Skotland
Ankomst og første dag
En uventet rejse til Skotland.
Pludselig fik vi et boligbyttetilbud fra Newburgh on Ythan lidt nord for Aberdeen,
og vi skyndte os at slå til.
Man skal ikke gå glip af en fristelse, og sommeren er også alt for varm herhjemme!
Hvordan kommer man hurtigt og billigt til Skotland? Det gør man ved at flyve til Edinburgh, som kun er 1 time og 50 minutter fra København. (1 time og 30 minutter, når tidsplanen skal indhentes.)
Derfor blev det aftalt med familien i Newburgh on Ythan, at de ville køre ned til Edinburgh og
stille bilen i lufthavnen, så vi ved ankomsten kunne køre op nord for Aberdeen.
Teoretisk var det perfekt, men det krævede, at det hele faldt i hak. Det gjorde det heldigvis, - med baqre lidt forsinkelse.
Det var blevet onsdag den 17. august 2022
Flyet fra Edinburgh var landet med 30 minutters forsinkelse,
og vi så byttepartnerne forlade flyet, mens vi stod parate til at stige om bord. Så fik vi lige vinket til hinanden.
Vi kom af sted med 50 minutters forsinkelse, men nåede alligevel frem kun 30 minutter senere end forventet, og nok en halv time senere sad vi i bilen og satte kursen mod nord.
Da vi altså var kommet til Edinburgh kl. 18:40, og derefter skulle køre
230 km, blev det mørkt undervejs.
Det var ikke noget problem. Det var en overraskende nem tur med rigtig gode veje, og vi fandt også let huset i Newburgh:
FORMIDDAG
Først skulle vi se det nærmeste område, så vi begyndte med en tur gennem hovedgaden, Main Street, hvor vi bor, og derefter ned til naturområdet ved floden.
Byen hedder Newburgh on Ythan, fordi den ligger ved Ythan Estuary, det vil sige floden Ythans udmunding.
Det er et fantastisk naturområde med mange fugle – og sæler!
Bente ved hoveddøren til huset Burnbank - klar til at udforske by og omegn |
Holyrood Chapel i Main Street |
Main Street |
På vej mod floden med byen i baggrunden |
Floden Ythan |
På afstand lignede det en bunke sten på flodbredden,... |
men tættere på, er det klart nok sæler i massevis. De samles på sandbanken på flodens venstre bred ved ebbe. |
Der var også mange fugle, blandt andet edderfugle |
Kort fra Wikipedia, der viser beliggenheden. Se mere på https://da.wikipedia.org/wiki/Dunnottar_Castle |
Dunnottar Castle |
"When in Rome do as the Romans do" Så i Skotland gør man som skotterne. Man er sparsommelig og parkerer ved vejen for at spare afgiften ved P-pladsen. |
En fantastisk beliggenhed |
Adgangsvejen - det er ned og op Det er 800 meter fra vejen, og sjovt nok kan man ikke se slottet oppe fra vejen. |
Vi brugte lang tid på at gå rundt og studere resterne af bygningerne. De fleste er fra 15.-16. århundrede |
To gange udsigt mod nord fra slottet. Køer græsser på næste klippekant, og fugle bor på klipperne nedenfor |
To sjove ting på slottet. Vandet fra cisternen blev brugt til ølbrygning - for at rense det! De fleste bygninger var gamle. Toiletbygningen bar påskriften: 20. århundrede! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar