Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

torsdag den 18. januar 2018

Costa Blanca - Faro del Albir og markeder


Den 16. og 17. januar 2018

1. FARO DEL ALBIR

Det er altid interessant at besøge området ved et fyrtårn. 
Faro del Albir ligger yderst på den nordlige del af en halvø, nord for Benidorm og syd for Altea.

Tidligere var det et svært tilgængeligt område, som man kun kunne komme frem til på en farlig sti langs havbugten, men nu er det meget nemt. Vejen derud er en rute på 2,5 km med moderat stigning, og den er fint omtalt på turistsiderne:
Forsiden af en webside om ruten ud til Faro del Albir
Her vises ruten fra parkeringspladsen til fyret.
Som det ses, slynger vandreruten sig ovenfor kysten.
Sådan så vi ruten:
Bente på vandreturen ud mod fyret, der ses yderst på klippen
Et kig tilbage mod  Albir.
Bjergkæden indenfor Benidorm-området har et sjovt hak, 

som vi også kan se fra hotelværelsets balkon.

Nærbillede at hakket i bjerget
En mytologisk forklaring på hakket i bjerget.
På vej mod fyret.

Udsigt mod nord med byen Calpe og klippehalvøen Ifach

Fyret yderst på klippen
Så begynder turen tilbage fra fyret.
Samme vej tilbage, altså 2,5 km igen,
- men med flotte udsigter.

Bugten med badestranden ved Albir


2. MARKEDER
Inden eftermiddagsvandringen ud til Faro del Albir, var vi en tur lidt længere oppe langs kysten. Ikke langt, - faktisk var vi kun 14 km nord for Benidorm.

Formiddagen blev tilbragt i byen Altea. Det er en by med en flot hvid bykerne.

Området omkring kirken i Altea

Men vi var ikke kommet til Altea for at se på den gamle bykerne denne gang. Vi kørte til den nordlige ende af byen, hvor der var marked.

Her er nogle af de ting, som vi IKKE købte.


Sko:

Solbriller:

Ure og dametasker:

Søde kjoler:


Jamen, købte vi da slet ikke noget?
Jo..jo. 

Her er de samlede indkøb:

Erik: En taske og en tube barberskum
Bente: 3 par sokker, en lille kæde og to fingerdukker. 


Den næste dag blev tilbragt hjemme i Benidorm, og tiden blev brugt på ture til stranden, - og til at gå på det store marked!

Det store marked med Benidorm højhushoteller i baggrunden

Her er igen nogle ting, som vi IKKE købte:




Da vi modstod de fleste fristelserne, blev vores samlede indkøb på markedet denne gang et bælte til € 2 og 3 kg clementiner til € 2,50

Ellers blev dagen brugt på en slentretur gennem den nordlige del af byen og ikke mindst ture på stranden.
Om eftermiddagen kunne vi se, at der var gang i soldyrkelsen på stranden.
Om aftenen fik vi ved 18:15-tiden set en flot solnedgang.





1 kommentar:

Anonym sagde ...

Jeg misunder jer den flotte himmel, i bevæger jer rundt under. Dejligt for jer.