Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

fredag den 28. juli 2023

Interlaken, Schweiz - Helt på toppen

Helt på toppen 

Schilthorn og Piz Gloria



Den 27.07.2023
Så kom vi helt på toppen. Vi kom med svævebaner op til toppen af Schilthorn og besøgte Piz Gloria.


Vejrudsigten var rigtig god, så aftenen før fik vi bestilt billetter til de fire svævebaner, der fører op til toppen af Schilthorn.

Schilthorn er en velkendt og meget besøgt schweizisk panoramatop i Berner Alperne i kantonen Bern på 2.970 m over havets overflade. Den er tilgængeligt fra Stechelberg og Mürren med en svævebane. På toppen ligger den roterende restaurant Piz Gloria.

Siden 1967 har flere på hinanden følgende svævebaner ført fra Stechelberg i fire sektioner til Schilthorn:

  • Stechelberg – Gimmelwald
  • Gimmelwald – Mürren
  • Mürren – Birg
  • Birg – Schilthorn

På den længste sektion Mürren - Birg overvinder svævebanen en højdeforskel på 1039 meter. Turen fra dalstationen i Stechelberg til toppen tager 32 minutter.

Det blev en dejlig dag i Alperne. Solen kom frem i løbet af dagen, og vi fik set udsigterne fra Schilthorn. Vi fik også nydt et lille måltid i den roterende restaurant Piz Gloria.

Farvel til Lauterbrunnen-dalen
På vej op med den første svævebane

Et livekamera fortalte, at der på toppen ville være en god udsigt,
og +2 grader Celcius

En halv times tid og 4 svævebaner senere var vi der.
Jo, der var koldere, men udsigten... wow!


Udsigt mod nordvest med Thunersee langt nedenfor

James Bond filmen "I hendes majestæts hemmelige tjeneste" (1969)
spiller stadigvæk en stor rolle på bjerget. Her billeder fra Walk of Fame.


Udsigt med svævebanen og den næstsidste station, Brig, på bjerget nedenfor.




Toiletterne hedder Bond Girls og Bonds,
og på herretoilettet understreges "Shake, don't stir"

Vores frokost "Piz Gloria Zvieri"
En eftermiddagsplatte i den roterende restaurant Piz Gloria. 



Efter roterende udsigt og spisning på toppen, kunne vi nyde udsigterne nok en gang fra mellemstationen Brig:



Hvis man skulle være i tvivl om, hvad man kigger mod, giver afskærmningen svaret.

Der arbejdes på udvidelse af stationen Brig.
Der er begrænset plads til udvidelse.

Klik for at se video fra arbejdspladsen på kanten.


Så var der udsigter..udsigter..


Så kører vi ned igen.
Udsigt ned mod Mürren lige ovenfor Lauterbrunnendalen


Det var en fantastisk dag i højderne, tæt på de mange høje bjergtoppe.
Derhjemme i Interlaken kunne vi om aftenen se tilbage på de højeste toppe, som vi havde været tæt på.



Dagen derpå
den 28.07.2023


Dagen efter kunne vi slappe af med gode minder fra turen til toppen, og Bente kunne på fødselsdagen nøjes med en lille tur igennem vores lokale del af Interlaken, som hedder Unterseen.
Her er det, som er udnævnt til Bentes officielle fødselsdagsbillede fra dagen før:

77 år - og helt på toppen

Og her er nogle billeder fra udsigtspunktet Schibeflue lige oven for Unterseen:

Kirken i Unterseen Altstadt
med udsigtspunktet Schibeflue på bjerget i baggrunden

Stien til udsigtspunktet

Udsigt mod vest med Thunersee og den vestligste del af Unterseen

Udsigt over Interlaken
Vores byttebolig i bydelen Unterseen er markeret med en rød cirkel

Den centrale bydel i Interlaken

Ingen kommentarer: