Hjemrejsen

Den 14. juli 2017

Så blev det tid til hjemrejsen. Det er der ikke meget at sige om. Det er bare en lang køretur. Heldigvis har vi en roman på cd at høre på imens, og vi overnatter igen i Delmenhorst ved Bremen, så turen på autobanen bliver fordelt over flere dage.

For forandringens skyld tog vi en nordlig rute mod Bremen med meget kørsel i Holland.

Lige efter grænsen mellem Holland og Tyskland (pilen) kørte vi fra for en af kaffepauserne. 
Kun én km fra motorvejen ligger landsbyen Schöninghsdorf. (Ja, det er korrekt stavet.)Der kunne man godt nyde naturen.

Så er der parkeret.
Ikke for at få få deres Mittagstisch, men der var en café med Kaffee to-go lige bagved.

Masser af cykelruter langs diger.

Kaffen kunne nydes med udsigt over Schöninghsdorf-Hoogeveen-kanalen

Den 15. juli 2017

Delmenhorst

Dagsopholdet i Delmenhorst giver os mulighed for at kigge på lørdagsmarkedet inde i centrum af byen.

Beplantningen ved rådhuset,

og et par planter med hjem fra markedet.

Eftermiddagskaffen i det nærliggende indkøbscenter gav også mulighed for indkøb af lidt tysk kvalitetsgrej.

Nu kan vi spare grænsehandelen!

Den sidste udflugt

Den 13. juli 2017

Hvor skulle vi tage hen den sidste dag i Belgien?
Besøge Brügge igen? Eller Gent?

Da det var en dejlig solskinsdag, blev det en sidste tur ud til kysten med et smut ind i Holland.

En "grænseoverskridende" kysttur på knap 100 km.
Det brugte vi næsten hele dagen på.

På udturen ville vi ikke undvære vores favoritsted, Damme. Den er værd at gå en lille formiddagstur i. Det kan vist ikke blive mere idyllisk.

Damse Vaart mod nordøst

Damse Vaart mod sydvest

Igen en lille tur inde omkring kirketårnet,
der blev adskilt fra kirken, da byen havde nedgangstid.

Så overskred vi grænsen
og begyndte turen ved kysten:

Cadzand-Bad, NL

Husene er højere, men ellers er der noget Søndervig/Hvide Sande over det.

Efter strandvandring og kaffe
gik turen videre langs kanalen i baggrunden i retning mod Knokke-Heist i Belgien.

Retranchement

En lille hollands grænseby med et besynderligt navn

Så kører vi igen ind i Belgien
Over en lang strækning med levende hegn langs vejen og en cykelsti bag hækken.

Knokke

Velkommen til stranden i Knokke-Heist.
Her er der fri adgang, men ude i siderne er der "beskyttede områder"

Livredderne patruljerede på stranden klar med båthorn,
hvis nogen skulle komme ud i forbudt område.

Skal vi også tage en vandring langs stranden,
selv om vi har fået rigeligt med tøj med fra bilen?

Selvfølgelig skal vi det.

Livlig badeaktivitet med Zeebrugge i baggrunden.

På trods af det gode vejr, var der mange ledige stole og parsoller.

Men måske gemte en del sig i betalingsområdet?

Det var så sidste dag i Belgien. Det har været en god oplevelse at finde ud af noget mere om Flandern-området.
Nu går det atter nordpå. 

To byer

Der er ikke langt mellem byerne her på egnen. Vi har de de to store byer Brügge 15 km til den ene side og Gent 30 km til den anden side.
Men der er også mindre byer, som ikke ligger langt væk. Vi besøgte et par stykker. Den ene oppe ovenfor grænsen mod Holland og den anden på den belgiske kyst.

Den 11. juli 2017

Damse-Vaart kanalen, som vi tidligere har sejlet på mellem Damme og Brügge, fortsætter mod nord fra Damme, og den ender inde i Holland i byen Sluis.

Det er en turistby, som pynter sig.

Kan det blive tydeligere?
Masser af blomster og anvisning på parkeringspladser mod betaling.

Her slutter kanalen, som kommer nede fra Brügge.

Kanalen ender inde i bymidten med masser af butikker og pedalbåde.

Blomster i massevis og en mølle for enden af gågaden.
Det er Holland.

 Så vidt vi kunne se, drejede det sig om at sælge varer og få turisterne til at spise muslinger og frites.

Den 12. juli 2017

Blankenberge er en tidligere fiskerby, men nu er den (som hele Belgiens kyst) blevet et turiststed, og byen har højhuse langs stranden.

Den er især kendt for sin 350 meter lange pier ud i Nordsøen. Der var dog begrænset med liv denne dag, selv om det er højsommer.

Her er den så, den kendte pier.
Den lader dog til at have kendt bedre dage. Der var begrænset aktivitet.

Stranden nord for pieren.
En dejlig sandstrand og i baggrunden ses havnen i Zeebrugge.

Blankenberge set fra pieren

 Panoramaer fra Blankenberges pier:

Den nordlige strand

Den sydlige strand

Udsigten fra pieren

Øl og krigsgrave

Den 9. juli 2017
Når vi ønsker at besøge forskellige ting, 
* Erik vil have øl,
* og Bente vil se krigsgrave fra 1. verdenskrig, 

så kan en tur ud i landskabet mod syd kombinere de forskellige mål. Det er godt. Så behøver vi ikke køre to ture.

Først noget øl!

De Skøre Bryggeres øl

De Dolle Brouwers ("De Skøre Bryggere") er et belgisk bryggere, beliggende i  Esen i provinsen Vestflandern.

Bygningen, som bryggeriet liggeri, menes at stamme fra 1835 og har en lang historie som bryggeri. En lokal læge Louis Nevejan havde både bryggeri og destilleri. Senere blev det videreført som Costenoble bryghus fra omkring 1882, og det forblev i familien i tre generationer. 

Det var ude af funktion, da det blev overtaget af De Dolle Brouwers og genopstod som et bryggeri i 1980. .
Bryggeriet og udskænkningslokalerne er åbne for besøg én gang om ugen.

Vi nåede med på den eneste ugentlige rundvisning på engelsk. Den finder sted søndag kl. 14, og den blev ledet af bryggeren selv, Kris Herteleer.

Han er en spændende person, som man kan læse mere om her:

Wet and Strong - De Dolle Brouwers

Han viste os et bryggeri, som nærmest må siges at være et arbejdende museum. 40-50 gange om året brygger de med det gamle udstyr.

Bryghuset

Kobbertank

Mon det danske arbejdstilsyn ville godkende de uafskærmede remtræk?

Her opbevares det gode øl

Kris Herteleer lader os smage og forklarer os om en af de store success'er.
 En øl der efter to års lagring på fad får karakter af vin. Det var i begyndelsen en fejl.

Så var der smagning

De forskellige typer fra bryggeriet

Vi smagte Oerbier
Bryggeriets flagskib siden 1980

Det smagte rigtig godt. Som der står på etiketten "Nat & Straf" (våd og stærk) - Det er en mørk øl, en såkaldt ale, på 9 %.

Og så til noget helt andet. 
Efter en tur gennem landbrugslandet kom vi frem til Tyne Cot Cemetery.

Salat - vi så også marker med løg, kartofler og majs.

Tyne Cot er gravplads for 11.961 fra Commonwealth-landene. De 8.373 er uidentificerede. 

Et kønt sted i dag med udsigt over et fredeligt landbrugsland, men denne fyldige guide om krigen giver et godt indtryk af forholdene i området for 100 år siden.

Efter at være blevet mindet om disse uhyggelige ting, er det rart at kigge ud over landskabet lige udenfor gravpladsen og se disse fredelige dyr: