Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

torsdag den 31. august 2017

South Australia 9


Den 29. august 2017
McLaren Vale og Aldinga Beach
- i smukt forårsvejr


McLaren Vale er et smukt sted, og når solen så oven i købet sørger for flot forårsvejr i de sidste dage af denne vintermåned, så kan det ikke blive bedre.


Vores rundtur i McLaren Vale begyndte med kaffe og muffin på turistkontoret, efter at vi havde brugt en god times tid på at komme frem til dalen.
Derefter nød vi udsigten over landskabet, og vi besøgte et par vinhuse.

1. Første vinhus - HARDY'S TINTARA

Næste gang Brugsen har tilbud på vin fra Hardy's, hvad enten det er dem med frimærker på, eller det er dem med navnet Tintara, vil det sige os noget mere.
Besøget hos Hardy's Tintara, - the home of Hardy's - var mere end bare et besøg ved en Cellar Door.
Her fik vi ud over at smage på 3 vine, også mulighed for en rundtur, som var beskrevet i en lille folder. Undervejs så vi et kæmpestort figentræ, historiske redskaber og vi fik noget at vide om produktionen.
Indgangen til Hardy's Tintara
Oprindelig en nedlagt mølle til produktion af mel, som Thomas Hardy købte i 1878.
Markerne og produktionen lå tidligere 5 km længere oppe. Hardy grundlagde byens success.

Cellar door

Det store figentræ menes at være plantet omkring 1868

Så store er rødderne

Historisk kurv til presning af druer.
Presningen foregik ved, at kurven blev hejst op mod et stempel.

Det moderne tankanlæg

2. Gennem landskabet

Derefter gik turen fra byen op gennem det smukke landskab i McLaren Vale


3. Andet vinhus - WIRRA WIRRA

Undervejs fik vi lyst til også at besøge et mindre - og troede vi - mindre kendt vinhus.
Derfor drejede vi ind hos Wirra Wirra.


Udsigten fra Wirra Wirra var hele besøget værd. Udsigten mod Church Block, hvor firmaet blev etableret i 1894. Church Block er nu navnet på husets "hero wine" , en rød blandingsvin, der er en af australiens mest solgte.


4. Fra Willunga Hill ned til Aldinga Beach

Vi fortsatte turen gennem Willunga. Det var der, vi så skiltet hos Willunga High School, som fortalte, at temperaturen nu steg fra 16 til 18 grader. Efter Willunga Hill kørte vi ned til kysten ved Aldinga.
Fra hovedgaden i Willunga

Nedkørsel mod kysten
Det er havet, som ses i baggrunden, og McLaren Vale ligger foran.

Fra Snappers Point, Aldinga Beach

Kystvandring

Panorama af udsigten mod syd
Det var en fortræffelig dag. At vi så røg ind i myldretidstrafik i Adelaide på vejen hjem, måtte vi tage med. Det tog omkring en times tid at komme igennem Adelaide.


Den 30. august 2017
DAGEN DERPÅ

Det var ikke nogen speciel lang tur til McLaren Vale, cirka 65 km, men alligevel havde vi ikke brug for en udflugt dagen derpå. 
Vi har heldigvis Anstey Hill parken lige bag huset, og en god vandretur på en time eller to, mens der kigges efter kænguroer og koalaer, er fint. Denne gang så vi flere af begge slags.


Koala 1

Koala 2

Kænguro 1

Kænguro 2

Vi tog den hårde vandring op ad Torture Hill Track

Det gav en fin udsigt over Adelaide centrum på vejen ned

Den 31. august 2017
OG DAGEN DERPÅ DERPÅ

Endnu en dag, hvor vi lod bilen stå i carporten.

Det er nu også meget nemt at tage med bussen ned til centrum. Så tæt på huset er stoppestedet:


Og hvis vi vil med nede fra Tee Tree Plaza, hvor busserne begynder at køre på den hurtige O-bahn, har vi mulighed for at gå på en natursti langs et vandløb det meste af vejen derned.

Vi tog en tur med bussen ned til Adelaide Botaniske Have. Her kiggede vi på fugle.



Og vi kiggede på planter, både udenfor og inde i væksthuse.





Allé med figentræer

Der er mulighed for en gratis rundvisning,
- men altså kun hvis temperaturen er under 36 grader.

Vi kunne godt være kommet på rundvisning her på den sidste vinterdag.

tirsdag den 29. august 2017

South Australia 8


Den 28. august 2017
Art Gallery of South Australia 

Men en storby som Adelaide lige nedenfor må vi naturligvis kigge ind på et museum eller to.
Det første valg blev kunstmuseet, hvor vi bestemte os for et hurtigt besøg.

Den offentlige transport i Adelaide er rigtig fin, og vi har et busstoppested lige udenfor huset. 
Vi har tidligere været en tur rundt i centrum med den gratis bus, og Erik har været en tur nede på vincentret med bussen. Nu har vi så også taget en tur ned til et museum.

Hvis vi køber en billet mellem kl 9 og 15 koster den $ 3,50 (svarende til kr 17,50) og den gælder til påstigning indenfor to timer.
Så vi kan, - i hvert fald teoretisk, - tage en tur ned til byen, besøge et museum 1½ time og tage tilbage på den samme billet.

Så går det i fuld fart ned mod byen.
Busserne kører fra Tee Tree Plaza (3,5 km fra vores adresse) ned til centrum på en såkaldt O-Bahn
Nogle eksempler på kunsten i galleriet:
Mullaloonah Tank 1953, Sydney
Russell Drysdale

Vinterlandskab Aldinga, South Australia 1940
Horace Trenerry

Bente studerer katalogbladet over udstillingen af aboriginal kunst

En skoleklasse på museumsbesøg
får forklaret brugen af naturfarver.

"Hval angriber delfiner"
Naturfarver på eucalyptusbark

Gademusikant i Adelaide centrum

Efter en bustur ned til byen, var der stadigvæk tid til en lille vandretur for at kigge på dyrelivet.
De to her så nærmest ud som om de ville sige: "Hvad vil I her?" - Men det er nok at tillægge dem tanker, de ikke har.





mandag den 28. august 2017

South Australia 7


Den 27. august 2017
SALTMARSK og MANGROVE
St. Kilda

Saltholdig marsk og mangrove.
Måske ikke lige det første man forbinder Australien med, men lige nord for Port Adelaide så vi et rigtigt mangrovelandskab.

Først var vi igen i Port Adelaide for at se på søndagsmarkedet i denne bygning lige ved siden af det gamle fyrtårn:

Det var et stort kræmmermarket.


Find Bente...
Her er Bente lidt senere ude på gaden i Port Adelaide.
Vi så igen, at Port Adelaide har mange historiske bygninger fra kolonitiden.
Men der var noget med saltmarsk og mangrove?
Allerede da vi fløj ind mod Adelaide Airport for godt en uge siden, havde vi set nogle store damme med røde nuancer lige nord for Adelaide.

Nu kørte vi op til St. Kilda, en nordlig forstad til Port Adelaide, for at se, hvad det var.
Det er damme til saltindvinding, såkaldt salt ash eller sodium carbonat, der bruges til at blødgøre vand og til bagning i pulverform (potaske) - Na2CO3




Men desuden var der et naturområde med en spændende board walk igennem saltmarsk og mangrove.


Skiltet ved indgangen til naturområdet.
En nøgle til området skulle hentes ved kiosken ved parkeringspladsen, hvor man satte både i vandet. Det gav nok en vis begrænsning i tilstrømningen. Vi så to andre par, som havde lukket sig ind.

Saltmarsk
Det ligner lidt en lynghede, men det er mere fugtigt

I baggrunden bag saltmarsken ses Adelaides østlige forstæder og Adelaide Hills

The Boardwalk

Bente på vej gennem mangroven

Rødderne i mangroveskoven
Tæt på rødderne


Tilbage ved indgangen til marsken, hvor de rødbenede og rødnæbbede måger mener, at de bør regere over denne del af saltdammen.






St. Kilda har også en museumssporvogn og en kæmpestor legeplads. Vi nøjedes med saltmarsken og mangroven.