Den 5. juli 2017
Rigtigt sommervejr og en lang tur langs stranden i Oostende.
Her er vores startpunkt, som ligger mere end 3 km syd for pieren ud for havnen i Oostende:
Det blev til flere km med fødderne i vand på vejen mod nord og en tur på promenaden på vejen tilbage.
Belgiere i gang med at bygge på stranden |
Stranden ud for Oostende centrum. I betragtning af hvor mange belgiere, der findes, er der ikke ligefrem overfyldt. |
Disney sandskulptur |
Tid til en belgisk vaffel i centrum af Oostende. Kalorier i massevis. Vafler sælges overalt i byen og langs stranden. Hvorfor stedet her i Oostende så kalder sig Australian? |
Dagens kulturelle indslag var et besøg i Ensorhuis, opkaldt efter kunstneren James Ensor.
Fra Gyldendals Den Store Danske:
James Ensor, 1860-1949, belgisk maler og grafiker. Bortset fra kortvarige ophold i Bruxelles, hvor James Ensor studerede på kunstakademiet 1877-80, boede og arbejdede han til sin død i fødebyen Oostende; her findes også et Ensor-museum.
James Ensor malede i begyndelsen i en impressionistisk stil, men udviklede i 1880'erne et mere ekspressionistisk maleri med en meget personlig og til tider grotesk, humoristisk motivkreds.
Han forsøgte i denne tid at gøre op med kunstnermyten, og han billedliggjorde sit pessimistiske og melankolske livssyn ved hjælp af karnevalsmasker og skeletter i bizarre fantasifremstillinger, inspireret af det makabre og satiriske hos Hieronymus Bosch og Pieter Bruegel d.æ.
Det lille museum ligger i en souvenir-butik, som Ensor flyttede ind i efter tantens død. |
Et af Ensors billeder |
Bentes mobil siger, at den samlede vandretur blev på over 9 km.
Fra promenaden |
Stranden i panorama |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar