Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

torsdag den 15. juni 2023

Det Sydfynske Øhav - en vandrehistorie

 På tur med Holbæk Gangsport til Svendborg

Den 14. - 18. juni 2023



1. Prolog - Thurø


Som andre sportbegivenheder begyndte denne tur rundt i Det Sydfynske Øhav med en PROLOG.
Det ville i det her tilfælde sige indledende vandreture før indkvarteringen på Danhostel i Svendborg. Vi havde dermed en optakt til de øvrige vandreture i løbet af "vandreferien."

Klokken 10 mødtes vi på Thurø ved hallen, og efter at have fået medbragt kaffe og kage (turledernes første store indsats!) gik det løs med et par ture på Thurø:

A) En vandretur rundt om Thurø by
B) En vandretur i Østerskoven og ud på Revet

Nogle billeder fra de indledende vandreture:
Klokken er 10: Bagagerumsservering
Kaffe og kage ved Thurøhallen

Så begyndte vandringen rundt om byen.
Først blev kursen sat mod kirken

Fra Thurø kirke

Kirkegård med udsigt

Ovre på Fyn ses Bjørnemose Gods.
Godset har tidligere været ejer af Thurø indtil frikøbet i 1810



Efter vandringen byen rundt var det tid til frokost på Thurøstuen

Efter panerede fiskefileter med pommes kunne vi, - som optakt til vandredagene, - klare endnu en tur på Thurø. Vi kørte ud til Østerskoven og gik gennem den på Revet. 

På Revet udpeges Valdemars Slot på Tåsinge og længere væk broen til Langeland

Efter disse indledende vandringer kørte vi til Svendborg, hvor vi blev indkvarteret på Danhostel i det tidligere jernstøberi.
Et ualmindeligt fint vandrerhjem.





2. Tåsinge

Så begyndte de almindelige vandredage. På andendagen gik turen med bus til Tåsinge, hvor turlederne tilbød to muligheder.

Enten med linje 931 til Lundby for at gå hele vejen tilbage til Danhostel i Svendborg. - en 19 km vandring.

Eller med linje 250 til Troense for at gå videre til Valdemars Slot og derefter en rundtur langs vandet og på Nørreskovvejen. - en 10 km vandring, som dog blev forlænget til 13 km.

Vi valgte at deltage i den korteste tur. Vi ville gerne gå forbi Valdemars Slot.


Så er vi på vej med bussen til Troense, humøret er højt:

Vi gik ad vejen, som fører frem til og igennem Valdemars Slots anlæg. 


Som det kan ses ovenfor var der tæt skydække, men det var lunt, og mens vi gik rundturen fra Valdemars Slot og tilbage dertil, forsvandt skyerne, så vi fik en dejlig sommerdag med sol.

Fra rundturen langs strand og gennem skov:





På vejen tilbage gik vi lidt på landevej blandt andet med udsigt mod Bregninge Kirke.

Madpakkerne blev spis ved Ambrosiusegen:

Så kom vi igen frem til Valdemars Slot, hvis bygninger så noget bedre ud i solskin:


Vi kørte igen med bus tilbage til Danhostel, og ankom næsten samtidig med holdet, som havde gået den længste tur.

Og om aftenen var begge vandrehold nede i byen for at spise sushi, - og is.
Bestillingen af sushien var en større opgave, men alle fik noget!


3. Drejø og Skarø

Efter tidlig morgenmad gik vi til færgen Højestene, for at besøge øerne Drejø og Skarø.

Efter 1 time og 20 minutter kom vi til Drejø, hvor turlederne tilbød en vandretur på cirka 10 km med mulighed for afkortning.
Den fulde tur så sådan ud:

Det var en rigtig god tur, og vi var så heldige, at selv om det var varmt, beherskede solen sig, så vi ikke blev gennemstegte.

Kyststien

Flotte farver nær flyvepladsen langs sydkysten - tørt!

Pludselig kom nogle af øens dådyr forbi os.
To af dem hvide, som det kan ses.

Nederste Husmandsvej, - der var også én, som kun hed Husmandsvej.

Inden frokosten hos byens kro- og købmand,
kom vi en tur omkring kirken.

Den er speciel derved, at den blev opført i 1535, altså i reformationstiden.
Den blev dermed den første kirke i Danmark, som ikke havde været katolsk.

Der er senere bygget til med mursten både i højden og længden.



Turen fortsatte med færgen Højestene til Skarø:

På Skarø var der tilbud om en vandring på ca. 6 km, og igen med et mulighed for en kortere vandring.
Den fulde tur på Skarø var sådan:


Fremme ved kirken mødte de to grupper hinanden.
Den "lange" gruppe er ankommet til kirken,
og den "korte" gruppe kommer nede fra byen.

Ikke nogen stor kirke,
men i dag bor der også kun 23 personer (om vinteren) på øen.

Derefter gik den ene gruppe direkte tilbage mod byens gadekær, mens den anden gruppe tog en omvej omkring kysten.
Men alle kom snart frem til byens gadekær - med isfabrikken Skarø Is lige ved siden af.

Ved gadekæret




Det var en god dag i Øhavet sydvest for Svendborg. Vi var tilbage i byen kl. 17:20, og kunne nyde Danhostels fine aftensmad kl. 18:30
Perfekt! - Selv om appetitten vist var lidt begrænset efter ½ grillkylling med tilbehør til frokost og is hen på eftermiddagen.


