Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

fredag den 12. april 2024

Brunoy, Paris - 7

 

Den 11. april 2024

Château de Sceaux
Indgang

Havesiden

Udsigt fra havesiden

Så blev det forårsvejr igen.
Mens vi besøgte slottet i Sceaux, (24 km nord for Brunoy,)  kom solen frem, og der blev 25 grader. Dejligt vejr til Hanami!


Hanami
Hanami (bogstaveligt: Se på blomster) er en japansk tradition, hvor man nyder blomster, hvilket næsten altid vil sige kirsebærblomster.
Vi kørte op til slottet i Sceaux, fordi vi havde læst om deres afdeling i parken med kirsebærtræer, som skulle blomstre lige nu. Det gjorde de også. Vi skulle bare lige finde dem først, for slottet har en temmelig stor park bag ved hovedbygningen.

En stor park på 180 hektar, som vi kun så en del af.
Slottet er ved den sorte oval og kirsebærblomsterne ved "Rød" og "Hvid"

Der var både en afdeling med hvide og en afdeling med lyserøde blomstrende kirsebærtræer. Den lyserøde var den flotteste.
Her nogle billeder fra den lyserøde afdeling:






Efter at have nydt parken gik vi tilbage til selve hovedbygningen,


og heldigvis valgte vi at kigge indenfor. Det var et interessant lille slot at besøge for den beskedne pris på € 4,-
Wikipedia: 
Château de Sceaux er et storslået landsted i Sceaux, Hauts-de-Seine, cirka 10 km fra centrum af Paris, Frankrig. 
Beliggende i en park anlagt af André Le Nôtre, kan besøgende besøge huset, udhusene og haverne.  
Vi fik altså besøgt selve hovedhuset, og der var mange interessante ting. Malerier og møbler sammen med oplysende artikler om husets historie. Her er nogle få glimt fra det indre af huset:






Og så tiltrak udsigten over parken igen interessen:


Det var en rigtig god eftermiddag på et mindre slot med en meget stor park.
Er det lige så interessant som Fontenbleau eller Versailles?? Nej, det er nok ikke lige så storslået, men det er rigeligt til en eftermiddagsudflugt.

Da vi skulle hjem til Brunoy, var det blevet myldretid. De 24 km tog en times tid.
Her er vi godt på vej. GPS'en siger "49 minutter - 21 km" -
Det kom til at passe.



Dagen efter tog vi den med ro.
Vi blev i Brunoy, og nøjedes med at gå en tur i byen for at kigge på husene.

Ingen kommentarer: