Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

tirsdag den 19. januar 2016

Andalusien 2016 - 4 To hvide byer


18. januar


HVIDE BYER - Casares og Gaucin


Vores lejlighed på den sydligste del af Costa del Sol ligger i noget, som kaldes Casares Costa, altså Casares’ kyst.



Navnet kommer fra bjergbyen Casares, 14 km længere inde i landet. Det er en af de kendte HVIDE BYER, og den er ganske flot.

En dejlig morgen med klart vejr.
Vi kører op i bjergene.

Mens vi nød udsigten fra toppen af byen, kunne vi se ørne kredse rundt.
Der var udsigt til Middelhavet og Gibraltar og bjergene i Afrika




Nu vi var kommet på tur kørte vi lidt længere op i bjergene. Længere oppe ligger byen Gaucin.

Her er igen Else Byskovs beskrivelse fra bogen ”Fod på Andalusien” 

GAUCHIN- EN CHARMERENDE HVID BY I BJERGENE 
Gaucin har en hel speciel beliggenhed, idet den ligger på en ”saddel” mellem to dale. 
Det er en af Andalusiens mest kendte hvide byer, og hvis man ikke har aflagt den et besøg, må man se at komme af sted. 
På en lille bjergkam over byen ligger det ældgamle fort, og byen har op gennem historien været genstand for adskillige erobringer. Faktisk har der boet mennesker her lige siden forhistorisk tid, og både ibererne, fønikerne, romerne, vestgoterne, maurerne og franskmændene har erobret byen, så det er et eftertragtet sted, vi skal besøge……


Else Byskov anbefaler (ud over den store vandretur til El Hacho, at man ser borgruinen ovenfor byen. Det var ikke muligt, for der var lukket denne dag, men udsigten over byen og mod Gibraltar var fin. 

Gauchin
Der var lukket,..
..men frokostudsigten var god.
I det fjerne kunne vi se Gibraltar-klippen
og Riff-bjergene i Marokko
Udsigt ind i landet, hvor der ligger flere hvide byer i bjergene
Udsigt over Gauchin mod El Hacho



Det var et fantastisk vejr.
18. januar med klart vejr, solskin og 18 grader. Kan man ønske mere? 
Det var alletiders – også til endnu en tur langs stranden, da vi kom tilbage til Casares Costa.

Ingen kommentarer: