hvor vi også var lige efter skybruddet 4 dage før. Dengang var det kun surfere, der brød sig om vinden og bølgerne.
Nu var der helt roligt.

Valencia 9 - Fæstning, by og strand

Valencia den 3. november 2015

Cullera
Fæstning, by og strand

Nu har vi en fast opskrift på en god 3-retters udflugt. Det hedder besøg i en by med en fæstning oppe på toppen og en tur på stranden til sidst.

De første gange kørte vi kun 30 km mod nord og syd fra Valencia for at få denne 3-retters menu. Denne gang blev det hele 50 km mod syd og dermed 45 minutter fra Valencia.
Cullera havde så også det hele samlet.

Så er vi i byen og på vej op mod fæstningen

Her ses tydeligt den slyngede sti, der fører op til fæstningen og kirken.
Langs stien var der, som man tit ser, de 14 stationer på Jesu lidelsesvej.

Oppe ved fæstningsanlægget blev vi så belønnet med disse udsigter:

Mod nord - massevis af store hoteller langs kysten

Mod syd - i de flade områder langs floden dyrkes ris

Kirkens udsmykning var meget interessant. Selv om kirken var gammel var kun ganske lidt af udsmykningen ældre end 1980'erne.

Nogle af de gamle kakler
Det var så det nærmeste, vi kom tyrefægtning

Nyere glasmosaik
Vi kunne sagtens genkende stien op til kirken og fæstningen

Så er vi på vej ad stien ned mod byen igen

Fra Cullera:

Så sluttes der af på stranden:

Først en bid brød på strandpromenaden

Så den obligatoriske strandvandring

Strand, sol og 24 grader, - det er november!

Sådan kan man også nyde stranden i november, når man er i Cullera

PS:
Kunne man ikke bare køre op til fæstningen?
Jo, og i november er der masser af parkeringspladser. Men vi syntes det ville være snyd. Der er trods alt under én km i luftlinje.

Valencia 8 - Sikke et vejr

Valencia den 2. november 2015

En specielt (vejr)dag

Sikke et vejr!
Vi har haft over en uge med fint vejr, men denne dag blev anderledes. Det havde regnet i løbet af natten, men om morgenen blev det til et regulært skybrud over Valencia. Da vi stod op, var udsigten sådan:

Ikke nok med det. Slagregnen sendte vand mod vores facade, og der stod vand på gulvet langs vinduerne. Det var en meget dårlig idé at gøre andet end at få det tørret op og holde vinduerne lukkede, selv om de ikke var tætte nok.

Nede på gaden listede biler sig gennem vandet, og en enkelt gik i stå midt på gaden i et forsøg på at køre gennem en stor vandpyt.

Vi bestemte, at vi ikke skulle køre nogen steder den dag!

Men det kan ændre sig hurtigt. Senere på dagen klarede det op, og vi kørte midt på eftermiddagen ud til kysten lige nord for Valencia ved Alboraya.

Der var over 20 grader, frisk vind, store bølger og surfere, der varmede op:

Vi nød den friske tur langs stranden, og kørte derefter gennem Alborayas landbrugsland med kål, løg og den specielle plante chufa (kaldes også jordmandel) på vejen hjem.

Sandelig om ikke dagen sluttede med lidt solskin, så vi kunne nyde denne udsigt:

Valencia 7 - Jardin del Turia

Valencia den 31. oktober 2015

Jardin del Turia

Turia-haven er navnet på en flod, som ikke er der længere.

Tidligere løb floden Turia gennem byen og nord om den gamle bydel, inden den løb ud i havet, men efter mange dramatiske oversvømmelser blev flodens løb lagt om efter den sidste store oversvømmele i 1957.

Vores byttebolig ligger lige nord for Jardin del Turia, og vi kan kigge ned på et par boldbaner nede i flodløbet.

Flodløbet bruges nemlig nu til boldspil, cykling, løb, vandring og leg.
Det sidste nye er et meget moderne center for kunst og videnskab, som er bygget ude i den østligste del af haven.

Vi bestemte os for at gå turen gennem parken helt ud til det nye center, en vandring på godt 4 km hver vej.

Sådan ser der ud nede i flodløbet
De gamle broer over floden gør, at man nemt kan komme frem uden at møde trafikken.

Mange løber gennem haven

Mens andre går

Mange træner forskellige boldspil
Bemærk kostumerne, det er Halloween

En fantasifuld rutchebane
Gulliver er fanget, og man kan lege lilleput på rutchebanerne

Så er vi nået frem til den nederste del af flodløbet,
hvor man har opført det moderne videnskabs- og kulturcenter

Øjet er en IMAX-biograf

Der blev i disse dage afholdt tennisturneringen Valencia Open i centret.
Peugeot var sponsor og måtte stille reklamebiler på vandet ved parkeringspladsen

Leg ved IMAX

De moderne glaspaladser ligger flot nede i flodlejet

Klar til turen tilbage gennem parken