4. Vejstrup ådal og et destilleri

Udgangspunktet for dagens vandringer var Skårup, som vi kom frem til med bus 931 fra Svendborg.

Alle fulgtes ad gennem den meget flotte Vejstrup ådal.

Skabt af is og vand
For omkring 18.- 17.000 år siden skabte en smeltevandsflod den lagstrakte dal, som Vejstrup å løber i. Dalen begynder i det højtliggende kuperede dødislandskab Højes Dong Bakker




Efter ådalen nåede alle frem til destilleriet Aqua Vitae Sydfyn, der ligger på Skårupørevej 22 lidt syd for Skårup.

FRA staldkatessen.dk: 

Aqua Vitae Sydfyn blev grundlagt i 2005 som det første danske destilleri med fremstilling af frugtbrændevin af eau-de-vie-type, som kendes over det meste af Europa. Eau de Vie (betyder Livets Vand på fransk og oversættes til Aqua Vitae på latin) er destillation af gærede frugter.  

Hos Aqua Vitae Sydfyn er konceptet håndværk.  

Fra Lene True og Karsten Kjer Michaelsen modtager frugten til den er gæret, brændt, lagret, flasket og drikkeklar har ægteparret – bogstavelig talt – egne hænder på brændevinen fra frugt til flaske. Det hele foregår på deres gård i Skårup på Sydfyn.

Den beskedne produktionskapacitet gør det også muligt at destillere for kunder, der ønsker en brændevin lavet på egen frugt.  

Aque Vitae Sydfyn destillerer bl.a. for Noma, Amass, Meyer Food, Falsled Kro, Pichardts og Rudolf Mathis. 

Lokal frugt på egetræsfade
Aqua Vitae Sydfyn anvender lokal frugt, og destillerer på professionelt udstyr fra Müller Brennereianlagen Gmbh fra det brænderi-aktive Schwarzwald i Sydtyskland. Destillations-apparat er håndsmedet af kobber og rustfrit stål.  

En del af produktionen lagres på egefade. Det gælder først og fremmest Sydfynsk K., Æblebrændevin lagret på whiskyfad og den prisvindende aperitif, Pomó. 


Her fik vi en meget interessant og humoristisk præsentation af det lille destilleri, som producerer god brændevin af lokal frugt.

Karsten Kjer Michaelsen bød velkommen med et glas Pomó brændevin,
hvorefter han gennemgik fabrikkens produktion.

Hjertet i produktionen, destillationsapparatet.

Lagring

Vist mest for sjov havde man også nogle svin.


Efter frokosten på destilleriet måtte vi træffe en beslutning.
Vi kunne gå op til Skårup og tage bussen retur fra punkt B, som vist herunder, - eller tage en længere vandring på 15 km på kyststien til Svendborg. 



Vi, som nøjedes med Svejstrup ådal og destilleriet, måtte nøjes med knap 10 km den dag.

Men det havde været en god og varm oplevelse at gå kystruten, har vi hørt. 
Den lange rute hjem (v/ Palle Lykke Fjordgaard)

5. Epilog - Danmarks Forsorgs Museum

Turens afslutning var et besøg på et museum i Svendborg. 

Ikke ret langt fra Danhostel ligger Danmarks Forsorgs Museum, og det var et meget interessant sted at besøge inden hjemrejsen.

FRA visitsvendborg.dk:
I centrum af Svendborg ligger Fattiggården, som var i drift fra 1872-1974. 
I de unikke bygninger kan du opleve en vigtig del af historien om Danmarks forsorg. Her er dørene åbnet til en ellers lukket verden. Her formidles historier om de mange mennesker, som levede eller lever på samfundets skyggeside: De fattige, de syge, de hjemløse, de ”utilpassede” og de forældreløse. 
Kom ind bag murene og se hvor de indlagte sov, spiste, arbejdede, blev vasket – og straffet. Oplev vaskerummet, som stammer helt tilbage fra 1872. Eller se et af soverummene, hvor man ikke selv valgte, hvem man sov med. 
På 1. sal finder du opsynsmandens lejlighed. Fra slutningen af 1940'erne boede Ove med sin kone Inger og deres piger, Lisa og Kirsten, her. Inger arbejdede i Fattiggårdens køkken, og Ove arbejdede som opsynsmand helt frem til 1974. Lejligheden fremstår næsten som dengang, og meget interiør stammer fra familien, som var glade for at bo og arbejde på Fattiggården.
Det mest overraskende for os var oplysningen om, at stedet blev brugt frem til 1974. Som guiden fortalte: Da det blev opført var man stolt af det. De sidste år var man nærmest lidt flov over stedet.

Guiden forklarer os om forholdene i mændenes gård.
Det var mest mænd, som kom på fattiggården, men der var skarp adskillelse.


De Blå Mænd blev beboerne kaldt ude i byen.

En af arbejdsopgaverne: Skærver

Hvis beboerne kom fulde hjem, kunne de havne i en celle!

Opsynsmanden og hans familie havde bolig i bygningen frem til 1974

Fra stedet er der udsigt op mod Galgebakken og ned mod Grubbemøllevej. På Grubbemøllevej ligger Haahrs Skole, hvor Bente var ansat tilbage i 1971-72.
"Fattiggården" var altså i brug på det tidspunkt.


Så sluttede denne vandrehistorie med et besøg på et pizza- & kebabsted i Svendborg centrum. Her ses pizza nr. 16:

Og her ses en af de glade turledere. Der var grund til tilfredshed:



Tak til