Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

mandag den 19. oktober 2026

Rostock

 

Den 19. oktober 2026

Så kom vi til Rostock. 
Det er ikke nogen lang rejse. Ned til Gedser, et par timers sejlads - og så er man der.
Vi har prøvet det før, men vi har altid tidligere kørt videre med kurs mod destinationer længere nede i Tyskland. Men her i efteråret 2026 har vi byttet os til en bolig lige i udkanten af Rostock, så nu finder vi ud af, hvad dette område kan tilbyde.

ANKOMST
Ved at køre hjemmefra tidlig morgen, kunne vi nå afgangen fra Gedser kl. 09:00, og på den måde kunne vi være fremme ved bytteboligen lidt sydvest for Rostock midt på dagen.

Vi kom frem til en fin bolig i landsbyen Wilsen.

Der var god plads på formiddagsfærgen Gedser-Rostock

Velkommen til Wilsen

Erik ser på haven

Ferieboligen


Katten Lucy kigger indenfor for at hilse på os


DAG 1
BAD DOBERAN

Allerede den først eftermiddag tog vi på udflugt. Vi skulle se den nærliggende by Bad Doberan.
Bad Doberan er en hyggelig og historisk kur- og ferieby i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern, beliggende omkring 15-20 kilometer vest for Rostock og tæt på Østersøkysten. 
Byen har ca. 13.000 indbyggere og er især kendt for sin rige historie, smukke gotiske arkitektur og sin tætte forbindelse til havet.

 Vi fik kigget indenfor i domkirken Bad Doberan Münster, og vi fik gået en tur gennem byen. Så nu er opholdet nær Rostock godt begyndt.

Fra Bad Doberan: 

Domkirken i Bad Doberan er imponerende i størrelse.
Det er næsten umuligt at få hele kirken med på ét billede, men her er et billede af en plakat med kirken.

Gamle mure ved kirken

Flot bemaling på søjlerne i kirken

En imponerende teglstenskirke

Der er meget at gå efter i Bad Doberan

Damptoget Molli kørte gennem byen på vej mod kysten.
Vi skal helt sikkert med på en tur i løbet af ugen!

Huse i udkanten af byen

Kornhaus med domkirken i baggrunden

Tilbage ved Münster


Den 20. oktober 2026

DAG 2
ROSTOCK

På den anden dag kom vi ind til byen Rostock. Det er en by med mange flotte huse i Altstadt. Faktisk en skam at køre forbi Rostock, for at komme mod syd.

Det var overskyet og rigtig kølig efterårsagtigt, men vi brugte alligevel adskillige timer på at vandre gennem byen. Her er nogle billeder fra rundturen:

Ampel-manden er grøn.
Så kan vi godt komme videre.


Nede ved havneområdet bemærkede vi de mange nye bygninger, som var tilpasset i stilen til området. Man kan altså godt bygge elegant på en havn.





På vej op gennem byen var der noget, som godt kunne være et levn fra det gamle DDR.

Petrikirken ved Alte Markt var leder af reformationen i Rostok-området.

Luther til højre


En anden kirke, Nikolaikirche. Bemærk vinduerne og altanerne i taget. Der er blevet indrettet lejligheder i tagetagerne.

Fremme ved Neuer Markt:

Neuer Markt med Marienkirche i baggrunden


Huse på Neuer Markt med Steintor til venstre

Sådan en vandring rundt i Rostock koster ikke noget, når bare man ikke lader sig friste af skilte med Bäckerei eller lignende.
Men til sidst kom vi til boghandlen Hugendubel, og så røg der en enkelt pop-up-bog og en kalender på kontoen.

Fortsættes....

Ingen kommentarer: