På tur med Holbæk Gangsport til Svendborg
Den 14. - 18. juni 2023
1. Prolog - Thurø
Som andre sportbegivenheder begyndte denne tur rundt i Det Sydfynske Øhav med en PROLOG.
Det ville i det her tilfælde sige indledende vandreture før indkvarteringen på Danhostel i Svendborg. Vi havde dermed en optakt til de øvrige vandreture i løbet af "vandreferien."
Klokken 10 mødtes vi på Thurø ved hallen, og efter at have fået medbragt kaffe og kage (turledernes første store indsats!) gik det løs med et par ture på Thurø:
A) En vandretur rundt om Thurø by B) En vandretur i Østerskoven og ud på Revet |
Klokken er 10: Bagagerumsservering Kaffe og kage ved Thurøhallen |
Så begyndte vandringen rundt om byen. Først blev kursen sat mod kirken |
Fra Thurø kirke |
Kirkegård med udsigt |
Ovre på Fyn ses Bjørnemose Gods. Godset har tidligere været ejer af Thurø indtil frikøbet i 1810 |
Efter vandringen byen rundt var det tid til frokost på Thurøstuen |
På Revet udpeges Valdemars Slot på Tåsinge og længere væk broen til Langeland |
Et ualmindeligt fint vandrerhjem.
2. Tåsinge
Enten med linje 931 til Lundby for at gå hele vejen tilbage til Danhostel i Svendborg. - en 19 km vandring.
Eller med linje 250 til Troense for at gå videre til Valdemars Slot og derefter en rundtur langs vandet og på Nørreskovvejen. - en 10 km vandring, som dog blev forlænget til 13 km.
Bestillingen af sushien var en større opgave, men alle fik noget!
3. Drejø og Skarø
Kyststien |
Flotte farver nær flyvepladsen langs sydkysten - tørt! |
Pludselig kom nogle af øens dådyr forbi os. To af dem hvide, som det kan ses. |
Nederste Husmandsvej, - der var også én, som kun hed Husmandsvej. |
Den "lange" gruppe er ankommet til kirken, og den "korte" gruppe kommer nede fra byen. |
Ikke nogen stor kirke, men i dag bor der også kun 23 personer (om vinteren) på øen. |
Men alle kom snart frem til byens gadekær - med isfabrikken Skarø Is lige ved siden af.
Ved gadekæret |
4. Vejstrup ådal og et destilleri
Skabt af is og vandFor omkring 18.- 17.000 år siden skabte en smeltevandsflod den lagstrakte dal, som Vejstrup å løber i. Dalen begynder i det højtliggende kuperede dødislandskab Højes Dong Bakker
FRA staldkatessen.dk:
Aqua Vitae Sydfyn blev grundlagt i 2005 som det første danske destilleri med fremstilling af frugtbrændevin af eau-de-vie-type, som kendes over det meste af Europa. Eau de Vie (betyder Livets Vand på fransk og oversættes til Aqua Vitae på latin) er destillation af gærede frugter.
Hos Aqua Vitae Sydfyn er konceptet håndværk.
Fra Lene True og Karsten Kjer Michaelsen modtager frugten til den er gæret, brændt, lagret, flasket og drikkeklar har ægteparret – bogstavelig talt – egne hænder på brændevinen fra frugt til flaske. Det hele foregår på deres gård i Skårup på Sydfyn.
Den beskedne produktionskapacitet gør det også muligt at destillere for kunder, der ønsker en brændevin lavet på egen frugt.
Aque Vitae Sydfyn destillerer bl.a. for Noma, Amass, Meyer Food, Falsled Kro, Pichardts og Rudolf Mathis.
Lokal frugt på egetræsfade
Aqua Vitae Sydfyn anvender lokal frugt, og destillerer på professionelt udstyr fra Müller Brennereianlagen Gmbh fra det brænderi-aktive Schwarzwald i Sydtyskland. Destillations-apparat er håndsmedet af kobber og rustfrit stål.En del af produktionen lagres på egefade. Det gælder først og fremmest Sydfynsk K., Æblebrændevin lagret på whiskyfad og den prisvindende aperitif, Pomó.
Karsten Kjer Michaelsen bød velkommen med et glas Pomó brændevin, hvorefter han gennemgik fabrikkens produktion. |
Hjertet i produktionen, destillationsapparatet. |
Lagring |
Vist mest for sjov havde man også nogle svin. |
Vi kunne gå op til Skårup og tage bussen retur fra punkt B, som vist herunder, - eller tage en længere vandring på 15 km på kyststien til Svendborg.
Men det havde været en god og varm oplevelse at gå kystruten, har vi hørt.
5. Epilog - Danmarks Forsorgs Museum
FRA visitsvendborg.dk:
I centrum af Svendborg ligger Fattiggården, som var i drift fra 1872-1974.
I de unikke bygninger kan du opleve en vigtig del af historien om Danmarks forsorg. Her er dørene åbnet til en ellers lukket verden. Her formidles historier om de mange mennesker, som levede eller lever på samfundets skyggeside: De fattige, de syge, de hjemløse, de ”utilpassede” og de forældreløse.
Kom ind bag murene og se hvor de indlagte sov, spiste, arbejdede, blev vasket – og straffet. Oplev vaskerummet, som stammer helt tilbage fra 1872. Eller se et af soverummene, hvor man ikke selv valgte, hvem man sov med.
På 1. sal finder du opsynsmandens lejlighed. Fra slutningen af 1940'erne boede Ove med sin kone Inger og deres piger, Lisa og Kirsten, her. Inger arbejdede i Fattiggårdens køkken, og Ove arbejdede som opsynsmand helt frem til 1974. Lejligheden fremstår næsten som dengang, og meget interiør stammer fra familien, som var glade for at bo og arbejde på Fattiggården.
Guiden forklarer os om forholdene i mændenes gård. Det var mest mænd, som kom på fattiggården, men der var skarp adskillelse. |
De Blå Mænd blev beboerne kaldt ude i byen. |
En af arbejdsopgaverne: Skærver |
Hvis beboerne kom fulde hjem, kunne de havne i en celle! |
Opsynsmanden og hans familie havde bolig i bygningen frem til 1974 |
Fra stedet er der udsigt op mod Galgebakken og ned mod Grubbemøllevej. På Grubbemøllevej ligger Haahrs Skole, hvor Bente var ansat tilbage i 1971-72. "Fattiggården" var altså i brug på det tidspunkt. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar