Den 18. januar
Ikke til Teides top
Det var så dagen, hvor vi IKKE kom på Teides top.
Vi havde ellers både købt billet til svævebanen og hos myndighederne indhentet tilladelse til at gå det sidste stykke til toppen indenfor et 3-timers interval.
Vi kørte af sted nede fra kysten lige efter, at solen var stået op. Det så fremragende ud. Solen skinnede, det var klart vejr og Teides 3.718 meter høje top så rigtig indbydende ud.
Det blev koldere efterhånden, som vi kørte op mod svævebanens nederste station. Temperaturen var nede på 1 grad, da vi nærmede os stedet, og det var tydeligt, at det havde været koldere i nattens løb.
Pludselig... ved et vejkryds cirka 11 km før vi nåede svævebanen, var vejen spærret. Vi fik besked på, at der ville gå flere timer, før vejen blev åbnet. Der var is på vejen, og derfor var der lukket for trafik op over det øverste stykke.
Der røg vores forudbestillinger.
Nå, men landskabet, som vi var nået til, var flot, og vi kunne da gå os en lille tur, mens vi nød udsigten mod den sneklædte top. Det var fantastisk vejr til en tur i lavaen.
 |
| På med jakken og ud på stien |
Den udsigt bliver man ikke træt af, men vi gik dog kun et stykke i retning mod svævebanen. Vi ville alligevel ikke kunne nå vores bestilte tid.
Da vi var godt 8 km fra svævebanen, fik vi desuden en besked på mobilen. Svævebanen var lukket! En opringning bekræftede, at banen ikke ville køre hverken senere på dagen eller den næste dag.
Vi gik tilbage til bilen. Undervejs kunne vi se, at solen havde tøet noget af vejbanen op, men det var vist rimeligt nok med beslutningen om at holde lukket nogle timer endnu.
Hvad så nu?
Vi kunne enten køre tilbage samme vej, som vi var kommet, eller vi kunne vælge vejen ned mod den nordvestlige del af Tenerife.
Vi satte kursen ned mod det nordvestligste Tenerife, hvor vi ville omkring turistmagneten Masca.
 |
| Der var efterhånden en lang række af ventende biler, også på den vej. |
 |
Det var en meget fin vej hen over toppen af Tenerife vest for Teide.
En utrolig masse sort lave langs vejen. Senere kom der pinjetræer i lavaen. |
Vi havde altså bestemt os for, at vi ville køre til Masca.
Masca er en af de mest malerisk dele af øen, beliggende i nordvest ved foden af Teno-bjergene. Denne smukke lille landsby er måske ikke så let at komme frem til, men den er klart turen værd. På vejen kommer man gennem kløfter sammenflettet med frodig grøn bevoksning og snoede veje med hårnålesving. Sceneriet på vejen er betagende, og når man ankommer til Masca, overvældes man af stedets naturlige skønhed. (Fra www.spain-tenerife.com)
Nedkørslen til Masca var slem. Der var mange, som ville ned og op fra Masca her midt på dagen.
Masca var et flot sted at komme frem til. En landsby placeret i et vildt bjerglandskab ovenfor kysten.
Efter at have nydt vores medbragte mad nede i byen, måtte vi tænke på at komme derfra igen.
Vi havde ikke lyst til at køre samme vej op. Vi kunne se, at busserne stadigvæk havde problemer.
Så selv om det blev en længere tur hjem, kørte vi mod nordkysten. Nedkørslen var flot.
 |
| Vores røde bil på vej ned mod kysten |
 |
| Terrasselandskaber på nordsiden |
Derefter kom vi på en tur langs nordkysten fra Buernavista del Norte til Icod de los Vinos, men efter en kaffepause i byen Silos, var vi rustet til hjemturen.
Hjemme i Las Galletas kunne vi igen nyde vores udsigt mod bjergene, da solen gik ned.
Det blev en god dag, selv om vi ikke kom til Teides top.
Hele panoramaet:
 |
| Flot landskab ved solnedgang selv om Teides top ligger gemt i skyer. |
