Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

torsdag den 3. november 2022

Nordcypern 1

 


Famagusta
den 03.11.2022

Så er vi her igen!
Det er næsten 5 år siden, at vi sidst var på Cypern.

Vi vil med rejseselskabet komme til en del af de samme steder, som vi besøgte for 5 år siden, så der kunne fint indledes med det gamle billede med en enkelt rettelse:


Som det ses på rettelsen ovenfor, er vi kommet en måned tidligere på året, og vi skal være her i 14 dage i stedet for 7 dage.

Vi var meget tilfredse med besøget for 5 år siden, så vi er sikre på, at det nok skal blive godt at gense Cypern.

På vej:

Ud at se med DSB - på vej mod lufthavnen

På vej gennem lufthavnen.
Julepyntet den 3. november!

Farvel til Amager og Danmark
14 dage på Cypern venter

Rejsen hertil var stort set som for 5 år siden, så her er genbrug af udrejsebeskrivelsen:

 

"Det er selvfølgelig noget hykleri, det her. Vi har ikke længere lyst til at besøge Erdogans Tyrkiet, fordi Erdogan er en slyngel og så videre.....
Men vi besøger Nordcypern. Det er en stat, som kun anerkendes af Tyrkiet, og altså i virkeligheden en tyrkisk delstat!

Rent praktisk betyder det, at vi besøger en stat, som ikke er anerkendt af FN eller andre lande, og derfor må flyveturen foregå via Tyrkiet.

Men altså..
Vi forlod Billund Holbæk og København i et vejr, som der ikke er nogen grund til at længes hjem efter.
Vejret var bedre, da vi mellemlandede i Antalya. Det er et sted, som er udgangspunkt for ferieture til Tyrkiet, men også et sted, hvor Freebirds fly tanker op.

Fra Ercan, som er Nicosias "tyrkiske" lufthavn, blev vi kørt til vores hotel nær Famagusta.
Det er et fantastisk resort & casino, som man åbenbart kan få adgang til for næsten ingenting her i december."

Vi kom dog ikke frem til det samme store strandhotel i bugten nord for Farmagusta som for 5 år siden. Derimod til et hotel i selve Famagusta.

Det kan vi absolut heller ikke klage over. Det er et fint sted, hvor vi skal overnatte de første 3 dage.




I morgen begynder udflugtsprogrammet på Cypern.

Ingen kommentarer: