Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

tirsdag den 7. maj 2019

Canberra 20 - Til sidst: NGA og farvel til Red Hill


Til sidst:
NGA og farvel til Red Hill

1. NGA


Så kom vi på kunstmuseum. Vejret har været så godt, at vi mest har været på natur-ture.
Men her til sidst kom vi på National Gallery of Australia.

Som det ofte er med den slags nationale museer, er der meget at vælge imellem.
Derfor besluttede vi os for at se lidt på aboriginal art og derefter koncentrere os om de australske impressionister. 
Her er nogle udvalgte værker, som vi lagde særligt mærke til:
Så kort og præcist kan det siges:
From Dreamtime to Machinetime
Trevor Nickolls, 1949-2012, Ngarrindjeri People
Vi vandrede på et tidspunkt til toppen af Mt. Kosciusco
Dette hovedværk på museet hedder
North East View from the Northern Top of Mount Kosciusco.
Eugene von Guérard, 1811-1901, 
John Brack, 1920-1999, Latin American Grand Finale
Keramik
Arthur Boyd, 1920-1999, Driving out the money changers

2. Sidste tur for at sige farvel til kænguruerne på Red Hill

Det bliver en sidste gang for alting. Efter 40 dage i en rigtig dejlig bolig lige nedenfor Red Hill i området Deakin, så var det nu tid til den sidste tur op på bakken.

Kænguruerne svigtede os ikke. Der var mange af dem, både mellem træerne og nede på golfbanen.


Flyer med en lille Joey i pungen

Vi mødes ved sandgraven!

Her var mange!

Dejligt at se så mange kænguruer på denne sidste tur. Der var også nogle fugle at kigge på, både nogle toppede duer og et par af de farverige rosellaer.



Så er det slut.
Nu begynder den lange tur mod den nordlige halvkugle. Canberra-Sydney-Doha-Oslo-København.

søndag den 5. maj 2019

Canberra 19 - Collector Village Pumpkin Festival


Collector Village Pumpkin Festival

SUNDAY 5TH MAY 2019



Igen vågnede vi op til en dejlig efterårsmorgen. Noget koldere nu, men tænk at kunne se denne udsigt mod National Arboretum og Black Mountain, når man står op og kigger ud fra hoveddøren. 

Vores udsigt mod Dairy Farmers Hill i arboretet

Vores udsigt mod Black Mountain med Telstra Tower

Vi har andet end gultoppede kakaduer og crimson rosellaer i haven.
En af de sorte fugle besøgte baghaven denne morgen. Vi mener, at det er en ravn.
Den har ellers været travlt beskæftiget med at grave græsset op i forhaven.

Vi skulle på tur til byen Collector. Der havde man denne dag den årlige græskarfestival. Det havde vi læst om allerede hjemmefra.

Udstilling af græskar i Collector

Collector?
Ja, det er ikke nogen stor by. Faktisk en meget lille by 56 km nord for Canberra ved hovedvejen mod Sydney. I 2016 boede der i alt 313 mennesker i denne by ved landevejen.

Tidligere må det have været et lidt mere livligt sted, men nu er den firesporede Federal Highway ført uden om byen.

Byens historie i korthed (fra www.aussietowns.com.au):
History
* Prior to European occupation the area around Collector was the home of the Gundungurra/Ngunawal Aboriginal people.
* Governor Lachlan Macquarie and his party travelled through the area in 1820. He viewed and named Lake George after King George III.
* The area was first settled by Europeans when Terence Aubrey Murray was granted land in 1829.
* By 1837 Murray had built himself a substantial home and that same year a postal service began from Goulburn across the flat plains to Lake George and down to Yass.
* In 1841 Murray employed Surveyor Cardew to lay out a town which became known as Murray Town. That same year Pierre Poidevin opened the town's first hotel.
* By 1856 the local Aboriginal population had been reduced from 500 to 70 people.
* In 1859 a new town, New Collector, was surveyed by the government. That same year All Saints Church of England was consecrated.
* In 1861 the Commercial Hotel, now known as the Bushranger Hotel, opened for business.
* The town's most famous incident - the shooting of Constable Nelson by John Dunn - occurred on 26 January 1865.
* Collector Public School was established in 1866 with an enrolment of 40 students.
* On 20 March, 1885 Collector was proclaimed a town.
* In 1907 a memorial to Constable Nelson was erected near the Bushranger Hotel.
* When Canberra developed as the national capital (after 1913) Collector benefited because the Barton Highway, later the Federal Highway, ran through the town and was the main artery between Canberra and Sydney.
* In 1915 the local school burnt down. It was replaced with the current buildings.
* Today the Federal Highway by-passes the town and it has become a quiet and sleepy village with some locals commuting to Canberra. 
Et historisk billede af byen. Tænk at det har været ved hovedvejen fra Sydney mod Melbourne:
Fra facebook.com/collectorhistory

Vi skulle altså til græskarfestival i Collector, og det var der mange, som skulle. 

Sådan en landsbyfest med madboder, andre salgsboder og små fornøjelige aktiviteter for børn kan åbenbart samle folk.
Selv om der ikke skete så forfærdelig meget, brugte vi en del timer bare på at gå rundt og se på aktiviteter og boder.

- En påfaldende ting var, at der ikke var udskænkning af alkohol nogen steder, hvis man lige ser bort fra vinhandlernes små smagsprøver. Men alle så ud til at have det fornøjeligt uden.

Pipes and drums. Så er festivalen i gang:
Klik på videoen for at se indledningsmarchen

Nogle billeder fra festivalen:
Vejviser ved en af kirkerne.
Barnet har en græskarhat på. Dem så vi en del af.

Boder lang gaden
- og mange mennesker

Hoppeborge og andre aktiviteter
- og mange mennesker

Radio Canberra sendte direkte fra pladsen.
Her interviewes lederen af festivalen, mens der serveres græskarsuppe.

En af de gode aktiviteter for børn og deres forældre:
Betal 5 $ og byg et fugleskræmsel. Der udleveres et græskar, tøj, halm med mere.

Her er SUZIE SQUATCROW

Aktivitet på byggepladsen for fugleskræmsler

En pølse med det hele, det vil blandt andet sige græskar-relish.
I baggrunden ses får og hunde, klar til opvisning.

En af de mange konkurrencer, der kunne leveres til:
Den bedst dekorerede græskarfigur.

Hjemturen fra Collector
Omkring Goulburn og Lake George

Vores hjemtur blev lidt længere end planlagt...
Blev det nævnt ovenfor, at Collector er et meget lille sted, når der ikke er festival?

Selv om den lille by har tre kirker, (katolsk, anglikansk og uniting,) så har den ikke en benzintank!
Da vi var nået til Collector meddelte bilen, at tanken nu kun rummede til omkring 54 km mere. 

Så vi måtte hellere køre til det nærmeste sted med en tank, selv om det var i modsatte retning af hjemturen. Derfor kørte vi videre til Goulburn, 35 km længere fra Canberra.

Vi fik set mere af det ret øde landskab, hvor der ikke er andet en fårefarme, - meget lidt græs og rigtig mange får. Men hvis vi ikke var kommet til Goulburn, havde vi så heller ikke set dette meget store får:

Efter den større by Goulburn, som har fine ældre huse i engelsk stil, kørte vi retur til Canberra.

Vi gjorde et ophold for at kigge på Lake George.
Det er en stor sø, der er uden afløb, og på kortet ser den sådan ud:


I virkeligheden ser søen sådan ud:

Søen er på mystisk vis forsvundet. Tidligere gik vandet ofte op til vjen, og der var sejlads på søen. Det bliver svært nu. En gang imellem kommer der lidt vand i den, men stort set er den ikke-eksisterende. På et tidspunkt faldt vandstanden med 15 cm - på én nat!

Geologer forklarer dog, at det ikke er så mystisk. Det er ikke en rigtig sø, men en sænkning i landskabet, som kan blive fyldt op med mellemrum.





lørdag den 4. maj 2019

Canberra 18 - En tur i vinmarken, og Ikea


En tur i vinmarken

Her til morgen havde vi nye besøgende i haven. For første gang så vi galah'er på foderskålen.





Canberra er nok ikke lige det første, man tænker på, når man taler om australske vine. Det er et såkaldt "cool climate"
Men som der står på www.wineaustralia.com:

While the Canberra District may not be Australia’s best known region, its wines have already made an impact on wine lovers and critics. The region produces some of Australia’s most loved cool climate Shiraz, Viognier, Pinot Noir, Riesling and Chardonnay.
Vi havde set nogle vingårde længere oppe nord for Canberra omkring Murrumbateman.

Det er dog ikke nødvendigt at køre så langt væk fra Canberra for at komme til en vingård. Vi kørte ud til lufthavnen (15 km) og derefter yderligere 7 km mod nord. På en skråning ligger her vinmarker, der tilhører Mount Majura Vineyard.

Det er ikke nogen stor vingård, så det var muligt at gå en tur gennem vinmarkerne inden for overskuelig tid.
Det krævede heller ikke de helt store anstrengelser. Det højeste punkt på turen lå i 700 meters højde, 40 meter højere end startpunktet nede ved vingården.

Bente er i gang med vandringen op mod det højeste punkt i vinmarken

Mens man mange steder forbyder adgang til markerne af frygt for spredning af sygdomme, så må man her hos Mount Majura desinficere sine sko og derefter gå rundt på markerne.

Vi fik udleveret et papir med en self-guided "nature trail", der beskrev vinmarkerne. De ældste er plantet i 1988 og de nyeste i 2005.


Erik læser på teksten i "Gumboot Tour"-guiden
Vi fik nu ikke udleveret gummistøvler, men blot sprayet vores sko.

Marken, der kaldes "the rock",
fordi stenene midt i billedet måtte ryddes, før marken kunne bruges.

Marken indeholder nogle af vingårdens bedste vinplanter:
Pinot Noir, som blev plantet i 2000, men podet i 2004 med Tempranillo.

Selvfølgelig er der kænguruer i området, både omkring og i vinmarkerne.

The "North" block, der vender mod nordøst og nord, og dermed får masser af sol.
Her er blandt andet Shiraz, der modnes sent.

Naboen nordfor er en trøffelfarm med egetræer. 

Udsigt over vingården fra det højeste punkt.
De ældste vinrækker går på tværs, mens de nyeste går op mod bjerget, så det er mindre farligt at køre mellem rækkerne med traktor.
Som sagt er det en mindre vingård. Måske er det hele transportgruppen?
De almindelige vine fra gården sælges for $ 25-40. Det kan de også købes til hos den lokale købmand i Deakin. De dyreste koster over $ 100
(En australsk $ er cirka 5 kr.)

Læs mere her: Mount Majura Vineyard


---0---

En tur i vinmarken, - og Ikea

Det var selvfølgelig en anstrengende omgang, så vi måtte vi køre ind omkring Ikea på Majura Road.
Welcome to IKEA Australia

Hvem kan ikke bruge 
Cinnamon bun with organic coffee eller Deep-pan apple cake with cinnamon?

Det var så det eneste, som ikke hed noget på svensk i forretningen.

torsdag den 2. maj 2019

Canberra 17B - Ikke rigtige udflugter


Ikke rigtige udflugter

Det er næsten ikke rigtige udflugter. Ikke når vi kører til steder, som ligger under 10 km væk fra boligen og måske endda besøger steder, som vi har besøgt før.

Men med en by på 410.000 indbyggere omgivet af et meget kuperet terræn, så er der noget at se på, også uden at køre langt.
Flere af stederne skulle simpelt hen også besøges igen.


Ambassader
(3 km)

Der er mere end 80 ambassader i Canberra, og de ligger tæt i ambassadekvarteret. Der er tale om nybyggeri, så mange lande har benyttet muligheden for at sætte et karakteristiske præg på bygningerne. Nogle billeder fra en vandring i kvarteret:

Kina - stort og godt bevogtet
En enlig demonstrant overfor den kinesiske ambassade



New Zealand med køer

Papua New Guinea - helt ubevogtet

Indien

Sydafrika
Den danske og norske bygning, som lå sammen ved siden af Canberras moske, var ikke noget at skrive hjem om!

Halvvejs på vandringen fik vi set noget helt andet. Kvarteret Westlake, som tidlige havde været beboet af arbejdere, der var kommet for at bygge den nye hovedstad i årene 1922-1965, var nu et tomt område.
Her var kun kænguruer og galah'er og skilte, der markerede, hvor de forskellige familier havde boet.










National Arboretum - igen
(7 km)

Fra boligen kan vi kigge direkte over på arboretet, og vi ved, at der er en flot udsigt fra bakken derovre tilbage mod byen.
Udsigten var et besøg mere værd, og vi fik set en anden del af arboretet, nemlig en hel afdeling med korkege. Dette område brændte heldigvis ikke i 2003 og kunne blive en del af arboretet, som ellers består af nyplantninger efter 2003.


Hele 4.500 træer er der i korkafdelingen, som blev plantet i 1917 på foranledning af byens arkitektpar Burley Griffin. Byen skulle være selvforsynende.Ved første høst i 1948, viste det sig af være kork af fin kvalitet, og der er siden 2001 blevet høstet af portugisiske arbejdere.

Udsigten fra soluret på Dairy Farmers Hill i aboretet.
Teksten ved uret fortæller, at det blev opsat i 2013, og det er en gave fra byen Queanbeyan i anledning af Canberras 100-års jubilæum og Queanbeyans 175 årsdag.
De to steder har udviklet sig forskelligtI dag er Canberra en by på 410.000 indbyggere og Queanbeyan, 15 km mod øst, er en noget mindre by med 36.000 indbyggere.

Panoramaudsigt over hele området fra Dairy Farmers Hill






Botanical Gardens - igen
(9 km)

"De botaniske haver skulle besøges igen!"
(Sagde hvem?)


Det var nu også værd at komme der igen. Der var flere banksia, der blomstrede nu, og i det hele taget er disse haver et dejligt fredfyldt sted at slentre rundt.



Banksia


Peach-flowered tea-tree

Eastern Spinebill
En af de små fugle i regnskovsafdelingen

Mimoserne


Variationer af Sturt's Desert Pea


Old Bus Depot Market - igen
(5 km)

Dette marked var også værd at besøge igen. Samtidig fik vi kigget på glasværket ved siden af og det nye smarte beboelseskvarter ved Lake Burley Griffins østlige del. Det minder om de nye havnekvarterer i København, - sikkert lige så dyrt at bo i.



Konkret udbytte af besøget på markedet.
Så kan vi klare os lidt igen.