Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

onsdag den 31. januar 2018

Mar Menor - Cartagena, en storby med historie.


Den 30. januar 2018
Cartagena

Den historiske by Cartagena ligger mindre end 25 km syd for Los Alcázares.

Cartagena er i dag en storby med næsten 215.000 indbyggere. Byen har eksisteret meget længe, og var i romertiden kendt som Carthago Nova. 
Fra Wikipedia:
Cartagena er en spansk havneby og flådebase i Middelhavet. Byen er beliggende i den sydøstlige del af landet i den selvstyrende region Murcia og er regionens næststørste by.
Byen blev grundlagt i 227 f.Kr. som Qart Hadash (punisk: den Nye by) af feltherren Hasdrubal fra Karthago. Romerne erobrede byen i 209 f.Kr. og kaldte det Carthago Nova.
I anden halvdel af det 16. århundrede blev Cartagena under Filip II af Spanien, en vigtig havneby og marinestation. Den var blandt andet en base for rejser til de spanske kolonier.
Under den spanske borgerkrig var Cartagena den vigtigste base for den republikanske flåde. Den holdt længere stand mod general Francos tropper end nogen anden spansk by, og der blev ikke indtaget før den 31. marts 1939.
I 1987 blev der opdaget et romersk teater fra det 1. århundrede i midten af byen, der siden 2008 har været tilgængeligt for offentligheden.
Havnen er fortsat vigtig for byen og huser bl.a. et skibsværft.

Vi kørte en eftermiddagstur, (vi skulle da lige på marked først,) til Cartagena for at se det romerske teater. 

Museet med det romerske teater er meget specielt.

Det romerske amfiteater var usynligt i næsten 2.000 år.
Det blev bygget i slutningen af det 1. århundrede, da Rom var på højden af sin magt i Augustus regeringstid. Han styrede sit imperium ved at oprette mindre udgaver af Rom rundt om i riget. Cartagena var en efterligning af Rom.
 
Men amfiteatret med plads til 7.000 mennesker var kun i anvendelse i 200 år. Roms magt forsvandt.
Byzantiske, arabiske, vestgotiske og kristne herskere byggede ovenpå teatret.
 
Da Palacio de la Condesa de Peraldo blev fjernet i 1989, dukkede der 3 korinthiske søjler op, og det blev klart, at en værdifuld bygning gemte sig under Cartagenas bymidte.
Efter udgravningen fik arkitekten Rafael Moneo den vanskelige opgave at konstruere det nuværende museum, der leder ind til selve amfiteatret.
Opgaven var vanskelig, fordi indgangen blev placeret i havniveau over for rådhuset, mens teatret selv ligger på næsten det højeste niveau i byen. Det er bygget ind i siden på det højeste af Cartagenas fem høje, Monte Conception.
Inde på museet kommer man gennem flere udstillingsrum og bliver ført opad inde under kirken Santa Maria la Vieja. Til sidst kommer man ud midt på tilskuerpladserne.

Uddrag fra Murcia Today (link til den fulde beskrivelse)

Fra indgangen bevæger man sig 3 etager op,
inden man kommer ind i teatret på midterste niveau.

Sådan så vi det:
Rådhuset nær havnen.
Indgangen til museet er lige over for rådhuset


Fra en af udstillingerne, som man kommer gennem på vej op til amfiteatret. Der forklares om handel, religion og klasseforhold i Carthago Novo.

Så kommer vi ud i solen halvvejs oppe på tilskuerpladserne i amfiteatret


Udsigt over scenen og Cartagena



Et kig på scenen fra siden.
Her er det tydeligt, at flere bygninger er fjernet bag scenen.

Bente på scenen

Øverst ses kirken Santa Maria Vieja,
og til højre ses den nye indgang, som er ført op under kirken.

Panorama af amfiteatret og Cartagena

mandag den 29. januar 2018

Mar Menor - Kun 6 km mod syd


Den 29. januar 2018
Lige syd for Los Alcázares - flamingoer

Stadigvæk lidt blæsende, men flot solskinsvejr.
Vi bevægede os kun ganske lidt syd for vores by, Los Alcázares, for at kigge ud over Mar Menor.


Vi havde tidligere set en stor flok flamingoer ved søbredden syd for byen.

De var der også denne dag. Det er sjove fugle at kigge på, og selvfølgelig tog vi alt for mange billeder. Her er nogle få:


Flokken tæt på bredden


Ungfugle

Fuldvoksne fugle



Skal vi lette?

Vi letter...

Men heldigvis fløj de ikke langt

De landede igen tæt på bredden,
hvor de fortsatte med at spankulere rund og søge efter føde.

Unge og gamle sammen



søndag den 28. januar 2018

Mar Menor - Et fyrtårn helt mod øst


Den 27. januar 2018
Omkring fyrtårnet Faro Cabo de Palos

I solskinsvejr og 15 grader fik vi kørt en tur ned langs Mar Menor for at komme ud til halvøen med fyrtårnet yderst mod øst.
Et dejligt ferieområde, - men med meget få turister på denne tid af året.

