Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

tirsdag den 5. december 2017

Cypern 1


Tirsdag den 5. december 2017

Det er selvfølgelig noget hykleri, det her.
Vi har ikke længere lyst til at besøge Erdogans Tyrkiet, fordi Edogan er en slyngel og så videre.....
Men vi besøger Nordcypern. Det er en stat, som kun anerkendes af Tyrkiet, og altså i virkeligheden en tyrkisk delstat!



Rent praktisk betyder det, at vi besøger en stat, som ikke er anerkendt af FN eller andre lande, og derfor må flyveturen foregå via Tyrkiet.

Men altså..
Vi forlod Billund i et vejr, som der ikke er nogen grund til at længes hjem efter.
Take off i Billund
Vejret var bedre, da vi mellemlandede i Antalya. Det er et sted, som er udgangspunkt for ferieture til Tyrkiet, men også et sted, hvor Freebirds fly tanker op.
Middelhavskysten ved Antalya

Et andet fly, magen til vores, tanker i Antalya lufthavn


Fra Ercan, som er Nicosias "tyrkiske" lufthavn, blev vi kørt til vores hotel nær Famagusta.
Det er et fantastisk resort & casino, som man åbenbart kan få adgang til for næsten ingenting her i december.

Vi nød aftenens buffet og tilhørende drinks, og vi ser frem til de kommende dage med udflugter i det nordlige Cypern.






Ingen kommentarer: