Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

søndag den 13. september 2020

Dresden 11 Hjemtur

 Hjemtur med ophold i Güstrow





Hjemturen var uproblematisk. Ingen problemer i trafikken, blot lidt langsom kørsel omkring Berlin.

Vi havde god tid, da det var sidst på eftermiddagen, vi skulle sejle Rostock-Gedser.

Derfor fik vi tid til at køre ind omkring Güstrow for at få kaffe og gå rundt i byen. En meget charmerende by. Her kan man dog stadigvæk fornemme, at man ikke er helt færdige med at genopbygge efter forfaldet fra DDR-tiden.
Det har vi ellers ikke set noget til nede i Sachsen.

Güstrow er en by, som vi godt kunne tænke os at komme tilbage til. Det vil heller ikke være svært, da den ligger under 50 km syd for Rostock.



August der Starke
Han er åbenbart et gennemgående tema for denne tur.
Han blev nævnt overalt omkring Dresden, og her i Güstrow havde han altså være i 1712


Efter kaffen gik vi rundt og så på byen, kiggede ind i kirkerne og så området ved slottet.  








Det var mørkt, da vi nåede tilbage til Holbæk, men næste morgen kunne vi se, at det går fremad med malingen af ejendommen. Facaden står for tur.



fredag den 11. september 2020

Dresden 10: Den sidste udflugt - Stadt Wehlen

 Stadt Wehlen - en lille by ved Elben

:


Den sidste dag i Dresden. Hvor skulle vi så hen?
Der var ingen tvivl. Vi skulle en tur op langs Elben.

Målet blev Stadt Wehlen, den lille by ved Elben, hvor vi kun havde været ganske kort på vejen hjem fra Bastei.

Hvor er der dog flot!
På vej ned mod byen
Det var nødvendigt, alle parkeringspladser nede i byen var besat.
Kirken ved Markt og Elben ses i baggrunden.

Schöne Aussicht


Kirken midt i byen byder velkommen til cyklister

Historien om borgruinen ovenfor byen

Wehlen og Elben

Midt i billedet ses båden, som bringer personer og cykler over Elben

Elben med udsigt mod Bastei

Der er dejligt i Stadt Wehlen ved Elben! 

Sådan en fin sidste tur må nødvendigvis afsluttes med en sachsisk specialitet hjemme i bytteboligen.
Der var Dresdner Eirschecke til kaffen:


torsdag den 10. september 2020

Dresden 9

Det tyske hygienemuseum
er et medicinsk museum i Dresden



Det fremfører sig i dag som et "forum for videnskab, kultur og samfund". Det er et populært sted for begivenheder og udstillinger og er blandt de mest besøgte museer i Dresden med omkring 280.000 besøgende om året. Wikipedia (engelsk)
Et så specielt museum måtte vi selvfølgelig besøge, og det var nemt, for vi kunne cykle dertil gennem Grosse Garten og derefter tilbage langs Elben.

Her afprøves en af installationerne:


Museet var fyldt med oplysninger. Alligevel måtte vi bagefter tænke: Mon det ville have været lige så godt at se en film om emnet?
Det var dog et godt alternativ til de mange kunst- og historiemuseer, - og de mange slotte i området. 

Oplysninger

Kunstneriske indslag om krop og vægt
"There is a little M in everyone" Canada
"MC Supersized" USA

Dette emne om måling af kroppen var interessant.
Det dækkede nemlig over, at kropsmåling blev brugt til raceteorier, og Deutsches Hygiene Museum havde spillet en stor rolle i udbredelsen af den nationalsocialistiske teori om over- og undermennesker.

På hjemturen kunne vi igen nyde de gode forhold for cyklister langs Elben. Dejligt for byens beboere med sådan et åbent område.

Cykelsti tæt på Innere Altstadt

Her kigges tilbage mod centrum kun 2 km længere ude

onsdag den 9. september 2020

Dresden 8: Bastai i Saksisk Schweiz

 En lille udflugt til Bastai i Det Saksiske Schweiz


Saksiske Schweiz
Et eventyr i sandsten!
På begge sider af grænsen mellem Tyskland og Tjekkiet ligger en fælles nationalpark, hvor den tyske del hedder Sächsische Schweiz og den tjekkiske hedder Böhmische Schweiz. Området består af sandsten, som vand, vind, hede og kulde igennem millioner af år har formet, så der i dag fremstår et fantastisk erosionslandskab, der er præget af majestætiske taffelbjerge, bizarre klippetårne, canyonagtige dale, huler og dybe slugter. Meget er dækket af skov med mange flotte panoramaudsigter.
 
(Fra http://www.vandringforalle.dk)
Det Saksiske Schweiz er et meget kendt udflugtsmål, og da der kun er 40 km dertil fra vores adresse her i Dresden, var det selvfølgelig et "must".

Det blev også en god eftermiddag, selv om der var mange andre, der havde fået samme idé.


40 minutter senere nydes den bjergtagende udsigt over Elben mod nord..


..og mod syd


Det må være en bjergfyr?
Et virkelig imponerende landskab ikke langt fra grænsen mod Tjekkiet



Fremme ved Bastai-broen

Panorama af landskabet ved broen

Efter broen kom vi frem til klipperne, hvor der tidligere har været en borg, som man nu benævner Felsenburg Neurathen:



På vej rundt i "borgen"

Udsigten fra "borgen" mod syd
Det er vist en engel, der nyder udsigten fra næste klippetop.

Stenkugler til bliden (katapulten,) der skulle forsvare borgen


Et kig tilbage på broen, inden Bastai forlades

Det var en god udflugt i flot efterårsvejr med sol og 24 grader.
I luftlinje var vi kun omkring 30 km fra Dresden, men med myldretidstrafik kan det godt tage en lille time at komme tilbage. Vi kørte nu også en lille tur ned til Elben på tilbageturen. 

Byen Wehlen ved Elben er meget idyllisk, men man kan kun komme derfra ved at sejle over Elben eller køre tilbage. Vi valgte at køre op til landevejen igen.

Tilføjelse:
Jo, vi syntes, at der var mange mennesker oppe på selve Bastein. Så mange, at vi i disse Corona-tider, valgte at bruge ansigtsmaske i fri luft.

Det var rigtigt, for nyhederne skrev om de mange turister på Bastein:







tirsdag den 8. september 2020

Dresden 7

I vinmarkerne ved Schloss Wackerbarth
i Radebeul

å
Der dyrkes vin på de sydvendte skråninger ned mod Elben. I Radebeul, nogle få kilometer længere nede af floden end Dresden, gøres det i stor målestok ved Schloss Wackerbarth.

Det er et meget specielt slot, idet det i realiteten ejes af fristaten Sachsen. Selv omtaler det sig som"EUROPAS ERSTES ERLEBNISWEINGUT"

Det er nok meningen, at man skal sætte sig og købe mad og vin på terrasserne ved slottet og måske også købe den dyre vin med hjem fra butikken.
(I artiklen nedenfor forklares, hvorfor vinene er dyre.)

Men vi snød dem. Vi nøjedes med at gå på vandring i vinmarkerne, og vi havde madpakke med.

Slottet og serveringsområdet

Serveringsområdet

Bente på vej op
Skiltet siger Riesling

Skiltet siger Traminer

Slottet og markerne

Om vin og sol - og forholdene i Sachsen

Panorama

Et kig fra vinmarkerne ned mod slottet

Et sidste kig op mod vinterrasserne

En glad mand, der har haft en god eftermiddag med vandring på vinterrasserne


På www.finans.dk har man redegjort for slottets historie og forklaret hvorfor det i dag ejes af staten Sachsen. Link til artiklen: Schloss Wackerbarth 

Her er et par citater fra artiklen:

Slottet har eksisteret siden 1730, men rigsgreve August Christoph von Wackerbarth og hans efterkommere havde ikke just let ved at skabe en sund drift. Nok var der penge i at dyrke vin, men det er langt dyrere at gøre det på snævre terrasser end de store vinmarker, som man finder længere nede i Europa, og i 1816 mistede slægten slottet ved en konkurs.

...

Selve hovedbygningen på Schloβ Wackerbarth og terrassemurene er klassificerede som kulturarv og skal derfor under alle omstændigheder bevares - om nødvendigt på skatteydernes regning. Vinproduktionen og besøgsaktiviteterne er profitable, men det er netop helheden, der lægges vægt på, og den ønskede ingen at betale en acceptabel pris for.

...

»Det siger sig selv, at vi har nogle hensyn at tage til de private vinavlere her langs Elben. Vi har bl.a. valgt at operere med de højeste priser, så ingen kan hævde, at skatteyderne i Sachsen byder de private vinavlere på priskonkurrence.