Da vi til sidst kørte lidt op ad tangen, La Manga, der skiller Mar Menor fra havet, var det tydeligt, at de fleste butikker var lukkede, og der var overkapacitet af hoteller. Det er virkelig udenfor sæsonen, selv om det i Danmark ville blive regnet for pænt sommervejr.

Faro Cabo de Palos ligger sydøst for Mar Menor og La Manga
På vej op mod fyret med panoramaudsigt.
Middelhavet ses i forgrunden og i baggrunden ses La Manga, der adskiller Mar Menor og Middelhavet, 

- store hoteller hele vejen i horisonten!
 
Fyret fra 1895

Der er åbenbart problemer med fremtiden for fyret.
Skriften på vejen mod fyret:

Stop Privatizar
Hotel NO! 

Klippelandskabet syd for fyret med en lille sort badestrand.


Det var en dejlig frisk solskinsdag ved Middelhavet.

De mange hoteller på La Manga
Før vi kørte denne eftermiddagstur, nåede vi igen at kigge på et af de mange markeder.

Der er marked et eller andet sted ved søen næsten hver dag. I dag var det i bydelen Los Narejos, - den nordlige del af vores by Los Arcázares og i gåafstand fra boligen.



lørdag den 27. januar 2018

Mar Menor - Kun 10 km mod vest


Den 26. januar 2018
En lille udflugt - under 10 km mod vest.

Når vi kigger mod vest fra vores lejlighedskompleks, El Divino, ved Mar Menor, kan vi se et klippeområde, der rager 312 meter op i landskabet. Området hedder Cabezo Gordo.

I det blæsende og køligere vejr (ja, temperaturen er nu faldet fra 20-24 grader de første dage til kun 14-15 grader) kørte vi de knap 10 km mod vest for at få et kig ud over landskabet fra Cabezo Gordo.

Sydsiden af Cabezo Gordo.
Her findes nogle huler, hvor man har fundet skeletrester af neanderthalere. Hulerne kan besøges, - hvis man selv har lys med. 

Vi havde ikke nogen lygte med, så vi nøjedes med udsigten fra huleindgangene.

Stien til hulerne på sydsiden af bjerget

"Drivhusene" er net, som beskytter planterne.
Bagest i billedet ses Mar Menor og bjergene ved den sydlige ende.
Appelsin- og citrontræer i lange rækker.
Bagerst ses flere overdækkede plantager og Mar Menor.

torsdag den 25. januar 2018

Mar Menor - De første dage


Den 25. januar 2018
I tre dage har vi nu nydt landskabet ved Mar Menor - Det lille hav.

Først gik vi lidt rundt i byen Los Alcázares, hvor vi bor, og senere kørte vi et par ture de 15 km op til San Pedro del Pinotar ved søens nordlige ende.

1. MARKEDER
Både i Los Alcázares og på vejen nordpå fik vi besøgt de lokale markeder.


Her sælges alt muligt af udenlandsk oprindelse

Der sælges også rigtig gode lokale grøntsager
- og en masse frisk frugt

Dagens tilbud fra markedet i Santiago de la Ribera:

2 blomkål: € 1,-
1 kg peberfrugter: € 1,-


2. LOS ALCÁZARES
Udsigten fra vores by over Mar Menor ud mod landtangen, der adskiller den store sø fra Middelhavet, er flot.
Udsigten over søen mod sydøst.
Nogle bjerge syd for søen til højre og profiler af højhuse på tangen til venstre.

Udsigten mod øst.
Her ses hotellerne ude på tangen

Udsigt mod syd.
En sejlbåd med bjergene syd for søen som baggrund.

Det er et dejligt fredeligt landskab, selv om det kan ske, at flyvevåbnet giver opvisning over byen og søen.

Stranden syd for kirken i Los Alcázares

Samme sted med militære fly i luften



3. SALINAS DE SAN PEDRO
Noget af det mest specielle i området er dammene oppe ved den nordlige ende af søen, hvor der indvindes salt. 
70% af saltet bruges til konsum, og resten til andre formål, blandt andet som vejsalt.

Der er gode muligheder for vandreture i yderkanten af inddæmningerne, samtidig med at man ser på fugle i vandet.

En af ruterne starter ved Molino de Quintin
i San Pedro del Pinatar

Først en promenade ud til mudderbadene tæt på byen.

Udsigt mod bjergene med salt

Senere kommer en grussti på dæmningen.

Længst tilbage i billedet ses San Pedro del Pinatar

Bente ved den næste mølle,
Molino de la Calcetera

To af de mange flamingoer

Voksen flamingo

Ung flamingo

Sti mod Middelhavet

Lave klitter langs havet