Billeder fra rejser

Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun én side
The world is a book, and those who do not travel read only a page. (Saint Augustine, 354-430)

søndag den 31. januar 2016

Andalusien 2016 - 10 Besøg hos de rige


31. januar


Det er ikke svært at nyde området her, uanset om der er 16 grader og delvis overskyet, eller som vi lige har oplevet 19 grader, vindstille og solskin fra morgen til aften.

Når vi ikke kører ud i landskabet, men blot går en tur langs kysten, kan vi gå mod sydvest og se mindre lystfartøjer og små fiskerbåde i havnen i La Duquesa..




..eller gå mod nordøst og blot nyde livet langs stranden




og selvfølgelig husker vi, at bruge de opstillede motionsredskaber…


Men i går fik vi lidt afveksling. Vi besøgte de rige.
Vi kørte op til Puerto Banús, Marbellas fine marina. Her så vi de fine både ligge side ved side.
Fine biler og store både hører sammen

Fin båd med god udsigt


Vi var også på et stort gademarked i byen med masser af tøj, ure og smykker.
Det strakte sig fra den store tyrefægterarena ned mod marinaen.

Billige smykker med bjerget La Concha i baggrunden
Skindtasker og skåle i massevis


Inden vi forlod Puerto Banús var vi på et kunstmuseum. Museet ligger i den nordlige ende af Puerto Banús ved stranden Coral Beach. 

Det hedder Museo Ralli og udstiller latinamerikansk og europæisk kunst. Det var vældig godt og billigt (=gratis) 
Museet har også afdelinger i Uruguay, Chile og Israel. Dem må vi se ved lejlighed.


Nogle eksempler fra udstillingen:
Andres Monreal (Chile): Legerummet 1992
Celso Lagar (Spanien): De tre gratier 1920
Salvador Dali (Spanien): Det kosmiske næsehorn 1956
Oscar Capristo (Argentina): Stranden I 1974
Beryl Cook (England): Parada de Autobus 2006
Marc Chagall (Rusland/Frankrig):  Køer over Witebsk 1966

Carlos Rivilla (Peru): Fiametta 2009

Nu er der jo andet end de riges biler og lystfartøjer samt natur og kunst.
Lige overfor kunstmuseet kunne vi, inden vi kørte hjem igen, aflægge et besøg i dette indkøbssted med rimelige priser:


torsdag den 28. januar 2016

Andalusien 2016 - 9 Jimena de la Frontera


27. januar
Jimena de la Frontera - Endnu en borg er erobret til fods.


Jimena er en mere af de hvide bjergbyer, der har benævnelsen ”la Frontera” hæftet på sig, fordi den ligger, hvor grænsekrigene blev udkæmpet mellem araberne og de kristne (sluttede 1492)
Jimena de la Frontera ligger 40 km sydvest for Casares Costa. Sikkert en del mindre i luftlinje, men det er nødvendigt først at følge kysten og derefter flodløbet op til byen.


Politikens Turen går til Sydspanien skriver:
”Jimena har nogle af de stejleste trafikerede gader i Andalusien, - og de fører op til en høj klippe over byen med en arabisk borg – og en kirkegård. Mod syd troner Gibraltar, mod nord naturparken Los Arcornocales, der huser Europas største korkegeskove.”

Vi lod være med at køre hele vejen op gennem byen. Vi parkerede nedenfor torvet og gik resten af vejen.
Som det ses, var udsigterne vandreturen værd.

Trappen op til torvet
- og højt på klippen bag byen ses borgen
Så står Bente på torvet,
klar til turen op gennem byen.


Det var en stejl vej,
men her kigges tilbage på klokketårnet på torvet

Fra borgen var der udsigt over hele byen og omegnen
Udsigten fra borgen ind over naturparken

 Erik på vej rundt om borgtårnet

Panorama:
Bente på vej rundt om borgen med udsigt over by og land

Fra Jimena var udsigten meget fin ind over landet. Mod Gibraltar dog noget diset. 
Om aftenen fik vi til gengæld en fin udsigt mod Afrika, da vi gik vores faste tur hen til det lokale Torre la Sal.
Aftenudsigt mod Afrika. Bjergene i baggrunden er Riff-bjergene i Marokko.
Gibraltar er skjult bag pynten til højre.

onsdag den 27. januar 2016

Andalusien 2016 - 8 Gibraltar


 26. januar
Gibraltar – A Perfect Day Out

Det var en helt igennem perfekt dag i GBZ, som der står på bilernes nummerplader ude på dette lille stykke GB.

Dejligt solskin fra vi kørte af sted, og det blev bedre og bedre som dagen skred frem. Så ud på eftermiddagen fik vi de flotteste udsigter fra Gibraltar-klippen med temperaturer i begyndelsen af 20’erne.
Efter at have fået bilen parkeret i et P-hus i den spanske grænseby El Linea de la Concepción, gik vi over grænsen og gennem Main Street.

På vejen fra Spanien til Gibraltar krydses "the runway"
- der spærres af for biler og gående, når der kommer fly. 
Der var ingen tvivl.
Vi var kommet til Gibraltar, - og Gibraltar er britisk.
 

Gibraltar Town myldrer med tilbud om køb af elektronik, smykker, spiritus og andre toldfrie varer.

Men også penge tager de sig af:

Og så er vores bank præsenteret i hovedgaden.
Hvad mon den mand med tasken skal i banken?
Det er vist mere end en almindeligt møntvask, han er på vej til.
Og ham her har måske allerede været i Jyske House?
Da vi ikke er bange for en lille vandretur, bestemte vi os for at gå hele Gibraltar på langs.  Gibraltar er 4,5 km lang og vejen fra Gibraltar Town til det sydligste punkt er på 3,3 km.
Først på eftermiddagen stod vi ude ved Europa Point, det sydligste punkt på Gibraltar.


På vejen ud mod Europa Point.
Massevis af skibe nær havnen, og det spanske fastland i baggrunden.

Fyret ved Europa Point

Vi snød lidt og tog bybussen tilbage, men dermed kunne vi samme dag også nå en tur op på Top of the Rock med svævebanen Gibraltar Cable Car.
Det var bare alletiders dag til at vandre rundt og se på udsigter, - og aber.

Op med svævebanen
Gibraltar Town

 Udsigt fra Top of the Rock, 412 m over havet:
Her ses town, the runway og bag denne den spanske by La Linea de la Concepción.
Til højre i baggrunden Costa del Sol, hvor vi klart kunne se Estepona,
der ligger 10 km nord for vores lejlighed.
Erik på Top of the Rock
Bente på Top of the Rock

Panorama
Zoom til højre:





Familiemøde på Top of the Rock
Vi havde set på postkort,
hvordan trafikken blev stoppet for at lade fly passere på tværs af vejen.
Da vi var på vej hjem, så vi det i virkeligheden.
Der blev givet besked om, at man skulle skynde sig over på grund af
"an approching aircraft" - og lidt senere landede dette fly.
"Hjem igen"