Den 23. august 2017
EN KÆNGURUTUR MED OVERRASKELSE
En kuvert med en billedbog om dyrene i Anstey Hill var placeret ved hoveddøren. Hvorfor?
Jo, det skyldes en lille snak, vi fik, da vi gik en tur i parken bag huset.
Det havde regnet om formiddagen, men i løbet af eftermiddagen klarede det op, så vi ville tage en lille vandring op til ruinen i Anstey Hill Recreation Park.
Her, efter få meter på Perceverance Rd., drejer vi op med parken. Når Bente altså lige har beundret det blomstrende træ. |
På vejen op mod ruinen holdt vi godt øje efter koalaer i træerne og kænguruer på bakkerne overfor stien, og der var de:
Vi kom i snak med en mand, der gerne ville fortælle om dyrene i parken. Han var også var ude på en vandretur op til ruinen. Han gjorde det som genoptræning efter en operation, og turen op til ruinen var hans længste tur.
Han fortalte os lidt om dyrene, og han fortalte også, at han havde leveret billeder til foreningen Friends of Anstey Hills' webside, så der kunne vi se hans billeder fra parken.
Link: Friends of Anstey Hill
Han spurgte hvor vi boede, og han sagde, at han gerne ville komme forbi med en bog med billeder af parkens dyr.
Vi fortsatte turen forbi ruinen og videre over på den anden side af landevejen tilbage mod huset.
Om vi så flere dyr? Ja, men ikke. Der var fugle og massevis af kænguruer. I alt har vi nok set omkring 50 kænguruer på turen.
Om vi så flere dyr? Ja, men ikke. Der var fugle og massevis af kænguruer. I alt har vi nok set omkring 50 kænguruer på turen.
Nu ved vi i hvert fald, at vi ikke behøver stå op før klokken 7 for at se dem.
Nu ved vi, at fuglen hedder en Adelaide rosella. Den ligner Crimson rosella, men er mere orange end rød. |
En bakke med kænguruer |
Her er en stor unge i pungen |
Her er en mere med en unge |
På den modsatte side af landevejen, fik vi en god udsigt over Adelaide Hills.
Det tog lidt tid, før vi var hjemme igen efter rundturen på 5 km. Da vi kom hjem havde manden, som vi havde talt med, og som vi nu ved hedder Jeff, allerede været ved huset og havde stillet bogen til os ved fordøren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar