Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

lørdag den 26. juni 2021

Husum 2 - To museumsbesøg

 


To museumsbesøg
Første museum: Nissenhaus

26.06.2021
Nu skulle vi se lidt nærmere på Husum. Dagens mål var markedet nede i byen og museet Nissenhaus, også kaldet Nordfriesland Museum.
Det tog så en god del af dagen.

På vej mod markedspladsen

Markedet rundt om Tinebrønden

Efter et kort kig på markedet, (vi vender tilbage, der er marked to gange om ugen,) kom vi til Nissenhaus. Et godt museum, der ud over de faste udstillinger om Nordfrisland, havde en særudstilling om truslen fra havet.



Klabautermanden uden for museet

Baggrunden for museet: Ludwig Nissen og Kathie Quick-Nissen
Han forlod som 16-årig Husum og tjente senere en formue på diamanthandel i USA .
Det hele blev testamenteret til oprettelsen af et museum i Husum.

Fra Nissens egen kunstsamling:
Røde Ørn (Joseph Boston 1908)

Stormflodernes styrke gennem tiderne blev vist med tekst og illustrationer, - og ikke mindst kraftfulde malerier.

Et kraftfuldt maleri fra udstillingen om stormfloder
Halligwarft under en stormflod (Alexander Eckerner 1938)

Interaktiv visning a digehøjder og -form gennem tiderne

Salzwiesen af Hallig Hoge
(Christopher Lempfuhl 2014)

Fra udstillingen om livet i Nordfrisland:



Om indvandring!

Husum
(Jacob Hopp 1756)

Andet museum:
Vikingehusene i Hedeby/Haithabu

27.06.2021
Næste dag kørte vi tværs over Slesvig. Det var nu kun en tur på en god halv time, for det er netop ved byerne Husum-Slesvig, at området er smallest.

Avisen, Husumer Nachrichten, havde fortalt, at de 7 huse i vikingebebyggelsen denne weekend ville være levendegjort.

Hedeby er en vigtig del af Danmarkshistorien, som det også tydeligt fremgår af museets skiltning og brochure.



Der foregik ikke så meget på pladsen. Det drejede sig vist mest om at være der, og måske sælge lidt vikingeting.
Men både vandreturen hen til bebyggelsen og opholdet på stedet var meget hyggelig.

Det er et dejligt naturområde.

På vej langs Hedeby Nor (Haddebyer Noor)

Højlandskvæg plejer området

Bygningen, som kaldes Herberget. 62 m2 og oprindelig opført omkring år 874. Bemærk støttestolperne.
Denne weekend var der en "viking," som havde åbnet et garnudsalg.

Ovnen

En anden "viking" fremstillede smykker.

Der var mange vikingeting til salg.

Denne "vikingefamilie" var i gang med frokosten inden en sejltur

Lidt senere var de klar til at gå ombord på båden nede fra anløbsbroen.
Anløbsbroen er på 385 m2 og oprindelig opført år 885-888

Med noget besvær lykkedes det at komme ud på vandet.
Moderne vikingebørn bruger selvfølgelig redningsveste.

Man kan slutte af i Odins Biergarten,
Det gjorde vi nu ikke. Vi rundede byen Slesvig og kørte tilbage til Husum.

Ingen kommentarer: