En udflugt til La Gomera
Den 9. januar 2019
En heldagstur ud til øen La Gomera.
Det er et meget specielt sted:
La Gomera er en 25 km bred og 22 km lang spansk ø beliggende i Atlanterhavet som en del af de Kanariske Øer.
Øen er den næstmindste af de beboede Kanariske Øer og er kun i mindre grad præget af turisme. De fleste af øens indbyggere bor i hovedstaden San Sebastián de La Gomera (8668 indb.) og i kommunen Valle Gran Rey på sydøstkysten (4.285 indb.). Sammen med byen Playa de Santiago er disse steder de vigtigste centre for turismen, der er en vigtig næringsvej.
Øen ligger ca. 1300 kilometer fra det spanske og 300 kilometer fra det afrikanske fastland. Afstanden til den nærmeste færgehavn Los Cristianos på Tenerife er 38 kilometer.
La Gomera er af vulkansk oprindelse, cirka elleve millioner år gammel og består for den største del af porøs lava, gul og rød asketuf og lapillituf, gamle skrålag af basalt (kan ses ved kysten i Los Organos) såvel som yngre horisontale basalter. Det sidste vulkanudbrud ligger ca. to millioner år tilbage. Der findes endnu et genkendeligt vulkankrater (Caldera) på øen ved La Cantera. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det var en interessant tur, og så var den ikke dyr.
Vi havde overvejet, hvordan vi skulle komme derud. Færgeoverfarten både med og uden bil var ret dyr.
Til sidst besluttede vi os for at tage med "Skandinaviska Ytflykter"
La Gomera-turen beskrevet på svensk og norsk i brochuren, som ligger alle mulige steder i kystbyerne. Det er nævnt forrest i brochuren, at der indgår en salgsdemonstration af uldvarer. |
Det var mørkt, da vi om morgenen kørte til et opsamlingssted ud for et hotel i Los Cristianos. Solen gik ned, da vi sejlede tilbage til Tenerife.
Så det var igen helt mørkt, da vi kom hjem fra denne dagstur.
Men hvilken dagstur...
Flotte udsigter og gode naturoplevelser på La Gomera.
Det var tidlig morgen, da vi sejlede ud fra Los Cristianos på Tenerife:
Udsejling fra Tenerife med Teide i baggrunden lidt til venstre |
Udsejlingen i panoramaudgave:
Så kom vi til La Gomera. Hovedstaden San Sebastian ses her i kraftigt morgenlys:
Men før vi kunne få glæde af en rundtur på øen, måtte vi igennem præsentationen af uldprodukter. Det foregik i en hule i udkanten af San Sebastian.
Heldigvis var der også en flaske vin, en sandwich og mulighed for at går udendørs i solskinnet ind imellem.
Heldigvis var der også en flaske vin, en sandwich og mulighed for at går udendørs i solskinnet ind imellem.
Der var også en sjov præsentation af fløjtesproget Silbo. Det blev præsenteret af en lokal lærer.
Lidt om fløjtesprog:
Lidt om fløjtesprog:
fløjtesprog, sprog, der udtrykkes ved fløjtelyde frembragt med munden, ofte med fingrene til hjælp. Fløjtesprog kan opfattes på 1-5 km afstand og kendes fra bjergrige og tyndtbefolkede egne en del steder i verden, bl.a. Bolivia, Nepal og Ny Guinea.
Mest berømt er silbo på den kanariske ø Gomera; det kan føres tilbage til De Kanariske Øers oprindelige befolkning, guancherne, og i 1999 blev det obligatorisk at lære for skolebørn. Fløjtesprog er ikke selvstændige sprog, men gengiver prosodiske træk ved talte sprog, fx intonation, tryk og vokallængde. (Fra Den Store Danske, Gyldendal)
Sådan fik vi demonstreret brugen af Silbo. Klik for at afspille videoen:
En lidt mere instruktiv video om fløjtesproget på La Gomera findes på internettet på denne adresse:
Whistled language of the island of La Gomera
Whistled language of the island of La Gomera
Så begyndte rundturen på La Gomera. Det var nærmest en rundtur i bus med fotostop undervejs.
Vi ville meget gerne have haft mere tid flere steder. På den anden side må vi indrømme, at vi fik en eftermiddag på øen, og vi fik præsenteret højdepunkterne af en meget dygtig og grundig guide fra Helsingborg.
Her er billeder fra rundturen:
Så kører bussen op i bjergene |
Fremme ved nordkysten ved Santa Catalina. Udsigter fra Mirador de la Punta. Ned over byen og dens bananmarker og op langs kysten mod nord:
Banandyrkning nær kysten. Her var tidligere en udskibningshavn. Til venstre i baggrunden ses Teide på Tenerife |
Derefter fortsatte turen ind mod midten af øen. Her findes naturparken
Parque Nacional de Garajonay.
Vi havde et kort ophold ved besøgscentret og derefter et ophold midt i naturparken, hvor vi så regnskov med laurbærtræer og spændende blomster.
Her midt på La Gomera kunne vi også sagtens have brugt tid på en lang vandretur i nationalparken!
Vores tur fortsatte forbi klipperne ved Mirador de Tajaqué.
Så sluttede turen på La Gomera, hvor den begyndte, nede ved havnen i hovedbyen San Sebastian.
Nedkørslen til San Sebastian set fra bussens vinduer. I baggrunden ses Tenerife med vulkanen Teide. |
Columbus var der, og nu har vi også været der. |
Farverige huse i San Sebastian |
Det var en god dag ude på La Gomera.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar