Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

lørdag den 28. september 2024

Albany, Western Australia - DENMARK

 

DENMARK

Den 26. september 2024

Når der 50 km vest for Albany findes en by, som hedder Denmark, så skal den da besøges.

Allerede hjemmefra havde Erik bestemt, at hans 74-års fødselsdag skulle fejres i Denmark!
Sådan blev det, og det blev i det allerskønneste vejr.

Da vi om formiddagen begyndte at køre mod Denmark skinnede solen, og temperaturen var oppe på 21 grader. Ved middagstid blev det til 26 grader. Stadigvæk med fuld sol. Dejligt forårsvejr.



ELEPHANT ROCKS OG GREENS POOL
Det var rigtig ”tage på stranden-vejr,” så vi kørte først ud vest for Denmark til strandene ved Elephant Rocks og Greens Pool. Der var også en del australiere, der havde sat kursen med strandene udenfor Denmark, så der var badeaktivitet.

Elephant Rocks er nogle store klipper i strandkanten, som virkelig ligner elefanter. Lige i nærheden er der en anden strand, der er afskærmet af klipper ude i vandet. Det sted kaldes Greens Pool.
Nogle virkelig dejlige steder, så der var vi det meste af formiddagen.

Udsigt over Elephant Rocks

Strandliv ved Greens Pool

Elefanterne

Adgangen til stranden

På stranden ved Elephant Rocks

Et par panoramaer (zoom evt. mod højre)
Elephant Rocks og det nærliggende badested Greens Pool:



"WINE COUNTRY
 ROLLING GREEN HILLS, TOWERING FORESTS OF KARRI"

Efter strandturen kørte vi en rundtur i bakkerne ovenfor Denmark på Scotsdale Road. 
Der er meget kønt, og langs vejen ligger det ene ”winery” efter det andet. Alle med såkaldt cellar door salg og ofte også med en lille café eller restaurant. Der udgives ligefrem en brochure med navnet "The Wine Lovers’ Guide to Denmark."

Vi nød en mindre servering + kaffe og is på Denmark Farmhouse Cheese, som arbejder sammen med Duckett’s Mill Wines.
Det levede helt op til beskrivelsen: ”For those who enjoy cheese with a top glass of wine, a freshly prepared gourmet platter on our verandah is a must.”

Så er der serveret på terrassen hos Denmark Farmhouse Cheese



Denmark Farmhouse Cheese

Udsigt fra terrassen 

Udsigt mod vinmarken ved siden af



Så forlader vi stedet gennem den imponerende driveway

Endnu et winery - hvor vi dog nøjedes med udsigten



DENMARK
Efter rundturen I vinlandet kørte vi ned til Denmark. Det er en mindre by, der ligger ved Denmark River tæt på flodens udløb. Her nåede vi lidt kig i butikker og besøg på visitor center og biblioteket, inden vi sidst på eftermiddagen kørte tilbage til Albany via Lower Denmark scenic route.

Et par steder i Denmark

Denmark River

Note:
Indbyggerne i byen Denmark kaldes ikke Danes, de kaldes Denmarkians!



Det var godt, at vi fik besøgt Denmark i strålende solskin og 26 grader. Dagen efter var temperaturen 16 grader og det regnede:


1 kommentar:

Anonym sagde ...

Det gode vejr skyldes selvfølgelig, at det var Erik’s fødselsdag.