Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

torsdag den 14. september 2017

South Australia 13


Den 9. - 14. september 2017
STILLE DAGE MED VANDRETURE

Efter 5-dages turen til Coober Pedy tog vi den med ro i flere dage.

Det er heldigt, at boligen i Adelaide, som vi bor i, ligger yderst i forstaden Vista, så vi kan gå ture i Anstey Hill lige ovenfor. 

Den faste tur er de godt 1,5 km op ad Water Gully Track til Newman's Nursery ruins, men vi har nu efterhånden gået på de fleste af stierne, mens vi har holdt udkig efter dyr og kigget på de mange blomster.








Da vi gik ned ad den stejle Torture Hill Track blev det ekstra sjovt, for vi så denne lille fyr på vej op i et træ:



Selv om Erik, (påstår Bente,) her forklarer koalaen,
at det er dumt at vælge et træ uden blade,

 
så tager koalaen det meget roligt!

Erik har også et par gange cyklet ned til det nærmeste indkøbscenter 2½ km herfra. Det kan ikke anbefales. Der er voldsomme stigninger på vejen. Så store at der må trækkes med cyklen et par steder.

Selv om vi tager den med ro, så kan vi da godt lige kigge ind på et winery i Adelaide Hills. Nogle af dem har sjove navne, som her i Woodside.




Bird in Hand har ud over den flotte terrasse med udsigt over vinmarkerne også et charmerende lokale til Group Testing.



Ingen kommentarer: